Leverforsker opdagede osteskanners potentiale

Før i tiden ville ostehandlere nødigt skære oste igennem for at se, om de havde den rette modning. I stedet brugte de fra 1970’erne teknologien elastografi, hvor man udsender ultralyd i små ryk og får et fast materiale til at vibrere.

På den måde ved man, hvor stift stoffet er. Hvis det er meget blødt som en f.eks. en budding, vil det blævre langsomt.

»Det samme med moden brieost og en helt normal, blød lever. Er noget derimod meget stift, vibrerer det hurtigt. F.eks. en parmesanost eller en skrumpelever«, forklarer Maja Thiele, speciallæge i gastroenterologi og hepatologi, overlæge på Odense Universitetshospital og professor i leversygdomme på Syddansk Universitet.

Ugeskrift for Læger sætter i en artikelserie fokus på forskeres største fund, og hvordan det ændrede deres karriere.

Teknologien bruges også i fibroskanneren, som siden 2003 er brugt til at diagnosticere leverskader fra hepatitis C i hele verden. Maja Thiele begyndte i 2013 at undersøge, om den også kunne bruges til at finde alkoholrelaterede leverskader.

Hendes ph.d. betød, at skanneren gik fra primært at blive brugt på infektionsmedicinske afdelinger til at blive brugt i hele verden til folk, som skulle undersøges for skader på leveren på grund af alkohol.

»Der blev dengang brugt en masse energi på andre leversygdomme. Men den leversygdom, som slår langt flest ihjel, var der ingen, der undersøgte. Man troede, at forskningen i alkoholrelaterede skader var alt for besværlig, og at patienterne ville blive væk«.

Det stigmatiserende billede af den alkoholiserede mand på bænken gælder ikke kun i befolkningen. Det eksisterer også blandt forskere, siger Maja Thiele. Men 80% af al leversygdom herhjemme er alkoholrelateret, så det er langt hyppigere hr. og fru Danmark, der bliver ramt.

»Vi kastede os over det og har aldrig oplevet, at det var besværligt. Tværtimod har vi oplevet mange, der stillede op. Dels for at vide mere om sig selv, men også for at give viden videre. Hvis det kan hjælpe andre, vil folk gerne være med«.

Hvordan kom du på sporet?

»Jeg ville gerne lave ph.d. Aleksander Krag, som er leder på Center for Leverforskning, og som jeg stadig arbejder sammen med, havde sammen med et dansk firma fået penge fra Innovationsfonden til at lave nye tests til at undersøge folk med alkoholbetinget leversygdom«.

Maja Thiele og Aleksander Krag undersøgte, hvad der allerede fandtes, og elastografi var helt oplagt at tage fat på. De prøvede også andre ting af, og det har siden medført ny tests og resultater, ikke kun skanneren. F.eks. har de forsket i en test, der måler arvæv i blodet.

Senere har Maja Thiele været med til, i internationale guidelines, at definere de universelle grænser for, hvornår leverstivheden er normal, og som gælder både for folk med hepatitis C og B og fedtlever relateret til type 2-diabetes eller alkohol.

Hvordan ændrede det din karriere, at du opdagede skannerens potentiale?

»Det ændrede den helt vildt. Uden det havde jeg næppe stået her i dag med en professortitel. Jeg kom med i ph.d.-cup på DR2 og fik positivt respons, og en redaktør i DR Viden kontaktede mig to år senere, da han skulle lave et radioprogram om sundhedsvidenskab. Jeg aflagde prøve og blev vært på P1 i tre et halvt år på programmet ,Sygt nok’. Det har åbnet nye døre. Det var en direkte konsekvens af min ph.d.«.

Hun understreger, at al hendes forskning bunder i et samarbejde med danske og udenlandske kolleger.

»Det er en stærk drivkraft at være en del af Center for Leverforskning, hvor vi har et godt sammenhold og en masse spændende mennesker, der hjælper hinanden og har det samme mål om at hjælpe patienterne«.

Tidlig opsporing

Forskningen stoppede ikke, da Maja Thiele var færdig med sin ph.d. i 2016. Hendes forskning har siden drejet sig om at finde billigere metoder til at diagnosticere leverskader. Fibroskanneren er nemlig dyr. Det er ikke bare noget, man går ud og køber, og skannerne findes kun i leverambulatorier og på afdelinger med speciale i leversygdomme.

»Jeg undersøger, om man kan lave en blodprøve. Sundhedsvæsenet er under pres. Derfor vil det være langt mere effektivt, hvis den praktiserende læge, som mistænker arvæv i leveren eller begyndende skrumpelever, kan tage en blodprøve og enten berolige patienten, hvis der ingen risiko er, eller sende patienten ind på hospitalet med en nøjagtig risikovurdering i hånden«.

De rutineblodprøver, der findes nu, er som at slå plat eller krone, så unøjagtige er de, påpeger Maja Thiele.

Det seneste fund, de har gjort, er at bruge algoritmer fra de blodprøver, de praktiserende læger allerede tager, og omdanne til en risikoscore.

»Der har vi fået rigtig gode resultater«.

Maja Thieles forskning handler altså nu om tidlig opsporing. I stedet for at lave en biopsi på ti patienter, kan de nu undersøge leverstivhed på 100 patienter. Men hvis de kunne tage en blodprøve på 100.000 patienter, kunne de finde alle dem, som går rundt og har et overforbrug af alkohol, uden at tænke nærmere over helbredskonsekvenserne, fordi det ikke påvirker deres hverdag nu og her.

»Nogle af dem har en skrøbelig lever, udvikler skrumpelever og kan derefter blive syge og dø i løbet af kort tid. Dem finder vi ikke på nuværende tidspunkt. Når vi får folk henvist, har de allerede udviklet symptomer på skrumpelever, og så er den gennemsnitlige levetid kun fire år. Hvis vi kan finde folk tidligere, kan de nå at reducere alkoholen, og så kan folk leve lige så længe som alle andre. I dag dør mine patienter oftest, før de fylder 60«.

Patienterne er fortsat stigmatiseret, og vi snakker ikke meget om bagsiden af den danske alkoholkultur, men den ser Maja Thiele som leverlæge hver dag. Nemlig at man kan dø af at drikke alkohol.

»Det er bagsiden, jeg gerne vil bruge resten af mit forskningsliv på at ændre«.

Din forskning har betydet, at skanneren nu findes i leverambulatorier og bliver brugt. Hvordan føles det?

»Det har været meget meningsfuldt at være en del af. Det er også det, jeg bedst kan lide ved klinisk forskning. Vi forsker sammen med patienter. Vi har fundet en metode, som kommer patienterne til gavn, og som rykker ved den måde, vi undersøger og behandler patienter på«.