Skal normeringen af uddannelsesstillinger på et hospital afhænge af det akutte optageområde eller antallet af ambulante patienter? Og hvem skal egentlig bestemme det? Det handler en barsk strid i det midtjyske om.
Da hele 240 overlæger på Hospitalsenhed Midt forleden klagede over at miste en række uddannelsesstillinger til hhv Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers, kom der så megen røre i det midtjyske, at Regionsrådet krævede handling.
Læs også: 240 overlæger klager over angreb på unikt uddannelsesmiljø
”Formanden har bedt os om at komme med en redegørelse. Egentlig skulle den først være forelagt det første hospitalsudvalgsmøde, som er i februar. Men nu forcerer vi efter den presseopmærksomhed, der har været, så nu kommer redegørelsen mandag den 13. januar”, siger sundhedsdirektør Ole Thomsen.
Han vil helst ikke kommentere yderligere, før redegørelsen er forelagt politikerne, men helt faktuelt vil han dog godt forklare baggrunden.
”Noget af det drejer sig om, at vi tidligere fordelte uddannelsesstillinger efter optageområde som akuthospital. Det har været ret ukontroversielt. Så fik vi en større omlægning for et par år siden og fik andre optageområder. Og nu har vi så justeret uddannelsesstillingerne, så de svarer til optageområderne igen”, siger han.
Det betyder, at f.eks. Hospitalsenhed Midt skal afgive uddannelseslæger til hhv. Horsens og Randers, og det har vakt stor kritik. Bl.a. klagen fra de 240 overlæger, som er sendt til Sundhedsstyrelsen.
Overlægerne frygter bl.a. for deres ”unikke uddannelsesmiljø” og peger også på, at f.eks. Silkeborg nu kun modtager en række akutte medicinske patienter - omend ikke f.eks. patienter med hjerteinfakt og potentielt intensive patienter - men at dets medicinske afdeling er stor. Så hvorfor skal de miste folk?
Men den holdning er der ikke konsensus om. At bruge optageområdet som målestok giver god mening, siger f.eks. talsmand for overlægerne i Region Midtjylland, Jens Frandsen.
”Jeg mener, at regionen bør sørge for, at uddannelsespladserne bliver fordelt i forhold til optageområdets størrelse, for patienterne udgør jo uddannelsesmaterialet”, siger han.
De 240 overlæger i Hospitalsenheden Midt klager også over processen. Den er foregået hen over hovedet på lægerne, og politikerne har heller ikke været inddraget, lyder kritikken.
Faktuelt er proceduren sådan, at de postgraduate kliniske lektorer (PKL) for de enkelte specialer indstiller fordelingen af uddannelsesstillinger til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Nord - som også dækker Region Midtjylland. De indstiller så videre til Regionsrådet.
”Men det forventes også meget klart, at vi tager hensyn til driften, når vi gør det”, siger Søren Prins, praktiserende læge i Silkeborg og en af PKLerne for almen praksis.
Initiativet til de nye ændringer kom fra regionens Klinikforum, hvor cheflægerne fra de fem sygehuse i regionen sidder sammen med repræsentanter for regionen. Blandt andet et medlem, som også er med i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Nord.
Klinikforum bad PKLerne om at justere fordelingen af uddannelsesstillinger – en opfordring, der i vid udstrækning blev imødekommet.
”De mente, at den mest rimelige måde at fordele på, var at se på hvor mange borgere, der var i optageområdet for akutte patienter. Der er jo frit sygehusvalg for de elektive. Så bad de os om at kigge på det. Vi har nu lavet en ny indstilling, som tager mere højde for det”, siger Søren Prins.
”Striden går på, at Hospitalsenhed Midt har nogle meget store afdelinger med langt flere overlæger og større produktivitet, end deres akutte optageområde svarer til. En anden mulighed var, at man gik efter DRG produktion”.
Hvorfor gik I med til at justere efter Klinikforums ønsker?
”Vi havde ikke nogen væsentlige forbehold i forhold til uddannelsen ved at gøre det. Den bliver lige så god efter omfordelingen som før. Hvis den indebar vildt dårligere uddannelse, havde vi nok protesteret noget højere”.
