Skip to main content

»Statusartikel« om helbredstjek var et subjektivt partsindlæg

Lasse T. Krogsbøll
E-mail: ltk@cochrane.dk
Karsten Juhl Jørgensen
Peter C. Gøtzsche
Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet

Interessekonflikter: ingen

28. jul. 2014
6 min.

I Ugeskrift for Lægers serie om screeninger var der en artikel med titlen ”Helbredstjek for hjerte-kar-sygdom i dansk almen praksis”. Lauritzen et al gav dog intet overblik over evidensen på området, som en statusartikel skal, men beskrev primært Ebeltoft- og ADDITION-studierne. Ebeltoft-studiet inkluderede blot 3.464 personer og havde 253 dødsfald i 15-årsopfølgningen, mens ADDITION-studiet ikke omhandlede helbredsundersøgelser, men behandling af screeningspåvist diabetes mellitus.

Fakta

Fakta

I ingen af disse kunne man påvise effekt på kardiovaskulære effektmål eller dødelighed. ADDITION-Cambridge [2] blev ikke omtalt, selvom det er langt mere relevant end ADDITION, fordi det var et randomiseret forsøg, der direkte undersøgte effekten af screening for diabetes mellitus. Her fandt man heller ikke nogen effekt.

Den manglende effekt er i god overensstemmelse med de 14 randomiserede forsøg, som vi inkluderede i vort Cochranereview om helbredstjek [3]. Disse forsøg, der i alt inkluderede 182.880 personer og 11.940 dødsfald, screenede for kardiovaskulære risikofaktorer, og seks forsøg screenede også for diabetes. Vi kunne ikke påvise nogen effekt på dødelighed eller sygelighed, hvorimod det er indiskutabelt, at screeninger altid medfører skadevirkninger. Selvom Lauritzen et al kort omtaler vort Cochranereview, gennemgås resultaterne ikke, men forfatterne genfremsætter kritik med fokus på de inkluderede studiers alder, som vi allerede har tilbagevist. Dette kritikpunkt må nu betragtes som endegyldigt dementeret – helbredstjek havde ingen effekt i går [3] og har heller ingen effekt i dag [4].

Samme dag som ”statusartiklen” blev trykt i Ugeskriftet, publicerede Jørgensen et al fra Glostrup det største randomiserede forsøg om netop helbredstjek for hjerte-kar-sygdom, der nogensinde er gennemført [4]. Der var 3.163 dødsfald og ingen som helst effekt, selvom de udvalgte ikke kun blev systematisk screenet for risikofaktorer, men også modtog råd om livsstil op til fire gange over en femårsperiode. I samme nummer af BMJ publicerede vi en leder med titlen: ”General health checks don’t work” [5], og BMJ’s redaktør var så overbevist om, at vi havde ret, at hun tilføjede undertitlen ”It’s time to let them go”.

Vi har nu i alt 15.103 dødsfald i forsøgene med helbredstjek og ikke det mindste spor af en effekt. Ingen kritik af disse forsøg kan forvandle dette klare negative resultat til et positivt, og simulationsstudier er ganske enkelt irrelevante i forhold til denne empiri.

Referencer

LITTERATUR

  1. Lauritzen T, Borch-Johnsen K, Sandbæk A. Helbredstjek for hjerte-kar-sygdom i dansk almen praksis. Ugeskr læger 2014;176:1125-9.

  2. Simmons RK, Echouffo-Tcheugui JB, Sharp SJ et al. Screening for type 2 diabetes and population mortality over 10 years (ADDITION-Cambridge): a cluster-randomised controlled trial. Lancet 2012;380:1741-8.

  3. Krogsbøll LT, Jørgensen KJ, Grønhøj Larsen C et al. General health checks in adults for reducing morbidity and mortality from disease. Cochrane Database Syst Rev 2012;10:CD009009.

  4. Jørgensen T, Jacobsen RK, Toft U et al. Effect of screening and lifestyle counselling on incidence of ischaemic heart disease in general population: Inter99 randomised trial. BMJ 2014;348:g3617.

  5. G øtzsche PC, Jørgensen KJ, Krogsbøll LT. General health checks don't work. BMJ 2014;348:g3680.