Skip to main content

OUH-direktion: Følgegruppe skal se på journalføring

Efter Svendborg-sagen frygter læger, at de bliver stillet over for urealistisk høje krav til journalisering. Direktionens svar er en følgegruppe.


Foto: Alex Tran
Foto: Alex Tran

Anne Steenberger, as@dadl.dk

17. nov. 2017
3 min.

Debatten og diskussionerne på OUH bølger blandt medarbejderne i kølvandet Svendborg-sagen.

OUHs direktion har nu valgt at melde ud om et af emnerne: Journalisering og tidstro data på OUH. Det store spørgsmål for klinikere været, om de nu skal til at journalisere mere. For eksempel om alle mundtlige ordinationer nu skal til at journalføres.

Nu har OUHs direktionen besluttet at nedsætte en ”følgegruppe for journalføringspraksis”. Det meddeler direktionen i et nyhedsbrev på OUHs intranet fredag.

”Debatten i kølvandet på svendborgsagen har gjort det tydeligt, at der flere steder er tvivl om, hvordan dagligdagen harmonerer med lovgivningen. Vi ledere har et ansvar for at tilrettelægge arbejdsforhold og prioritere opgaverne bedst muligt, så vi overholder loven. Journalføring er en fælles opgave og udfordring, men den har mange mulige løsninger, fordi vores afdelinger er så forskellige,” skriver administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen i nyhedsbrevet.

Det fremgår, at følgegruppen skal dele gode eksempler samt udarbejde et ideoplæg til, hvordan man lokalt i afdelingerne kan drøfte håndteringen af den opståede usikkerhed omkring journalføringspraksis.

Hverdagen

Overlæge Kristian Rørbæk Madsen, Anæstesiologisk Afdeling, vil ikke udtale sig om direktionens udspil.

Han skrev for nylig i et debatindlæg i Ugeskrift for Læger om netop journaliseringskravet:

”Dommen (i Østre Landsret, red.) udvider nemlig i den grad det reelle krav til »tidstro dokumentation«, når en læge ved domsfældelse slagtes for en i øvrigt relevant mundtlig ordination."

Han beskriver i indlægget hverdagen for en enkelt intensivlæge på hans afdeling på en tilfældig i dag i oktober. På fem timer modtog han 82 opkald og afgav 34 mundtlige/telefoniske medicinordinationer/behandlingstiltag.

Han konkluderer:

At forlange tidstro dokumentation vil i mit speciale være som at afbryde en hektisk brandslukning og bede redningspersonalet om at nedskrive deres færden på skadestedet, mens ilden breder sig.

Kristian Rørbæk Madsen har skrevet tilsvarende i Dagens Medicin. Han har efterfølgende været til en samtale med sin ledende overlæge Jens Schierbeck, der er konstitueret i stillingen, og to bisiddere.

Om det møde vil Kristian Rørbæk Madsen kun sige følgende til Ugeskriftet:

"Jeg kan bekræfte, at jeg blev kaldt til samtale d 8/11 2017 hos min ledende overlæge, med 2 bisiddere på skriftlig foranledning af direktionen i anledning af mine debatindlæg om Svendborgsagen d 6/11 i Dagens Medicin og d 7/11 i Ugeskrift for Læger. Jeg har således været i dialog med min ledelse på flere niveauer. Ledelsen har skriftligt og mundtligt bedt mig om arbejdsro til at finde løsninger på de problemer, vi står med. Jeg ser frem til, hvilke løsninger ledelsen kommer frem med, og har derfor aktuelt ikke yderligere kommentarer til Svendborg sagen".

Principielt

Direktionen på OUH skriver i nyhedsbrevet, at hele den aktuelle #detkuhaveværetmig-debat rejser nogle principielle spørgsmål om journalføring.

” Som arbejdsplads kan vi dog ikke med den nuværende usikkerhed hverken afvente Højesteret eller dialogen mellem Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og de lægefaglige organisationer. Vi bliver nødt til på OUH sammen at finde løsninger, der fungerer for os,” skriver OUH direktør Peder Jest ifølge nyhedsbrevet på OUHs intranet.

Ugeskriftet har forsøgt at få en kommentar fra en tillidsrepræsentant på OUH, men ingen har ønsket at udtale sig om direktionens initiativ.