Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har indkaldt klinikchefer og ledende overlæger fra hele landet til møde for at lytte til deres frustrationer. Klogt træk, siger klinikchef.
To timer rundt om et mødebord sammen med en lyttende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Det bliver det konkrete resultat af det protestbrev, som samtlige klinikchefer på Rigshospitalet sendte til ministeren den 16. august – og som siden fik følgeskab af protestbreve fra andre læger i landet.
Ialt 15 klinikchefer eller ledende overlæger fra hele landet – tre fra hver region – har i dag fået en indbydelse til et møde i slutningen af september, siger sundhedsministeren i et interview med Ugeskrift for Læger.
”Jeg vil have deres indput til, hvordan vi kan skabe et bedre sundhedsvæsen. Og lige i dette tilfælde gider jeg ikke høre på organisationsrepræsentanter eller djøf-ledelser. Jeg vil gerne høre, hvad de lægelige ledere siger. For det skinner igennem i de henvendelser, jeg får, at lægerne har en stor faglig indsigt og stolthed, men at de er frustrerede over forholdene,” siger Ellen Trane Nørby.
Henrik Sillesen var som klinikchef på Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet med til at skrive brevet, og han er glad for indbydelsen.
”Jeg synes, det er klogt af ministeren at indkalde til et møde, hvor vi kan tale mere direkte og uden om de sædvanlige kanaler. Og jeg vil helt sikkert benytte lejligheden til at forælle om den diskrepans mellem opfattelsen på Christiansborg, hvor politikerne mener, at de har givet flere penge og derfor kan forvente mere – og så den virkelighed, vi oplever de fleste steder, hvor vi ikke kan se pengene,” siger Henrik Sillesen.
Ellen Trane Nørby understreger dog, at hun læser opråbene fra lægerne som et udtryk for en tillidskrise mellem lægerne og ledelselaget på hospitalerne og i regionerne.
Handler det også om en tillidskrise mellem lægerne og dig som sundhedsminister?
”Jeg tager henvendelserne alvorligt, men jeg håber så sandelig også, at regionerne tager det alvorligt. Så siger nogen, at jeg bare skubber aben videre. Men det handler om, at regionerne er driftsherrer og har ledelsesansvaret. Jeg har det politiske ansvar, og det påtager jeg mig. Men der er mange ledelseslag mellem en klinikchef og mig, og det er efter min mening de ledelseslag, der har en dårlig føling med, hvad der foregår. Det skal jo ikke være sådan, at man som klinikchef først bliver hørt, når man skriver et åbent brev til ministeren,” siger Ellen Trane Nørby.
Hvordan vil du som minister mindske den tillidskrise?
”Selv om regeringen siden sommeren 2015 har tilført 3,8 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsnet, er en væsentlig pointe for mig ikke, hvor stor en check, jeg skriver ud, men om at sikre god ledelse og god organisation og en søgen efter en styringsmodel, som sætter fagligheden i højsædet. Der er lige nu sat 111,6 mia. kr. af til sundhedsvæsnet, men de penge bliver ikke brugt godt nok. Der er for mange steder, hvor der bliver brugt for mange penge på administration og sker for dårlig ledelse,” forklarer sundhedsministeren og nævner Holbæk Sygehus som eksempel på hvordan, hun mener, det skal gøres.
Her har Medicinsk Fælles Ambulatorium samlet udredningen til gavn for patienterne, der ikke skal møde op flere gange og til gavn for økonomien, mener ministeren.
”Der er en verden til forskel på, hvad jeg hører i Holbæk og på Rigshospitalet. I Holbæk siger de lægelige ledere, at de har fået fagligheden tilbage, og det har de jo fået, fordi sygehusledelsen og regionsledelsen har bakket dem op. Det er god ledelse. Og man skal huske på, at Holbæk Sygehus også er underlagt 2 pct.-kravet, men regionen har valgt at sætte afdelingerne fri,” siger Ellen Trane Nørby.
Der er en verden til forskel på, hvad jeg hører i Holbæk og på Rigshospitalet. I Holbæk siger de lægelige ledere, at de har fået fagligheden tilbage, og det har de jo fået, fordi sygehusledelsen og regionsledelsen har bakket dem op. Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister
Og dermed kommer hun ind på et andet kritikpunkt fra lægerne, nemlig 2 pct.-kravet, som et flertal af Folketingets partier vil have fjernet allerede fra 1. januar 2018. Men det bliver det ikke, hvis det står til ministeren.
”Vi har lavet en aftale med regionerne om en styringsgennemgang, som er i fuld gang nu. Vi anser en aftale for en aftale.”
Men Danske Regioner vil gerne af med kravet den 1. januar?
”Ja, og vi ville også gerne have haft, at regionerne havde skåret ned på deres bureaukrati. Det var et krav fra regeringen til forhandlingerne, at den store vækst af djøf’ere og adminstrative ansatte skulle konverteres til behandling. Det ønskede Danske Regioner ikke. Nu har vi sat et arbejde i gang for at finde en moderne måde at styre på, og så afventer vi det. Men der er flere problemer med ledelsen af de danske sundhedsvæsen end problemer relateret til 2 pct.-kravet,” fastslår ministeren.
Et vigtigt element i lægernes opråb var desuden, hvad lægerne mener er manglende politisk prioritering, og at politikerne giver opfattelsen af, at der er råd til alt. Men det er forkert, siger ministeren.
”Medicinrådet er sat i verden for at prioritere. De skal lave en prioritering, hvor økonomien også spiller en rolle, når det handler om dyr medicin. Vi er langt fra den diskussion, hvor vi blev beskyldt for ikke at turde prioritere. Men også læger skal hver dag prioritere ud fra et fagligt skøn, hvilken behandling patienterne skal have. Hvis det blev en politisk prioritering, ville det være forkert. Det skal jeg ikke blande mig i. Jeg skal nok tage mig af den overordnede prioritering,” siger Ellen Trane Nørby.
