Skip to main content

Afgørelse fra Lægeforeningens Voldgiftsret

Sag mellem psykiater Marianne Breds Geoffroy og professor Teter Gøtzsche afgjort

30. aug. 2016
3 min.

Lægeforeningens Voldgiftsret har den 5. april 2016 afsagt kendelse i en sag mellem special-læge i psykiatri, ph.d. Marianne Breds Geoffroy og professor, dr. med. Peter C. Gøtzsche.

Lægeforeningens bestyrelse har besluttet at offentliggøre voldgiftsrettens kendelse.

Sagen, der er en ankesag fra Lægeforeningens Lægeetisk Nævn, drejer sig om, hvorvidt Marianne Breds Geoffroy har overtrådt § 3, stk. 3 i de kollegiale regler for læger samt § 12 i Lægeforeningens etiske regler, med sit indlæg i Dagens Medicin den 25. september 2015 under overskriften ”Hvilket kontor stopper vildfarne professorer?”.

Sagen drejer sig desuden om, hvorvidt Peter C. Gøtzsches i et indlæg i Ugeskrift for Læger den 5. august 2015 under overskriften ”Svar: Dokumentationen for, at antidepressiva forår-sager selvmord” har overtrådt § 3, stk. 3 i de kollegiale regler for læger samt § 12 i Lægefor-eningens etiske regler i forhold til Marianne Breds Geoffroy. Peter C. Gøtzsche skriver bl.a. i sit indlæg, at ”. . . . det er foruroligende at mange psykiatere – tilsyneladende også Marianne Breds Geoffroy – fortsat benægter, at antidepressiva kan drive børn og unge til selvmord (1) . . .” og ”. . . I sin fornægtelse beklager Geoffroy sig over mine referencer . . .”

Lægeforeningens Voldgiftsret finder, at Marianne Breds Geoffroy har overtrådt § 3, stk. 3 i Lægeforeningens kollegiale regler ved de udsagn, som hun har fremsat i sin indlæg i Da-gens Medicin den 25. september 2015 under overskriften ”Hvilket kontor stopper vildfarne professorer?”. Voldgiftsretten finder, at udsagnet ”…det er usmageligt, at Sundhedsministe-riet finansierer scientologylignende bøger, der skaber helt unødig mistillid og skræmmer psy-kisk lidende borgere fra at få relevant behandling.”, er et udsagn, som er egnet til i offentlig-heden at skabe mistillid til Peter C. Gøtzsches lægefaglige virke som professor ved Køben-havns Universitet og som direktør for Nordisk Cochrane Center, uden at der i indlægget ses at være fagligt belæg herfor.

Voldgiftsretten finder i øvrigt, at tonen og en række sproglige udsagn i indlægget ligger helt uden for rammerne af en værdig deltagelse i den sundhedspolitiske debat, jf. § 12 i Læge-foreningens etiske regler.

Lægeforeningens Voldgiftsret finder ikke, at Peter C. Gøtzsche har overtrådt § 3, stk. 3 i Lægeforeningens kollegiale regler eller samt § 12 i Lægeforeningens etiske regler ved de udsagn, som han har fremsat i et indlæg i Ugeskrift for Læger den 5. august 2015 under overskriften ”Svar: Dokumentationen for, at antidepressiva forårsager selvmord”, idet vold-giftsretten finder, at der er tale om udsagn fremsat som led i en faglig og akademisk debat mellem to læger i et medicinsk fagblad. Voldgiftsretten ligger i sin vurdering bl.a. vægt på, at Marianne Breds Geoffroy ikke har imødegået det faglige indhold i Peter C. Gøtzsches ud-sagn.

Efter Lægeforeningens Voldgiftsrets forretningsorden skal en kendelse truffet af voldgifts-retten forelægges Lægeforeningens bestyrelse, som kan beslutte at offentliggøre voldgifts-rettens kendelse i Ugeskrift for Læger.

Lægeforeningens Voldgiftsret fungerer uafhængigt af Lægeforeningens bestyrelse.

Medlemmerne af voldgiftsretten er valgt af repræsentantskabet. Formanden er præsidenten for Sø- og Handelsretten.

Link til afgørelsen her.