Skip to main content

Svendborgsagen: Pas på køen ved håndvasken

»Direktionen har ikke helt fingeren på pulsen i forhold til den kliniske virkelighed«, skriver overlæge Kristian Rørbæk Madsen, OUH.

Kristian Rørbæk Madsen, overlæge, anæstesiologisk-Intensiv Afdeling, OUH
Kristian Rørbæk Madsen, overlæge, anæstesiologisk-Intensiv Afdeling, OUH

Overlæge, speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin Kristian Rørbæk Madsen
Intensiv Terapi Afsnit ITA, Odense Universitets Hospital

Kristian.roerbaek.madsen@rsyd.dk

7. nov. 2017
4 min.

Under overskriften »OUHs ledelse har handlet på Svendborgsagen« i Ugeskrift for Læger [1] samt i ensklingende indlæg i Berlingske [2] og Dagens Medicin [3] gendriver OUH-direktør Michael Dall kritikken og opfordrer til »tidstro dokumentation« til hver en tid til gavn for patienter og personale. Det anføres, at Svendborgdommen »ikke udvider kravet til dokumentation«.

Direktionen har dog ikke helt fingeren på pulsen i forhold til den kliniske virkelighed.

Dommen udvider nemlig i den grad det reelle krav til »tidstro dokumentation«, når en læge ved domsfældelse slagtes for en i øvrigt relevant mundtlig ordination. Fra den virkelige verden som intensivoverlæge på netop OUH kan jeg fortælle, at en enkelt intensivlæge på en tilfældig dag i oktober på fem timer (som visitator til intensivafdelingen og ansvarlig for fem intensivpatienter og seks nytilkomne), modtog 82 opkald og afgav 34 mundtlige/telefoniske medicinordinationer/behandlingstiltag. Det håndterer vi ud fra OUH's motto: »Patienten først«, og så dokumenterer vi bagefter. Hvis man som læge her insisterer på at foretage tidstro dokumentation for hver enkelt patient – dvs. først lægens ryg fri, så frie luftveje – før man går videre til næste patient, så koster det dødsfald. Men det må så være et ledelsesmæssigt problem, fordi der er ansat for få læger eller …?

Ultradefensiv medicin

Dommen er således en bombe under sundhedsvæsenet. Det er ikke blot »vore yngste læger, som er utrygge«. Vi står lige ved porten til den ultradefensive medicin, hvor »patienten først« er en utopi.

Som intensivoverlæge udstikker jeg talløse mundtlige ordinationer og udfører risikofyldte procedurer hos kritisk syge i mangen en nattetime sammen med det øvrige behandlerteam, hvor jeg først senere på vagten eller om morgenen efter arbejdstid kan få tid til at dokumentere. At forlange tidstro dokumentation vil i mit speciale være som at afbryde en hektisk brandslukning og bede redningspersonalet om at nedskrive deres færden på skadestedet, mens ilden breder sig. Det vil ikke bedre, men derimod true patientsikkerheden, medmindre det dobbelte antal læger og skriverkarle ansættes. Slående hvordan direktionsgangen kan være 300 m fra den kliniske virkelighed og dog lysår borte.

Michael Dall udtalte for nylig [4]: »Vi kan som ledelse ikke tage ansvaret for, at en læge med selvstændigt virke begår fejl«.

(Journalist) »Hvordan er det ikke ledelsens ansvar, hvis fejlene sker på grund af travlhed på afdelingen…?«.

»Så skal jeg anerkende, at det, at der er travlt, gør, at lægerne begår fejl, og at det derfor er ledelsens ansvar. Den præmis anerkender jeg ikke. Lægerne har en forpligtigelse til at sige fra over for en opgave på grund af travlhed eller manglende kompetence«.

Når vi læger siger fra

Med disse udmeldinger har jeg ikke megen tiltro til, at min direktion vil stå op for mig eller mine kolleger efter mange års tro tjeneste, når en sag ruller, betinget af uheldige omstændigheder i et travlt arbejdsmiljø, dvs. en systemfejl, som i den hullede schweizerostmodel.

Til OUH's direktion og landets øvrige sygehusledelser, Regioner, Sundhedsstyrelsen og domstole kan jeg kun sige: Lyt nu, når vi læger – netop som efterspurgt af Michael Dall – siger fra og fortæller, at virkelighedens travlhed sjældent tillader »tidstro dokumentation«.

Vi kan ikke acceptere, at vi enkeltvis som læger skal straffes i retten pga. brug af mundtlige ordinationer, som er en præmis for, at sundhedsvæsenet kan fungere i sin nuværende form.

Vi kan ikke acceptere, at systemet, som er ansvarlig for arbejdsforholdene, blot herefter vasker sine hænder og siger, at lægerne er personligt ansvarlige for egne fejl.

Vi kan ikke acceptere, at systemet gentagne gange fornægter ansvaret ved besværgelsen: »Direktionen har handlet«. Handlingen består mest i at have vasket sine hænder endnu en gang. På landets direktionsgange kan man frygte for kø ved håndvasken i den kommende tid, når de enkelte læger skal ofres for systemets utilstrækkelighed og Styrelsen for Patientsikkerheds nyvundne virketrang.

Læs også: Få overblikket: Ugeskriftet guider dig igennem Svendborgsagen

Referencer

LITTERATUR

  1. http://ugeskriftet.dk/debat/ouhs-ledelse-har-handlet-paa-svendborgsagen.

  2. https://www.b.dk/kommentarer/svendborg-sagen-laege-journaler-gavner-baade-patienter-og-medarbejdere.

  3. Dagens Medicin 3. nov 2017, s. 25.

  4. http://www.fyens.dk/fynsamtsavis/Sygehusdirektoer-om-ung-laeges-opraab-Der-er-ikke-problemer-paa-akutafdelingerne/artikel/3186573.