Både Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse advarer om, at ny datalov er for vidtgående og risikerer at underminere befolkningens opbakning til indsamling og udnyttelse af sundhedsdata.
Argumenterne er forskellige, men budskabet er det samme: Det danske lovforslag, der skal implementere og supplere EU's dataforordning, indeholder elementer, der bør skrottes.
Lægeforeningen opfordrer direkte i sit høringssvar regeringen til at trække den del af lovforslaget tilbage, som efter foreningens vurdering indebærer, at det bliver for nemt at udnytte data til andre formål end dem, de oprindeligt blev indsamlet til.
Nærmere betegnet skal det ifølge forslaget være muligt for de enkelte ministerier at lave en bekendtgørelse – der ikke skal runde Folketinget – som kan fastsætte regler for, hvordan personlige data, herunder sundhedsdata, kan bruges til andre formål, end de oprindeligt er beregnet til.
Det dur ikke, mener Lægeforeningen, som efterlyser parlamentarisk kontrol, før sådan noget kan ske.
”Det går ikke, at ministerierne selv handler reglerne af uden at inddrage Folketinget”, siger Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningens formand.
Vi frygter, at (loven) vil skabe utryghed blandt borgerne om, hvad deres personlige helbredsoplysninger bliver brugt til. Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing
”Vi mener, at vi i dag har en fornuftig lovgivning, som sikrer, at personlige data – og da især sundhedsdata – som udgangspunkt kun skal bruges til det, som de er indsamlet til. Med det nye lovforslag bliver det for nemt at omgå det princip”, siger han.
Det er i øvrigt ikke EU's forordning, der har affødt forslaget – det har den danske regering selv foreslået ud over forordningens bestemmelser.
Vedtages lovforslaget uændret på dette punkt, frygter Lægeforeningen, at det går ud over befolkningens opbakning til indsamling og udnyttelse af sundhedsdata.
”Det er en meget vidtgående regel, der vil komme til at bryde med den persondatalov, som gælder i dag. Vi frygter, at den vil skabe utryghed blandt borgerne om, hvad deres personlige helbredsoplysninger bliver brugt til. I sidste ende kan en sådan lov forringe lægers mulighed for at give den bedste behandling, hvis patienter ikke har tillid til, at deres personlige oplysninger bliver behandlet med den nødvendige fortrolighed”, siger Andreas Rudkjøbing.
I sit høringssvar mener Lægeforeningens også, at lovforslaget er uldent formuleret, hvad angår muligheden for, at oplysninger, som stammer fra sundhedsforskning eller -statistik kan udnyttes, hvis det er nødvendigt ”af hensyn til varetagelse af den registreredes vitale interesser”.
Her efterlyser Lægeforeningen en præcisering af, hvad det begreb er for en størrelse. Er der tale om en enkeltstående ”vital interesse” – f.eks. hvis en patient er dødssyg – eller et bredere, nærmest samfundsmæssigt hensyn?
Lægeforeningen mener klart, meningen bør være den første. For hvis forslagets formuleringer bruges ”til at muliggøre en bredere genanvendelse af oplysninger til andre formål end forskning og statistik, risikerer det at underminere accepten af, at personoplysninger kan anvendes til forskning og statistik, hvilket ville være meget problematisk”, som der står i høringssvaret.
Også Kræftens Bekæmpelse frygter for befolkningens opbakning til dataudsnyttelse, fremgår det af foreningens høringssvar, men her bunder kritikken først og fremmest i forslagets passus om, at al registerforskning ikke længere skal anmeldes til Datatilsynet.
Forskningen skal fortsat leve op til de samme regler for etik, databeskyttelse og sundhedslovgivning som nu, ”men uden myndighedsgodkendelse”, som Kræftens Bekæmpelse skriver.
Således vil der ikke længere nogen, der har et nationalt overblik over denne forskning. Så Kræftens Bekæmpelse foreslår ”en simpel national fortegnelse”, hvor den dataansvarlige skal anføre, hvad formålet med databehandlingen er, og hvilke data, det drejer sig om. Eller også kunne regeringen overveje, at de forskningsprojekter, som i dag alene skal anmeldes til Datatilsynet, fremover skal gennem det videnskabetiske komitesystem.
En sådan ordning ville være til fordel for offentlighedens opbakning, mener organisationen.
”En ensartet videnskabsetisk vurdering og godkendelse af de enkelte forskningsprojekter vil udgøre en databeskyttelsesgaranti for den registrerede, som samtidig kan bidrage til at opretholde tilliden blandt befolkning til forskningen. Samtidig bliver det klarere, at data ikke flyder og udleveres helt frit”, som der står i høringssvaret.
Desuden har Kræftens Bekæmpelse et problem med, at databeskyttelsen, herunder også for sundhedsoplysninger, udløber ti år efter, at den pågældende er død. I dag udløber beskyttelsen ikke.
Kræftens Bekæmpelse er bekymret for, at det vil kunne ”få negativ betydning for fortroligheden mellem læge og patient, hvis oplysninger om helbred og i øvrigt rent private forhold falder uden for loven om databeskyttelse efter blot 10 år”, som det står i høringssvaret.
Yderligere er det et helt separat problem, at sundhedsdata om afdøde – hvis de ikke længere er databeskyttede – kan få særdeles alvorlige konsekvenser for de efterladte, nemlig hvis de indeholder genetisk information om f.eks. arvelige sygdomme.
Som Kræftens Bekæmpelse formulerer det: ”Udviklingen inden for sundhedsvidenskaben (bidrager) til, at oplysninger om den enkeltes helbred i stigende grad rummer information om biologiske slægtninges helbred eller mulige helbredstilstand. Dette kan potentielt være stigmatiserende”.
Derimod har hverken Lægeforeningen eller Kræftens Bekæmpelse nogen indvendinger, hvad angår dataforslagets bestemmelser om registerforskning som sådan. De sikrer, at f.eks. den sundhedsvidenskabelige registerforskning, som i dag foregår på basis af danske data, kan fortsætte som hidtil.
Den nye datalov skal træde i kraft til maj næste år.
Læs også: Lægeforeningen: OK til forsøg med nyt patientregister
Læs også: Dansk registerforskning trues af Sundhedsplatformen
Læs også: Dataforskrækkelse truer dansk forsknings førerposition
