Regeringen og Ældresagen mener ikke, der er bevis for, at et lægetjek af bilister over 75 år har betydning for trafiksikkerheden. Men Lægeforeningen holder stadig fast i, at alderstjekket skal bevares.
Når bilister over 75 år i Tyskland kører galt i trafikken, så er de selv skyld i ulykken i 75 procent af tilfældene. For det samlede antal bilister, er det kun 55 procent af ulykkerne, der er selvforskyldte. Tallene er fra Tysklands største bilistforening ADAC, der svarer til danske FDM.
Og med de tal advarer Lægeforeningen mod at fjerne det obligatoriske lægetjek for bilister over 75 år.
”I Tyskland knækker kurven ved 75 år, hvor antallet af selvforsagede ulykker stiger. Derfor mener jeg, at de tyske tal bekræfter, at det er en fornuftig aldersgrænse vi har for lægetjek”, siger formand for Lægeforeningens Attestudvalg Tue Flindt Müller.
Det er regeringen, der for nyligt kom med udspillet, der vil skrotte den nuværende lov om, at alle bilister over 75 år først hvert andet år, senere hvert år, skal til en lægeundersøgelse for at få fornyet sit kørekort.
Men transportminister Ole Birk Olesen (LA) mener ikke, at de tyske tal beviser en øget trafikrisiko for ældre bilister. Han henviser til en rapport fra Justitsministeriet fra 2014, der viser, at lande uden obligatorisk aldersscreening ikke har flere trafikulykker, der involverer ældre bilister, end vi har i Danmark og lande med lignende regler. Rapporten medregner dog ikke, om ulykkerne er selvforskyldte.
”Der er ikke generelt tal, der tyder på, at ældre er en særligt farlig aldersgruppe i trafikken. I det statistiske materiale fra ADAC, som Lægeforeningen gør opmærksom på, fremgår det da også, at ældre over 64 år udgør 21 procent af befolkningen, men er involveret i 12 procent af ulykkerne. Til sammenligning udgør de 18-24-årige 8 procent af befolkningen i Tyskland, men er involveret i 14 procent af ulykkerne”, siger transportministeren i en skriftlig udtalelse.
Nytter i praksis
Men ifølge Lægeforeningen nytter aldersscreeningen. En undersøgelse fra Syddansk Universitet, der tidligere er bragt i Ugeskrift for Læger, viste, at fire ud af 100 ældre ikke bestod lægetesten og blev henvist til en køreprøve. Heraf fik 1,5 ikke sit kørekort fornyet.
Tue Flindt Müller har selv være praktiserende læge i over 25 år, og hans erfaringer er ligeledes, at screeningen har et formål i praksis.
”Når vi har de ældre til tjek, fanger vi dem ofte på dårligt syn og på begyndende demens ved en hukommelsestest, og så kan vi indstille dem til en køreprøve ud fra det. Nogle af dem, vi fanger med synet, bliver måske henvist til øjenlæge og bliver opereret for grå stær, og så kan de måske komme tilbage og køre bil igen. På den måde sikrer vi, at de ikke kører uforsvarligt i trafikken”, siger Tue Flindt Müller.
Et andet argument fra regeringens side er, at det obligatoriske lægetjek er aldersdiskriminerende. Men Tue Flindt Müller mener derimod, at det er til de ældres eget bedste.
”Jeg synes, at det er det værste sludder at sige, at prøven er aldersdiskriminerende. De ældre bilister er jo heller ikke interesserede i at blive involverede i ulykker, hvor de selv eller andre kommer til skade. Jeg oplever ikke, at mine patienter føler sig ydmygende. De tager det som en meget naturlig og fornuftig ting, der sikrer, at de er i stand til at se ordentligt og kognitivt i stand til at køre bil”, Tue Flindt Müller.
Ældresagen er en af de parter i debatten, der mener, at den nuværende ordning er aldersdiskriminerende. De har gennem flere år opfordret til at afskaffe kravet om den aldersobligatoriske lægeundersøgelse.
”Vi ser det som en unødig belastning for vores medlemmer, når der ikke findes dokumentation, der viser, at alderstjekket giver bedre trafiksikkerhed. Med alderstjekket kan ældre bilister opleve at blive mistænkeliggjort alene på grund af deres alder, og de skal gennem unødig usikkerhed og bekymring over, om de nu kan bestå prøven og beholde deres kørekort”, siger chefkonsulent Mirjana Saabye, der har ansvar for områderne trafiksikkerhed og kørekortfornyelse i Ældresagen.
Hun foreslår i stedet at lægerne skal være opmærksomme på helbred og brugen af trafikfarlig medicin i stedet for at fokusere på en bestemt aldersgruppe.
I dag er det sådan, at lægen skal reagere, hvis han får kendskab til forhold hos patiententerne, der kan udsætte deres eget eller andres liv for fare. Regeringen ønsker at skærpe dette ansvar, så lægen selv skal gribe ind, hvis en patient viser tegn på for eksempel demens. Men det mener Tue Flindt Müller er urealistisk.
”Når folk kommer og får målt deres blodtryk eller kontrolleret deres sukkersyge, er det med at spørge ind til egnetheden til at køre bil, ikke bare noget man klarer på to minutter, når patienten er på vej ud af døren. Og man kan endda frygte, at nogle patienter vil holde sig væk fra lægen, når de for eksempel begynder at blive smådemente, fordi de er bange for at få taget deres kørekortet. Derfor mener jeg, at det har stor betydning, at lægetjekket ligger som en fast ordning”, siger Tue Flindt Müller.
Lovforslaget er nu i høring. Høringsfristen er sat til 3. april.
