Skip to main content

Bag stilheden ulmer uroen stadig

Et år efter Svendborgdommen ulmer uroen stadig blandt mange læger. Vi er godt i gang med ændringerne, siger sundhedsministeren.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

30. aug. 2018
7 min.

Selv om der længe har været stille om Svendborgsagen, fornemmer Tobias Ramm Eberlein, afdelingslæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro, stadig en utryghed. Både hos sig selv og hos afdelingens KBU-læger.

»Utrygheden ligger i, at der uanset de bedste intentioner vil være situationer, hvor vi ikke har fået noteret alt ned i journalen, som vi burde. Jeg tror stadig, at der blandt læger findes en angst for, at vi kan blive dømt - ikke ud fra virkeligheden, men ud fra, hvad vi har dokumenteret. Jeg kan i hvert fald konstatere, at mine KBU-læger er blevet endnu værre til at skrive længere i journalen end tidligere, og flere af dem begrunder det med netop Svendborgsagen«, siger Tobias Ramm Eberlein og forklarer, hvorfor det er en forkert udvikling:

»Jo længere en journal er, jo større er risikoen for, at de rette informationer drukner i overflødige beskrivelser og floskler. Så risikerer vi at overse noget væsentligt, og det er især et problem i akutte situationer. Derfor må man som læge i et eller andet omfang gøre op med sig selv, hvem man er læge for: patienterne eller systemet. Jeg synes, det bør være det første«.

Faktaboks

Svendborgsagen – et år efter dommen:

Uforandret mistillid

Tobias Ramm Eberlein blandede sig i debatten i månederne efter landsretsdommen i Svendborgsagen og var blandt andet en af talspersonerne i #detkuhaveværetmig. Græsrodsbevægelsen, som personerne bag #detkuhaveværetmig kalder sig, nåede sit foreløbige klimaks, da der den 1. december 2017 blev afholdt demonstration foran Sundhedsministeriet, og lægerne bag bevægelsen afleverede ca. 14.000 protestunderskrifter til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Et par måneder efter - den 31. januar i år - lagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby så den såkaldte »tillidspakke« på bordet, der skulle genrejse tilliden mellem lægerne og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tilliden led et alvorlig knæk, fordi lægerne bl.a. mente, at styrelsen var alt for aggressiv over for forvagten i Svendborgsagen og for lidt fokuseret på, om det var organisationen, den var gal med. Ikke den enkelte læge. For mange tusinde læger kunne spejle sig i Svendborglægens situation og bakkede op om #detkuhaværetmig.

Det i forvejen anspændte forhold blussede endnu mere op, da sektionsleder hos Styrelsen for Patientsikkerhed, Karsten Bech i oktober sidste år følte sig nødsaget til offentligt at gå i rette med opbakningen til den dømte læge og understregede, at lægen »leverede lægefagligt arbejde langt under almindelig anerkendt faglig standard«.

Så kom ministerens tillidspakke, Svendborglægen blev siden frikendt i Højesteret i marts i år, men mistilliden eksisterer stadig, siger Tobias Ramm Eberlein.

»Tilliden eller måske rettere mistilliden er uforandret. Vi har ikke set nye sager fra styrelsens hånd, men vi har heller ikke fra styrelsen hørt en officiel tilkendegivelse om en ændret kurs. Det fastholder usikkerheden blandt læger og risikerer at betyde, at vi bruger tiden forkert på dokumentation i stedet for at gå videre til den næste patient, som nok har mere brug for det«.

Vi har ikke set nye sager fra styrelsens hånd, men vi har heller ikke fra styrelsen hørt en officiel tilkendegivelse om en ændret kurs. Det fastholder usikkerheden blandt læger. Tobias Ramm Eberlein, afdelingslæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro

Bliver ved med at presse på

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, regner med, at ministerens initiativer snart bliver vekslet til konkrete forandringer.

»Men dermed ikke sagt, at utrygheden var eller er ubegrundet. Den handlede naturligvis om, at vi som læger oplevede, at man som almindelig og hårdtarbejdende læge kan ende med at komme i uføre, selv om man handler efter bogen. Det var og er stadig set fra min stol uacceptabelt, at læger kommer i klemme på den måde. Styrelsen agerer jo efter det samme lovgrundlag som for et år siden, så på den måde er intet forandret. Men jeg håber på, at stilheden og at der ikke kommet flere sager er et udtryk for, at styrelsen rent faktisk handler anderledes«, siger Andreas Rudkjøbing.

Er tilliden blevet genetableret til styrelsen?

»Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, at stilheden skal ses som et udtryk for, at læger venter på forandringer fra ministeren. Sådan har jeg det også selv. Jeg er ikke tilfreds med tingenes tilstand, og vi helmer ikke, før vi har set forandringer. Vi bliver ved med at presse på«.

Ikke vidtgående nok

Ifølge Sundhedsministeriet er ingen af de i alt otte initiativer i »tillidspakken« afsluttet, men selvom sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ikke kan give en nøjagtig status på »tillidspakken«, så understreger hun, at arbejdet er godt i gang.

”Svendborg-sagen satte for mig en tyk streg under, at en enkelt medarbejder ikke må ende som syndebuk for dårlige arbejdsforhold og dårlig ledelse. Fra politisk side har vi et ansvar for at være med til at genetablere tilliden mellem sundhedspersonalet og tilsynet - og sikre klare, tidssvarende regler”, oplyser ministeren skriftligt og hæfter sig bl.a. ved det lovforslag, der præciserer det organisatoriske ansvar.

“Det handler bl.a. om, at regionerne og kommunerne skal sikre, at personalet er kvalificeret til at udføre de opgaver, de bliver pålagt samt sørge for de rette normeringer og øvrige forhold. Så vi er godt i gang med at implementere hele tillidspakken”, skriver ministeren.

Men Andreas Rudkjøbing har blikket rettet fast mod punktet om den fremrykkede evaluering af strammerpakken, som bl.a. indførte det risikobaserede tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed den 1. januar 2017 og efter planen først skulle evalueres i 2020. Men Svendborgsagen blotlagde en »ubalance«, som Lægeforeningen konstaterede, og fik ministeren med på en fremrykket evaluering.

»Men vi har intet hørt, og truslen er jo stadig den samme. Vi har behov for ændringer, så vi ikke har endnu en kollega, der ender i samme situation«, siger Andreas Rudkjøbing.

Han er tilfreds med den lovændring, der præciserer det organisatoriske ansvar, og som skal sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager ikke placerer ansvaret i tilsynssager på den enkelte læge, hvis det i virkeligheden er arbejdsvilkårene, den er gal med. Men loven skal understrege, at styrelserne har pligt til at undersøge forholdene på behandlingsstedet, mener han.

»Det er en forbedring, men den er ikke vidtgående nok.«

Stof til eftertanke

Anne-Marie Vangsted blev som direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed en central figur i hele Svendborgsagen og understreger, at netop Svendborgsagen tog sit udspring tilbage i 2013 med en anden lovgivning og derfor mindre fokus på det organisatoriske ansvar. Og det blev ændret i 2017 med det risikobaserede tilsyn, siger hun.

»Det betyder, at vi altid, når vi har en sag med en individuel sundhedsperson, vurderer, om der også er grundlag for at rejse en organisatorisk sag. Svendborgsagen har klart givet stof til eftertanke, og vi har skærpet vores fokus på den organisatoriske vinkel«, siger Anne-Marie Vangsted i en skriftlig kommentar. Og hvad angår tilliden mellem styrelsen og lægerne siger hun:

»Jeg synes, vi er på rette vej. Vi får blandt andet et voksende antal henvendelser fra lægerne, der ønsker, at vi ser nærmere på konkrete forhold i sundhedsvæsenet. Det er positivt«.

Siden demonstrationen og afleveringen af de mange tusinde underskrifter i december sidste år har der været mere stille i bevægelsen #detkuhaværetmig, siger Tobias Ramm Eberlein.

»Men der skal nok ikke mange tvivlsomme kendelser til fra styrelsen, før lægerne bliver vækket til live igen«.

Tillidspakken:

  1. Ankenævn for tilsynsafgørelser

  2. Uvildig vurdering af politianmeldelser

  3. Styrket kommunikation og læring ved nedsættelse af et rådgivende udvalg for tilsyn

  4. Styrket fokus på læring i resultatkontrakt

  5. Øget udbytte af læring af UTH’er og tilsyn

  6. Fortsat fokus på organisatorisk ansvar for fejl

  7. Fremrykket evaluering

  8. Arbejdsgrupper om journalføring og instrukser

Kilde. Offentliggjort den 31. januar 2018 på sum.dk