Livstruende, alvorlig sygdom – hvad er det?

Overlæge Paul Gram-Hansen, Odense, skriver i et debatindlæg i Ugeskrift for Læger [1], at han savner en nærmere definition på begrebet »livstruende, alvorlig sygdom«, der er omtalt i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5. Han nævner, at der kan være tale om andre lidelser end kræftsygdomme og anfører som eksempel, at tiårsoverlevelsen for svære psykoser er dårligere end den tilsvarende for brystkræft hos kvinder. Som læge i en af de regionale socialmedicinske afdelinger, der stiller lægefaglig rådgivning til rådighed for kommunernes jobcentre, vil jeg gerne bidrage til en fælles lægefaglig forståelse for begrebet, da der netop er tale om en rent lægelig vurdering, som jobcentret egentlig ikke kan anfægte. Derfor vil det være nyttigt for begge parter og patienterne, at der udvikles en ensartet praksis. En endelig, udtømmende definition skal man næppe forvente.

I bestemmelsen i sygedagpengeloven [2] fastslås det, at udbetaling af sygedagpenge kan fortsætte ud over 22 uger, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Der er ingen begrænsning på perioden som udtryk for, at bestemmelsen sigter på situationer, hvor livet er i fare, uden at der på tidspunktet kan stilles en sikker prognose. Der er tale om en udvidelse i forhold til den tidligere tilsvarende bestemmelse, der fordrede, at den sygemeldte var i terminal livsfase.

Lægens vurdering

Det fremgår af vejledningen om forlængelse af sygedagpengeperioden [3], at det er den sygemeldtes egen læge eller behandlende læge, der konkret vurderer, at der er tale om livstruende, alvorlig sygdom. Som eksempler er nævnt amyotrofisk lateralsklerose og sværere psykoser. Der er således tale om meget alvorlige sygdomme. Alvorligheden understreges også af, at det i vejledningen anføres, at kommunen ikke må påbegynde en sag om førtidspension, hvis den sygemeldte hellere vil fortsætte med at modtage sygedagpenge. Førtidspension kommer nemlig kun på tale, hvis arbejdsevnen varigt er bortfaldet uden muligheder for udvikling.

Ankestyrelsen har i nylig principafgørelse (4) betegnet åreforkalkning i hjertet som alvorlig og blodprop i hjertet som livstruende lidelse.

Det fremgår videre af vejledningen, at den sygemeldte skal rådgives om mulighederne for evt. at få udbetalt ydelser fra en privat pensionsordning. Her kan der være tale om invalidepension, men også om kompensationsydelser for såkaldt kritisk sygdom, hvor selskaberne refererer til en liste over alvorlige, i nogle tilfælde livstruende lidelser. På f.eks. Lægernes Pensionskasses liste finder vi de fleste kræftlidelser og alvorlige neurodegenerative lidelser. Man kan ikke omvendt slutte fra listen til livstruende, alvorlig sygdom i sygedagpengelovens forstand, idet f.eks. blindhed og døvhed er med på listen.

Ingen principafgørelser

Tilsyneladende har ingen pensionsselskaber psykoser med på listen over kritiske sygdomme, og mange vil nok finde det overraskende, at disse nævnes i vejledningen til sygedagpengeloven, mens andre – med Paul Gram-Hansens sammenligning med brystkræft in mente – vil finde det naturligt. De fleste med svære psykoser vil dog have været meget syge i mange år og uden for arbejdsmarkedet og vil dermed ikke være berettiget til at modtage sygedagpenge.

Det tilføjes nemlig i vejledningen, at den sygemeldte fortsat skal opfylde betingelserne for at modtage sygedagpenge, dvs. have optjent ret til sygedagpenge og desuden være uarbejdsdygtig pga. sygdom. Det vil langt de fleste være på det tidspunkt, hvor det endeligt kan fastslås, at der er tale om livstruende, alvorlig sygdom.

En vejledning

Men dette – indrømmet sparsomme – grundlag giver os dog følgende vejledning:

• Der er tale om sygdom, der indtil videre og formentlig for stedse gør den syge uarbejdsdygtig.

• Prognosen mht. overlevelse selv ved behandling er usikker eller dårlig.

• Patienten skal være uarbejdsdygtig pga. sygdommen.

• De livstruende, alvorlige sygdomme er med undtagelse af psykoserne at finde på pensionsselskabernes lister over kritiske sygdomme.

• Der er altid tale om en konkret lægelig vurdering.