Skip to main content

Medicingennemgang: Lad os undersøge hvilken form, der virker

Der bruges millioner på medicingennemgange, men det er ikke alle former, der har en effekt på medicineringsfejl

(Foto: Erwin Wodicka - wodicka@aon.at)

Mikkel Christensen, Speciallæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
E-mail: drmikkel@hotmail.com
Andreas Lundh, 1. reservelæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital
Interessekonflikter: Ingen

29. jan. 2014
3 min.

Marie Fog (MF) skriver i en kommentar [1] til vores læserbrev [2], at et nuanceret syn på medicingennemgange er påkrævet. Det er vi for så vidt enige i og vil meget gerne bidrage til at nuancere billedet yderligere. Vi mener ikke, at man med afsæt i hyppigheden af medicineringsfejl kan konkludere, at det gavner patienter og sundhedsvæsen, at man i stor stil ansætter farmaceuter til at lave medicingennemgange.

MF mener, at de studier, som vi har medtaget i vores Cochranereview om medicingennemgange [3], ikke ”medvirker til at tegne et retvisende billede”, og mener, at et andet kildevalg kunne have nuanceret billedet. Vi har valgt at lave et Cochranereview baseret på randomiserede forsøg, fordi det er guldstandarden, når man vurderer terapeutiske interventioner. Det er den optimale baggrund for at diskutere den reelle effekt af medicingennemgange på de effektmål, som vi har medtaget (mortalitet, genindlæggelser, skadestuebesøg og bivirkninger). Disse relativt objektive effektmål er valgt for at minimere risikoen for bias, men vi anerkender, at der kan være andre interessante effektmål (f.eks. mål for livskvalitet eller økonomi), som vi ikke har belyst. Vi har desuden valgt at diskutere tidsforbrug og implementeringsgrad ud fra data fra de randomiserede forsøg, fordi netop de forsøg belyser effekten af interventionen. Vi synes ikke, at det giver mere mening at diskutere det ud fra henvisninger til upublicerede kvalitetsundersøgelser eller observationelle studier.

Ud fra den foreliggende evidens er det uklart, hvad medicingennemgangene specifikt skal indeholde, og hvem som bedst udfører dem for at optimere balancen mellem omkostningerne og gavnlige effekter. Dette illustreres i øvrigt meget godt af, at MF tager afstand fra tidsforbruget i det studie [4], der i vores analyse har den mest overbevisende effekt [3]. Standarden omhandlende medicingennemgange i Den Danske Kvalitetsmodel belyser heller ikke disse spørgsmål omkring den praktiske udførelse. I sidste ende handler det om at prioritere de knappe resurser på hospitalerne. I modsætning til MF mener vi derfor godt, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, at en relativt bekostelig og heterogen indsats som medicingennemgange skal opprioriteres på bekostning af andre tiltag og udbredes systematisk til hovedparten af de patienter, der indlægges på de medicinske afdelinger.

Sigtet med medicingennemgange må vel være at bedre patientrelevante effektmål. Vi håber derfor på, at man i højere grad vil anvende nogle af de mange millioner kroner, der allerede er allokeret til farmaceutiske medicingennemgange på hospitaler, til at undersøge, i hvilken form medicingennemgange eventuelt har en effekt. Med omfattende registre samt en stor gruppe af engagerede farmaceuter befinder vi os et sted i verden, hvor randomiserede forsøg med medicingennemgange må formodes at have de allerbedste betingelser for at kunne udføres.

Læs Marie Fogs indlæg her

Referencer

LITTERATUR

  1. Fog M. Nuanceret syn på medicingennemgang er påkrævet. Ugeskr Laeger. 2014;176:179.

  2. Lundh A, Christensen M. Region bruger medicingennemgange trods svag evidens. Ugeskr Laeger. 2013;175:2741.

  3. Christensen M, Lundh A. Medication review in hospitalised patients to reduce morbidity and mortality. Cochrane Database Syst Rev. 2013; 2:CD008986.

  4. Gillespie U, Alassaad A, Henrohn D, Garmo H, Hammarlund-Udenaes M, Toss H, Kettis-Lindblad A, Melhus H, Mörlin C. A comprehensive pharmacist intervention to reduce morbidity in patients 80 years or older: a randomized controlled trial. Arch Intern Med. 2009 May 11;169(9):894-900