Christian Freitag, PLO-formand i Region Hovedstaden, har i dag offentligt meldt sig som kandidat til posten som det landsdækkende PLOs næste formand. Han synes selv, hans korte cv. som lægepolitiker er både hans fordel og hans udfordring.
I fredags skrev ugeskriftet.dk, at Christian Freitag er det bedste bud lige nu på PLOs næste formand. I dag meddelte han så sit kandidatur. Hvad vil han med det?
"Jeg var ikke gået ind i dette her og forsøge at blive ny formand, hvis jeg troede, at almen praksis var en synkende skude og noget, tiden er løbet fra. Jeg synes, de praktiserende læger har rigtig gode muligheder for at skabe os en god fremtid. Hvis vi ser på tilgangen, trivselen og på, hvordan vi ser på os selv internt i PLO, så tror jeg på, at den fremgang må kunne ligge foran os. Vi har et fundamentalt fantastisk godt, eftertragtet speciale".
Så du vil tale almen praksis op, hvis du bliver valgt?
"Jeg tror ikke, det er nok bare at tale sektoren op. Jeg tror ikke, de unge læger, som vi gerne vil have ud i almen praksis, lader sig lokke af varm tale fra mere erfarne kolleger. De seneste par år har vi fået et gok oven i hovedet. Det kan vi ikke bilde os ind, at vi ikke har. Det vender ikke lige pludselig, men når vi får lavet bedre betingelser for de praktiserende læger end i dag".
Du vil måles på resultater?
"Ja. Vi skal være realistiske og naturligvis ikke tale dårligt om almen praksis, men det er resultaterne, der tæller. Det første bliver OK-17. Det er ikke bare et spørgsmål om honorarer, men en overenskomst indeholder også et signal om, hvordan vi ser rollen som praktiserende læge".
Jeg synes ikke, almen praksis skal udvikle sig ved hjælpe af trusler om at aflevere ydernumre. Men vi er nødt til at være klar på, at vi skal have mulighed for at sige nej tak. Hvis vi får for ydmyg en rolle, så bliver det mindre og mindre attraktivt at være praktiserende læge
På en skala fra nul med ydmyg føjelighed over for regionerne til 10 som ekstrem-SPRALer, hvor er du?
"Jeg vil rigtig gerne af med den skala. Det er en af mine ambitioner. Jeg var glad for den reaktion, der kom, og som blev til SPRAL, efter regeringsindgrebet i 2013. Men jeg synes, SPRAL som gruppe skal tales ned. Nogle af de tanker, gruppen repræsenterer, er det vigtigt at holde fast i. Vi skal have mulighed for at sige pænt nej til noget, vi ikke bryder os om".
"Er du villig til at stå i spidsen for en aflevering af ydernumre, hvis du bliver ny formand"?
"Der er vi slet ikke. Jeg synes ikke, almen praksis skal udvikle sig ved hjælpe af trusler om at aflevere ydernumre. Men vi er nødt til at være klar på, at vi skal have mulighed for at sige nej tak. Hvis vi får for ydmyg en rolle, så bliver det mindre og mindre attraktivt at være praktiserende læge".
Alternativet er jo reelt en forsikringsordning og indbyrdes konkurrence mellem lægerne?
"Det synes jeg ikke om - det er promiller blandt de praktiserende læger, der gør det - tankegangen ligger mig meget fjernt. Så ja til at vi er selvstændige virksomheder men imod et farvel til solidarisk sygesikring. Vores forhandlingsmæssige problem er bare, at vi bliver nødt til at lære af juni 2013. Hvis vi går ind i et lokale, og begge parter ved, at vi ikke i realiteten har andre muligheder end at sige ja til det, vi nu kan få os snakket frem til, så får jeg svært ved at nå de ambitioner jeg har, hvis jeg skulle gå hen og bliver formand - og som jeg tror repræsentantskabet har. Man kan sige, at det er et nødvendigt onde, at vi skal have et alternativ".
Hvad får dig til at tro, at du kan samle PLO, når dine umiddelbare forgængere ikke kunne?
"Med min korte karriere? Måske derfor. Der er ingen tvivl om, at jeg er kritisk over for Bruno (Melgaard Jensen, den afgående formand, red.), men jeg er heller ikke en ny Dibbern (Henrik Dibbern, formand før Bruno Melgaard Jensen, red.). En stemme på mig er hverken en stemme på Bruno eller på Dibbern. Samlingen i PLO sker ikke, før vi sammen - og her mener jeg 90 pct. og helst mere i repræsentantskabet - bliver enige om nogle løsninger, som vi kan se, skaber resultater for vores medlemmer. Det bliver en lang proces".
Den nye formand skal nå det i 2017?
"Det gør mig lidt fortrøstningsfuld. Forudsat at jeg bliver valgt, kan jeg nå at lære rigtig meget, og PLO kan nå at komme til at fungere bedre, både bestyrelse og repræsentantskab".
Noget af det, der skabte problemer med den nuværende OK-14, er den regionalisering, den indebærer. Vil du søge et opgør med den tendens?
"Der er ingen tvivl om, at vi nok har været lidt for åbne for den umiddelbart sympatiske tanke om at lægge tingene ud lokalt, så de kan tilpasses lokale forhold. Vores erfaring er, at vi har fået et kæmpemæssigt aftalesystem, som er svært at holde rede i for både læger og borgere. Og vi får svækket vores forhandlingsstyrke. Det er ikke rart at være praktiserende læge i sådan et system, og hvis vi taler lighed i sundhed, så tror jeg heller ikke, det er den vej, Danmark skal. Jeg tror også, at Danske Regioner er kede af den del. Vi forhandler og forhandler og forhandler, hvor vi i stedet skulle arbejde og øge sundheden".
Har du allerede nu specifikke mål for OK-17?
"Det er tidligt og forudsætter - igen - at jeg bliver valgt, men jeg kunne rigtigt godt tænke mig, at vores modpart så værdien af mindre detailstyring. Det kan vi godt styre, og så må vi have nogle systemer, der fanger, når der sker fejl".
Faktaboks
Du nævnte rekruttering før. Du er læge i Holte, nord for København. Er du godt rustet til den indsats?
"Jeg har godt set, at nogle har kommenteret, at jeg er en københavner fra Holte - som nok er et af landets bedst dækkede områder, hvad angår praktiserende læger - så hvad er nu min indgang til yderområderne? Det er helt afgørende, at PLO står samlet om det problem. Jeg bliver svækket i Holte, hvis vi ikke kan tilbyde noget i Nordjylland. Vi skal skabe nogle gode rammer, som er attraktive; som lokker mennesker til almen praksis; og som holder på de ældre kolleger lidt endnu".
Hvordan?
"Vi skal vinde politikernes forståelse for, at almen praksis er billig i forhold til deres nye supersygehuse. Og der skal en forskydning af lægefordelingen til. Lægefordelingen skal afspejle det behov, samfundet har. Vi har uddannet rigtig mange hospitalslæger, men hvis vi flytter flere og flere opgaver ud i almen praksis, så må man som ansvarlige politikere også flytte uddannelsespladser med".
Du er partner i en praksis, hvordan kan du repræsentere de mange sololæger?
"Det vil jeg ikke få problemer med. Jeg har selv været sololæge i otte-ni år, så jeg kender alle fordelene. Men det af hænger af, hvem man er. Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg skulle være noget andet end sololæge, og det tog jeg så konsekvensen af for tre-fire år siden. Der er fantastiske fordele ved at være sololæge. Der hvor de får udfordringer kan være f.eks. vagttilgængelighed; hvis der er nogle funktioner, der skal ændres; hvordan planlægger vi en uges arbejde. Men jeg tror, de kan løses inden for sololægetankegangen".
Hvad synes du om ansatte læger?
"Jeg har faktisk været fortaler for ansatte læger som introduktion til almen praksis for nogle almenmedicinere, som ikke har lyst til at kaste sig ud i det. Lad os da få dem ud i almen praksis. Og så håber jeg, at de på et tidspunkt bliver tiltrukket af at være klinikejere. Jeg ville syntes, det var kedeligt, hvis vi blev delt op i nogle klinikejere og nogle læger, der var ansat i 20-30 år. Men som start for at øge optaget og vise jobbredden i almen praksis synes jeg, det er et fint redskab".
Hvor stærkt banker dit hjerte for forskning?
"Mit hjerte banker stærkt for den forskning, jeg kan se anvendelsesmuligheder af. Jeg har selv forsket i min hospitalskarriere, og det var et spændende miljø, men et af mine problemer dengang var, at jeg havde det svært med ikke at kunne se målet med det, jeg lavede. Jeg skal kunne se, at det hjælper nogle patienter et sted".
Det gør DAMD jo faktisk, som PLO ønsker nedlagt?
"Jeg synes, det er en trist historie. Før alt dette her kom frem (om at store dele af databasen består af ulovligt indsamlede data, red.), ville jeg ikke have DAMD nedlagt, men jeg kan ikke se den fortsætte, som den har gjort. Vi må have fundet ud af, hvordan vi skal kvalitetssikre vores arbejde, hvordan vi kan bruge data i vores eget arbejde".
Den bruges jo også af forskere?
"Hvis vi skal have nogle data ud af vores praksis og ud i nogle store databaser, så har vi lært af dette her forløb, at vi skal tænke os rigtigt godt om. Der bliver nogle begrænsninger, som jeg ser på det. På hvor meget, der kan plukkes fra os; formentlig også på hvem der får adgang og på hvilken måde. Der sætter jeg det lukkede rum og borgernes tillid til fortroligheden højt".
Hensynet til fortroligheden går forud for forskningens tarv?
"Ja. Forskningens udgangspunkt er, at den skal være til gavn for klinikeren og ikke omvendt".
Hvad er din holdning til akkreditering?
"Jeg har arbejdet rigtig meget med kvalitetsudvikling, og den del synes jeg er interessant. Vi er selv gået i gang med akkreditering i vores praksis, og vores grundlæggende problem er, om de resurser, vi lægger i det, og som vores personale lægger i det, står mål med det, der kommer ud af det. Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer bedre kvalitet ud af det, men hvad har den kostet i en tid, hvor der er mangel på praktiserende læger og på godt uddannet personale"?
På repræsentantskabsmødet 11. april, hvor du måske, måske ikke bliver valgt som ny formand, er der også nogle demokratispørgsmål på dagsordenen. Hvad mener du om f.eks. åbne afstemninger i repræsentantskabet?
"Jeg synes, det er helt oplagt, at medlemmerne skal vide, hvad repræsentanterne har stemt ved f.eks. overenskomster. Så kan der være nogle ting, f.eks. af etisk eller religiøs art, og der kan være personsager, hvor man kan tale for lukkede afstemninger - det tør jeg ikke afvise".
Hvad er din største udfordring i forhold til at blive valgt som PLOs nye formand?
"Mit korte cv. PLO har jo tradition for formænd med nærmest livslang erfaring, og det kan jeg ikke fremvise. Og hvis det ender med, at jeg bliver formand, så er der en kæmpeopgave foran mig med at høste information og suge viden til mig fra de andre regioner, PLO centralt, sekretariatet og bestyrelsen".
Netop fordi du har et kort cv, er der nogle, der ser dig som Dibberns marionet?
"Det er let for mig at sige nej til det. Men det eneste, der rykker ved den holdning, er at lade mig komme til at vise, at det er jeg ikke. De, der har den tanke, skal opleve, at dette her er Christian Freitag, som har nogle ting, han vil. Hvis jeg bliver formand, kommer Henrik Dibbern ikke til at styre PLO med andet end viden, gode argumenter og sin stemme i repræsentantskabet. Jeg vil meget gerne spørge ham til råds, men jeg vil sandelig også spørge mange andre erfarne folk".
