Det er ikke fair, når Kommunernes Landsforening tørrer ansvaret for at helbredsundersøge alle flygtninge inden for tre måneder af på lægerne. Ansvaret er kommunernes – men opgaven er ikke nem, siger Lægeforeningen.
Flygtninge har krav på en helbredsundersøgelse inden tre måneder, men det får de langtfra altid, viser en rundspørge foretaget af Kommunernes Landsforening (KL).
Op mod 40 pct. af de kommuner, der modtager flygtninge, lever ikke op til kravet, fremgår det. Ifølge Politiken skyder 12 pct. af kommunerne skylden på de praktiserende læger. ”De afviser at udføre undersøgelserne”, skriver avisen.
”Det er lidt ufint af KL at tørre ansvaret af på os”, siger Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens attestudvalg og praktiserende læge i Slagelse.
Ifølge udlændingeloven skal flygtninge senest tre måneder efter ankomsten have en helbredsundersøgelse og en såkaldt ”flygtningeattest”. Og det er landets 98 kommuner, som har ansvaret for, at det sker.
”Hvis der kommer 300 flygtninge her til Slagelse, er vi 30 praktiserende læger om at dele dem. Det gør vi – og de læger, som har lukket for tilgang, lukker også op for lidt flere. På den måde klarer vi det hurtigt”, siger Tue Müller.
”Men hvis der til tre læger i en udkantskommune kommer 380 flygtninge, har de jo ikke en kinamands chance for at klare det. I forvejen har de for mange patienter pr. læge. Derfor er der nogle, der siger fra – og det er de i deres gode ret til”.
Overlæge Peder Klement Jensen er også medlem af Lægeforeningens attestudvalg. Og han er på linje med Tue Müller:
”Det er ikke realistisk, at en udkantskommune, som i forvejen er underbemandet med praktiserende læger, skal have overskud til også at påtage sig at lave en stor mængde komplicerede attester for mennesker med sprogproblemer og muligvis komplicerede helbredsproblemer”, siger Peder Klement Jensen.
”Og man kan heller ikke bare sætte andre læger på opgaven. Jeg er ortopædkirurg og kan skrive speciallægeerklæringer. Men de helbredsundersøgelser, der skal laves for at udstede attesterne til flygtninge, skal laves af læger med en allround-uddannelse som f.eks. almenmedicinere eller geriatere”, siger Peder Klement Jensen.
PLO har i sit nyhedsbrev opfordret sine medlemmer til, i videst muligt omfang, at gå ind i arbejdet med at helbredsundersøge flygtningene.
”Det har vi gjort, fordi det er en god måde at starte et læge-patientforhold på, at man får en grundig gennemgang. Men de læger, som sidder de yderområder, som får en stor del af flygtningene, har jo ingen mulighed for at løfte opgaven”, siger Tue Müller.
”Der kræves kvalificeret tolkning, og hvis attesten skal laves ordentligt, tager undersøgelsen og gennemgangen et par timer. Og hvis der pludselig kommer 200 flygtninge til et lokalsamfund med et lille lægehus, som i forvejen er presset, kan man jo godt lukke praksis i et par uger”.
Tue Flindt Müller mener ifølge Politiken, at kommunerne bør bede andre læger udføre helbredsundersøgelserne i de områder, hvor de praktiserende læger er for pressede.
Det er da heller ikke, fordi kommunerne står uden andre muligheder end at kalkulere med almen praksis, når de skal opfylde lovkravet om helbredsundersøgelser af flygtninge inden for tre måneder.
”Den opgave ligger i fuldstændig forlængelse af det, vi laver i forvejen. Det ville simpelt hen være så nemt”, siger speciallæge i almen medicin Søren Gaun, lægelig direktør i vikarbureauet Medflex, der bl.a. sørger for lægedækningen på en række af landets asylcentre.
”Vi har alle deres (flygtningenes, red.) journaler og papirer, og vi laver masser af attester i forvejen, f.eks. i forbindelse med ansøgning (på asylcentrene, red.) om humanitært ophold. Det er også os, der hjælper med at screene hos Røde Kors, når asylansøgerne kommer og skal have en medical screening. Kommunerne er velkomne til at ringe til mig, så skal jeg nok hjælpe dem”, siger han.
Hvad vil det koste?
”Vi tager det klassiske konsulenthonorar, som er aftalt mellem PLO og RLTN”.
Kontorchef i KL Niels Ahrendt Nielsen siger, at det godt kan være en løsning for kommuner med lægemangel at bruge en løsning som f.eks. et vikarbureau, men det kan kun blive på kort sigt.
"Vi er helt med på, at vi kan bruge andre læger til at udføre disse helbredstjek for nyankomne flygtninge, og det kan selvfølgelig være relevant, hvor der er mangel på praktiserende læger", siger han.
"Men vi har et sundhedsvæsen, der er indrettet med de praktiserende læger som omdrejningspunkt for alle borgere, og det gælder også flygtninge. Mange flygtninge bliver boende i den kommune, de bliver placeret i, og så skal de have tilknytning til en læge også på længere sigt. Så vi har et problem på kort sigt og et på langt sigt".
KL vil gerne - i samarbejde med regeringen og PLO - finde en løsning, hvor sundhedsvæsenet kan trække mere og bedre på de oplysninger, der indsamles i asylcentrene.
"Vi skal udnytte asylfasen bedre, end vi gør i dag. Både til helbreds- og kompetenceafklaring. Så vi er mere klar over både i kommunen og hos de praktiserende læger hvad det er for nogle mennesker, vi får ud. Der er et kommunikationsproblem", siger Niels Ahrendt Nielsen.
"Men de praktiserende læger skal i spil på et tidspunkt. Og vi har en aftale med PLO om attester og pris, så når vi har det, regner vi med, at den opfyldes. Vi ved godt, at der er en virkelighed. Men vi er lidt kede af, at der bare bliver sagt nej".
Læs også: Ekstraordinær indsats for flygtninge
