Meget er sket på Svendborg Akutmodtagelse siden 2013, skriver direktør på OUH, Michael Dall, i et svar til Camilla Fjord Thomsen.
Camilla Fjord Thomsen, læge og ph.d.-studerende i kardiologi, langer gevaldigt ud efter ledelsen på OUH i sin klumme ”Ay, ay, a scratch, a scratch!” bragt både på Ugeskriftets hjemmeside og i den trykte udgave 13. oktober 2017.
Det er ikke korrekt, når hun hævder, at ledende overlæge Claus Christian Vinther eller andre i ledelsen på OUH har afvist, at der var udfordringer med Svendborgs Fælles Akutmodtagelse (FAM) i 2013. Det har vi erkendt både internt over for vores egne medarbejdere og over for flere medier, som har dækket den tragiske Svendborgsag.
Forklaringen skal nok snarere findes i, at vi som ledelse i mediernes dækning af Svendborgsagen bliver bedt om at kommentere på forhold både i fortiden og i nutiden på to forskellige afdelinger på hospitalet. Vores svar på spørgsmål om f.eks. de aktuelle arbejdsforhold i Medicinsk Afdeling M/FAM Svendborg bliver så betragtet som en udtalelse om forhold på Kirurgisk Afdeling A i Odense.
Klummen fra Camilla Fjord Thomsen er et godt eksempel: Her titulerer hun Claus Christian Vinther som ledende overlæge på FAM Svendborg, men han er nu og var også i 2013 ledende overlæge på Kirurgisk Afdeling A på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Vi prøver som ledelse ikke at løbe fra noget ansvar. Meget er sket i Svendborgs Fælles Akutmodtagelse siden 2013. Afdelingen er blevet lagt sammen med den medicinske afdeling, der er kommet ny ledelse, og Arbejdstilsynet har godkendt vores handleplaner for at forbedre arbejdsmiljøet.
Aktuelle kvalitetstal fra Kirurgisk Afdeling A, hvor den dømte læge i Svendborgsagen var ansat, viser også, at patientsikkerheden er i orden.
Der har med andre ord ikke været rungende tavshed omkring arbejdsmiljøet i FAM Svendborg siden hændelsen i 2013, sådan som Camilla Fjord Thomsen hævder.
Vi skal som ledere understøtte lægernes mulighed for at tage ansvar. Som hospitalsledelse arbejder vi derfor hele tiden for, at vores journalsystemer bliver endnu bedre til at håndtere nem og tidstro registrering. Det er til gavn for både patienter og samarbejdet personalet imellem.
Vi er kede af, hvis dommen har gjort vores yngste læger utrygge, men retssystemet har, i al fald foreløbigt, taget stilling. Vi må som arbejdsgivere forholde os til dommen, og som vi læser den, så udvider den ikke kravet til dokumentation, men understreger behovet for at journalisere af hensyn til patientsikkerheden.
Så længe lovgivningen er, som den er, mener vi faktisk ikke, at det er at fralægge sig ansvar, når vi opfordrer vores medarbejdere til at journalisere. Det er at varetage både vores medarbejderes og vores patienters interesser.
Derfor ser vi også frem til at høre, hvad der kommer ud af den drøftelse med Lægeforeningen, som Danske Regioner har annonceret for at afklare de principielle konsekvenser af dommen.
