Operationen lykkedes men …

For ti år siden publicerede Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet for Hjerteforeningen rapporten »Hjertekarsygdomme i 2011« [1]. Man fandt i den en relativ højere dødelighed i Region Nordjylland end i den øvrige del af landet, og uden at der var forskel på incidens og prævalens regionerne imellem. Opgørelsen blev samme år suppleret med rapporten »Akut myokardieinfarkt« [2], der for perioden 2007-2011 viste, at den højere dødelighed i Region Nordjylland måtte tilskrives flere dødsfald inden indlæggelse på sygehus, medens 30-dagesmortaliteten hos de indlagte ikke fandtes forskellig i regionerne.

Hjerteforeningens daværende formand fandt forståeligt den ensartede, tilfredsstillende kvalitet på sygehusene glædelig, men de regionale forskelle i samlet mortalitet uacceptabel, og opfordrede til, at årsagerne blev undersøgt nøjere af regionenerne. Jeg ved ikke, om noget sådant er foretaget, men interessant kunne resultatet være set i lyset af årsrapporten 2022 fra Dansk Hjerteregister [3], der udgives af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). I rapporten oplyses det, at etårsmortaliteten efter PCI udført på patienter med non-ST-elevationsmyokardeinfarkt (Non-STEMI) / ustabil angina (UAP) de seneste tre år (2019, 2020 og 2021) har ligget over den fastsatte standard (< 7%), der er grænsen for acceptabel kvalitet, i både Region Midtjylland (8,8, 7,2 og 9,6) og Region Nordjylland (8,4, 9,9 og 9,7), mens den samlet for de tre øvrige regioner, Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark har været 5,3, 4,9 og 4,8, altså næsten det halve.

Om det har stået på i flere end de sidste tre år, kan jeg ikke umiddelbart se, idet ledelsen af RKKP har fjernet de forudgående års rapporter fra internettet, hvor de tidligere var at finde. Man skal nu ansøge og begrunde, hvorfor man ønsker dem. Tilsyneladende en fortsættelse af tidligere indførte begrænsninger i dataadgangen, hvor et- eller totaller i tabellerne er erstattet med # (af diskretionsmæssige grunde!), således at det umuliggøres for læsere af rapporten at arbejde videre med tabellernes tal. Til sammenligning er alt materiale tilgængeligt i det tilsvarende svenske register (Swedeheart).

Årsopgørelsens kommentarer til den højere mortalitet er meget beskedne og begrænser sig til, at »forskelle i dødeligheden mellem regioner og hospitaler kan skyldes forskelle i alderssammensætning (dette kunne vel relativt nemt være undersøgt) og sygelighed i patientpopulationen«. Som læser kan man dog yderligere få det gode ud af tallene ,at det med stor sandsynlighed ikke skyldes PCI-behandlingen af patienterne på de pågældende sygehuse, idet resultaterne 30 dage efter PCI for NonSTEMI/UAP og 30 dage og et år efter PCI for STEMI og for stabil angina pectoris ikke er forskellige i de fem regioner.

Årsrapporten har før publiceringen været udsendt til regionerne til kommentarer, men hverken fra Region Nord- eller Midtjylland har man haft bemærkninger til en overdødelighed, der omfatter mellem 20 og 30 patienter i hver af de to regioner. En overdødelighed, der må skyldes, at patienterne er mere syge, når de kommer til behandling, men hvorfor?

Det er en banal kendsgerning, at når noget i ens tilværelse gøres besværligere, så tænker man sig lige om en ekstra gang, før man starter. Således også når besværliggørelsen består i øgning af afstanden mellem patient og undersøger/behandler. Den periode, hvori den syge »ser an« og håber på, at »det går over af sig selv«, forlænges. Håbet bliver til en del af strategien.

Ifølge referat fra de Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde, der just er publiceret i Ugeskrift for Læger [4], skal den ene af cheflægerne ved Kardiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) have berettet om, hvorledes antallet af KAG-undersøgelser i Region Midtjylland er »stort set halveret fra 2016 til 2023«, efter at man i 2019 nedlagde undersøgelsen i Viborg og Herning og alene opretholdt den på AUH. Af dette konkluderer han, at »når man fjerner den lettilgængelige mulighed for undersøgelse, fjerner man også den del af ,behovet’, der måske ikke var strikt lægefagligt begrundet«. Dette er en både udokumenteret og kedelig udtalelse om kollegers faglighed. Konklusionen kunne eller burde måske snarere være, at fjernelse af den »lettilgængelige mulighed for undersøgelse« kostede i 2022 29 patienter livet i Region Midtjylland. I øvrigt er den væsentligste årsag til faldet i antallet af KAG en indførelse af hjerte-CT-undersøgelse i samme periode, hvilket helt forbigås. I vores ensidige fokusering på sygdom og økonomi er patienten desværre gledet mere og mere ud af billedet. Det har ført til et sundhedsvæsen, hvor sygdommen behandles bedre og bedre, og patienten dårligere og dårligere, og derfor bliver resultatet som i Midt- og Nordjylland, at operationen lykkedes, men patienten døde.