Content area

|

Jurister udlægger Svendborgdommen forskelligt

Dommen i Svendborgsagen har ikke gjort lægers ansvar, journalføring, tværgående samarbejde og andre aspekter af arbejdslivet lettere.

Foto: Per Johansen.
Af
Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Juristerne har talt, både i Højesteret og i efterfølgende indlæg i forskellige medier. Udmeldingerne er forskellige, men en fælles konsekvens tegner sig: Læger skal ikke regne med, at Svendborgsagen har gjort deres arbejdsliv nemmere.

Svendborgdommen betyder f.eks. ikke, at læger slipper for at àjourføre patientjournalerne omhyggeligt.

Som sundhedsjurist fra Syddansk Universitet Kent Kristensen forklarede på ugeskriftet.dk samme dag, som Svendborgdommen faldt:

”Man kan ikke ud fra dommen generelt konkludere, at mundtlige ordinationer ikke skal journalføres”.

Det siger Højesteretsdommen:

"Sagen angik, om en læge, T, kunne straffes for at have udvist grovere forsømmelse eller skødesløshed (i autorisationslovens § 75´s forstand) i forbindelse med behandlingen af en patient på Svendborg Sygehus den 5. august 2013.

Højesterets flertal fastslog efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det ikke var godtgjort, at lægen ved som anført i anklageskriftet ikke at have ordineret hyppige blodsukkermålinger, ikke at have lagt en plan for, hvordan patientens blodsukker skulle behandles, og ikke at have fulgt op på manglende blodsukkermålinger havde handlet med en sådan høj grad af uagtsomhed, at det kunne betegnes som en grovere forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af hendes virksomhed som læge. Flertallet lagde herved navnlig vægt på, at lægen gav en sygeplejerske besked om at måle blodsukker på patienten, at lægen kunne forvente, at sygeplejersken gav hende besked, hvis der måltes påfaldende værdier ved undersøgelsen, og at hun kunne forvente, at patienten tillige ville få målt sit blodsukker i forbindelse med den sædvanlige morgenmedicin ca. 4 timer senere".

Læs hele dommen her.

Men dommen siger noget om de forventninger, læger som udgangspunkt med rimelighed kan have til samarbejdet på tværs af faggrupper, i dette tilfælde mellem læge og sygeplejerske. Nemlig at samarbejdet fungerer.

Som det fremgår af en grundig gennemgang af Svendborgsagen i kronikform, som højesteretsdommer, dr. jur. Jens Peter Christensen skrev på jyllands-posten.dk 30. marts, så fandt flertallet af dommerne, at Svendborglægen kunne forvente, at hendes ordination - af en blodsukkermåling - blev udført af den sygeplejerske, hun gav beskeden til. Samt at der blev fulgt op.

Som Jens Peter Christensen skriver:

"Flertallet i Højesteret lagde... navnlig vægt på, at den kvindelige læge gav sygeplejersken besked om at måle blodsukker på patienten, at hun kunne forvente, at sygeplejersken gav hende besked, hvis der måltes påfaldende værdier ved undersøgelsen, og at hun kunne forvente, at patienten tillige ville få målt sit blodsukker i forbindelse med den sædvanlige morgenmedicin ca. fire timer senere".

Det handler om opfølgning

Jens Peter Christensen signalerer også, at den debat om journalføringskrav og dokumentation, som Svendborgsagen har affødt blandt så mange læger, egentlig har været skæv.

For Svendborgsagen handler i sin essens ikke om journalføring men snarere om opfølgning og ansvar.

De spørgsmål beskæftiger to professorer fra Aarhus Universitet, dr. jur. Helle Bødker Madsen og dr. jur. Søren Højgaard Mørup, sig med på b.dk., hvor de 3. april gennemgår Svendborgsagen og forsøger at uddrage konklusioner af den. Men de drager en anden lære af sagen og dommen end flertallet i Højesteret. Ifølge dem hviler ansvaret for opfølgning på lægen.

"Svendborgsagen illustrerer, at det kan være livsvigtigt for patienten, at den behandlingsansvarlige læge følger op på, om givne instrukser/ordinationer efterleves af personalet. Derfor er det vigtigt, at reglerne om brug af medhjælp overholdes. Som patient kan det endvidere være livsvigtigt, at den ene hånd på et sygehus ved, hvad den anden har gjort, og hvad der videre skal ske. Denne kommunikation og dokumentation sikres kun, hvis journalføringspligten overholdes".

Så nogle jurister - Højesterets flertal - mener, at lægen (i den konkrete Svendborgsag) kunne forvente, at personalet følger op, mens andre jurister - de to professorer fra Aarhus Universitet - mener, at læger (generelt) selv bærer ansvaret for opfølgning. Det efterlader ikke ligefrem et klokkeklart budskab til landets læger.

  • Problemet er, at vi tjener to herrer. Styrelsen for Patientsikkerhed/Sundhedsministeriet/domstolene på den ene side og samtidigt regionerne. Disse herrer har uforenelige krav. Det er på tide, de bliver enige.

Overlæge på OUH, Kristian Rørbæk Madsen

Så hvad skal lægerne gøre?

De to juraprofessorer fra Aarhus Universitet anbefaler lægerne at "sige fra" over for deres ledelser, hvis de havner i en situation, hvor de ikke har mulighed for at overholde journalføringsreglerne - f.eks. på grund af travlhed. Så har ledelserne nemlig ansvar for at "tilføre de ressourcer, der er nødvendige for at overholde reglerne...", som de skriver.

Noget tyder på, at lægerne ikke kan bruge det budskab til ret meget.

"Vi har jo netop igen og igen sagt fra, dvs. at vi ikke kan leve op til journalføringskravene og samtidig overholde produktionskravene", siger OUH-overlæge Kristian Rørbæk Madsen, der som bekendt står bag det mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed, som indtil videre har samlet i omegnen af 10.000 underskrifter.

Han spørger, om "vi skal gøre det hver gang, dvs. kl. 3 om natten og kalde den ledende overlæge og/eller direktøren ind, mens patienterne ubehandlet lider nød"?

I hans optik er lægerne fanget i et krydsfelt af regler og krav, de ikke kan opfylde samtidigt.

"Problemet er, at vi tjener to herrer. Styrelsen for Patientsikkerhed/Sundhedsministeriet/domstolene på den ene side og samtidigt regionerne. Disse herrer har uforenelige krav. Det er på tide, de bliver enige", som han siger.

Tillidspakke

Som tidligere udmeldt har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) igangsat et udvalgsarbejde, som skal finde ud af, hhv. om journaliseringsreglerne skal opdateres, og om krav til instrukser - herunder også ansvarets fordeling.

De to tiltag er en del af en større såkaldt tillidspakke fra ministeren, som kom i stand ikke mindst efter de skarpe protester fra såvel lægerne bag mistillidsvotummet til Styrelsen for Patientsikkerhed, #DetKuHaVæretMig kampagnen og Lægeforeningen.

Lægeforeningen hilste tillidspakken velkommen men ikke uden kritiske kommentarer og specifikke ønsker. Tillidspakken og Lægeforeningens kommentarer til den kan læses her.

Følg udviklingen i ugeskriftet.dk tema om Svendborgsagen.

💬 1 Kommentarer

Right side

af Kristian Rørbæk Madsen | 21/04
6 kommentarer
af Alice Kunkel | 21/04
1 Kommentar
af Klaus Larsen | 18/04
2 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 17/04
5 kommentarer
af Jan Peter Baark | 15/04
3 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 15/04
2 kommentarer
af Tem Salkvist Jørgensen | 13/04
1 Kommentar