På torsdag skal Lægeforeningens formand mødes med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). her vil han – som følge af Svendborgsagen – foreslå enklere regler for journalføring.
Hvad skal jeg egentlig føre til journal?
Det spørgsmål har mange læger stillet sig i kølvandet på Svendborg-sagen, hvor en ung læge først blev frikendt og derefter dømt, fordi hun kun havde videregivet en ordination mundtligt og ikke ført den til journal.
Sagen er anket til Højesteret.
Direkte foranlediget af Svendborg-sagen opfordrer Lægeforeningen nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at sørge for, at reglerne for journalføring gøres mere enkle og præcise:
”Der er opstået en stor usikkerhed om, hvad der skal journalføres, og der er steder, hvor kravet til dokumentation er steget voldsomt. Det er uheldigt”, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.
Han finder det vigtigt, at journalføring sker af hensyn til patientsikkerheden og ikke, fordi lægen skal dække sin ryg for det tilfælde, at der opstår en tilsyns- eller klagesag. Og selvfølgelig skal der føres journal og dokumenteres.
”Men der er afgørende, at vi bruger tiden på at journalføre lige netop de relevante oplysninger og ikke alt muligt andet”, siger Andreas Rudkjøbing og efterlyser regler, der vil tage tid fra administrative opgaver, som kan bruges på patienterne.
På torsdag skal Andreas Rudkjøbing mødes med sundhedsministeren, og her vil han fremlægge forslaget om at reformere reglerne for journalføring. Og han vil understrege, at de, der arbejder med journalsystemerne – læger og sygeplejersker – skal inddrages i arbejdet:
”Vi skal have juraen til at spille sammen med den virkelighed, som vi møder i det kliniske arbejde med højt tempo, mange patienter, et stort antal involverede fagfolk og komplicerede behandlingsforløb”, siger Andreas Rudkjøbing og peger desuden på, at de nye regler også skal tilpasses de muligheder, der ligger i de elektroniske patientjournaler.
Læs også: Kritiske læger fra Svendborg-sagen holder demonstration
