Skip to main content

Bent Hansen: Sundhedsministeren er frustreret og bruger lette tricks

Sundhedsministeren er frustreret over presset på 2 pct.-kravet og bruger regionernes antal af djøfere som en for nem afledningsmanøvre, siger Bent Hansen.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

14. sep. 2017
4 min.

Mens de fleste i sundhedsvæsenet synes at være glade og ånde lettet op, efter at Danske Regioner i nat gav hånd med PLO om en længe ventet aftale, er der anderledes uro og irritation at spore hos formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Det handler ikke om de praktiserende læger, men om sundhedsministeren. I et interview med Ugeskrift for Læger om de mange lægeprotester sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for nylig, at Danske Regioner ikke ønsker at skære i den ”store vækst af djøf’ere og adminstrative ansatte” som ministeren gerne så ”konverteret til behandling” og dermed en løsning på lægernes problemer.

”Hun bruger det bedste trick, nemlig at angreb er det bedste forsvar. Når hun siger, at hun lytter til kritikken fra lægerne, peger hun på, at man blot kan fyre nogle administrative medarbejdere og dermed starte en krig mellem lægerne og djøferne. Men i en så kompleks sektor, som sundhedsvæsnet er, er det for let at sige. Jeg tager det som et udtryk for frustration fra ministeren over, at der er et flertal i Folketinget i mod hende i sagen om 2 pct.-kravet,” siger Bent Hansen til Ugeskriftet og fortsætter:

Hvis hun som minister vil se, om vi får nok ud af vores sundhedspenge, er hun nødt til at skyde med riffel og ikke spredehagl. Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner

”I stedet for en reel diskussion om, hvordan vi styrer vores sundhedsvæsen, om hvordan kvantitet skal fylde i forhold kvalitet, skyder hun på djøferne. Det er for nemt”.

Men sundhedsministeren peger vel på et reelt problem, når der ifølge Finansministeriet har været en stigning på 27 pct. i de administrative ansatte i regionerne i perioden 2007-2016?

”Jamen, det er alt for unuanceret. I forbindelse med byggeriet af de nye supersygehuse er der fulgt et kæmpe dokumentationskrav fra regeringen, og det skal vi jo have ansatte til at udføre. Når samme regering beder os om at spare 300 mio. kr. på indkøb, som sygeplejerskerne tidligere stod for på afdelingerne, sker det nu i en fælles organisation bemandet med adminstrative medarbejdere. Og endeligt er det eksemplet med røntgenøret i skanneren som tidligere blev skiftet af en maskinmester, men nu er det digitaliseret, og serviceres dermed af en it-medarbejder, som tælles som administrativ ansat – modsat en maskinmester,” siger Bent Hansen.

Så der er ikke for mange adminstrative medarbejdere i regionerne?

”Det vil jeg ikke afgøre, men jeg vil gerne undersøge, om der steder, der er for mange. Men et råt tal over antallet administrative medarbejdere i regionerne siger ikke noget som helst. Hvis hun som minister vil se, om vi får nok ud af vores sundhedspenge, er hun nødt til at skyde med riffel og ikke spredehagl.”

Men hun snakker jo om et problem om bureakrati, som alle de læger, der den seneste tid har protesteret, også peger på?

”Det betyder, at vi skal ændre på noget. Men hvis vi skal afbureaukritisere, skal vi fjerne noget. Og det skal Folketinget og Sundhedsministeriet også huske, når de meget ofte stiller spørgsmål til os og beder os i detaljer redegøre for processer i mange sager. Det tager tid og ansatte at svare.”

Lægernes frustration over bl.a. bureakratiet har jo givet anledning til de mange protester – hvad synes du om de protester?

”Dem skal vi tage alvorligt. Måske er der en særlig udfordring i Region Hovedstaden med Sundhedsplatformen, og der må ledelsen påtage sig ansvaret. Men generelt kan jeg godt følge lægerne i deres frustration over, at om de kan holde til det vedvarende pres og holde kvaliteten. Derfor er løsningerne, at effektiviseringskravet skal væk, vi skal have kigget på, om der er for meget bureaukrati. Og så kommer vi ikke uden om, at sundhedsvæsnet skal have flere penge. Da krisen krasede omkring 2008, dykkede vi sammen med andre lande, men siden er de andre lande løbet fra os, hvad angår sundhedsudgifter. Vi er blevet på et lavt niveau og har derfor en ubalance. Det skal der rettes op på,” siger Bent Hansen.