Skip to main content

Præmieret psykiatrisk hospitalsbyggeri: lige lovlig smart

Mens det nye psykiatriske sygehus i Aabenraa høster fine arkitekturpriser, er begejstringen hos brugerne af hospitalet til at overse. Rummene egner sig simpelthen ikke til behandling af svært psykisk syge, lyder kritikken. Især er der problemer med indkig gennem store glasflader.

Lokalerne er lyse og venlige, der er udsigt til grønne områder, byggeriet er nyt og lækkert. Men det tager ikke højde for, at mange psykiatriske patienter har brug for at kunne være private. Foto: White arkitekter / Signe Find
Lokalerne er lyse og venlige, der er udsigt til grønne områder, byggeriet er nyt og lækkert. Men det tager ikke højde for, at mange psykiatriske patienter har brug for at kunne være private. Foto: White arkitekter / Signe Find

Kirsten Winding, winding@kirstenwinding.dk

26. sep. 2017
6 min.

Det nye psykiatriske hospitalsbyggeri i Aabenraa, der blev taget i brug i 2015, fik i juli i år den fornemme internationale arkitekturpris Design & Health International Academy Awards i kategorien Mental Health Project.

Men blandt brugerne af hospitalet er meningerne om byggeriet meget delte. Alle synes, det er flot, men flere ansatte og patienter sætter spørgsmålstegn ved, om de åbne rum, mange glasfacader og store, åbne trappeskakter samt gangbroer er hensigtsmæssige for svært psykisk syge.

”Som i et akvarie”

Ledende overlæge i børne-unge-psykiatrien i Aabenraa, Klaus Müller-Nielsen, bekræfter, at man har skullet lære at arbejde i de meget transparente rammer.

”Det giver på nogle måder en større tryghed for personalet, og det er godt for patienterne at kunne se ud på verden omkring dem. Transparens var det store mantra i sygehusbyggeri for nogle år siden. Men da vi tog sygehuset i brug, opdagede vi, at det også gav nogle problemer”, forklarer han.

For når man kan kigge ud, kan man også kigge ind. Reelt kan alle faktisk bare gå ind på området omkring sygehuset og stille sig op og kigge ind ad vinduerne. Det er sket, og det har ikke været rart. Det er heller ikke alle patienter, der har det godt med, at deres medpatienter kan se ind og følge med i, hvad der foregår, og hvordan de har det, fortæller Klaus Müller-Nielsen.

”Glasvæggene inde i personalestuen gjorde desuden, at man følte sig lidt som i et akvarie. Det har vi måttet lave om til et front office, hvor patienter og personale kan mødes på lige fod”, tilføjer han.

Hvis man sidder og har en dybt personlig samtale med sin psykiater, er det ikke rart, at andre kan kigge ind Kristian Bennedsen, næstformand i Sind

”Det er heller ikke altid hensigtsmæssigt, at patienterne kan kigge ind på hinanden fra den ene afdeling til den anden. Hvis der opstår en voldsom situation på en afdeling, kan patienterne på den anden afdeling overfor se ind og følge med – uden umiddelbart at kunne få situationen forklaret. Og det gavner ikke behandlingen af dem”, fortæller han.

Gardiner og persienner

Derfor arbejder afdelingen fortsat på at forbedre arbejdsmiljøet og på at kompensere for ulemper bl.a. ved at afskærme nogle steder.

Det samme fortæller Klaus Müller-Nielsens kollega i voksenpsykiatrien, ledende overlæge Lene Høgh:

”Patienternes ønsker om ikke at føle sig indespærrede, er blevet hørt. Men det er korrekt, at vi, efter byggeriet er taget i brug, har måttet skærme af nogle steder, for eksempel ved at montere gardiner i samtalerum og maskeringer visse steder i fællesrummene”, siger hun.

Birgitte Vange, som har arbejdet som overlæge i i børne-unge-psykiatrien i det nye byggeri i halvandet år, har udtrykt sin bekymring i et debatindlæg, hvori hun blandt andet skriver:

”På patientstuerne har alle nedrullede persienner. Men afdelingens gange og fællesarealer kan ikke skærmes med gardiner eller persienner. Hvem forestiller sig, at det giver tryghed for svært psykisk syge mennesker eller personale, at forbipasserende har indblik til livet under en indlæggelse? Eller at medpatienten på nabogangen kan følge med, når du græder eller blotter dig?”

Hun påpeger også, at der er store problemer med indkig fra en offentlig sti, der går tæt forbi hospitalet.

Faktaboks

Fakta

Velkendt problem

Ombudsmanden inspicerer med jævne mellemrum de psykiatriske hospitaler i landet. I flere rapporter nævnes forskellige former for indkig som et problem både på gamle og nye psykiatriske hospitaler. I en rapport fra Glostrup helt tilbage fra 2007 skriver inspektionschefen blandt andet:

”Det er min opfattelse, at psykiatriske patienter bør kunne opholde sig udendørs et sted, hvor forbipasserende, der færdes på stier eller veje udenfor, ikke kan kigge ind, da det ellers kan få patienterne til at føle sig udstillet”.

Det er altså ikke ny viden, at psykiatriske patienter ofte har brug for at være i fred og ikke bør føle sig udstillede.

Der er ingen tvivl om, at det er godt, at lokalerne er lyse og venlige, at der er udsigt til grønne områder, og at byggeriet er nyt og lækkert. Men der er ikke taget højde for, at mange psykiatriske patienter har brug for at kunne være private.

”Hvis man for eksempel sidder og har en dybt personlig samtale med sin psykiater, er det ikke rart, at andre kan kigge ind. Måske sidder man og græder og har det rigtig dårligt”, siger Kristian Bennedsen, der er næstformand i Sind og bosiddende i Sønderjylland.

Det er også almen viden, at for eksempel psykotiske patienter har problemer med spejling og har meget fokus på, hvordan og hvornår andre ser dem. Mange psykisk syge har det svært med at være sammen med mange mennesker og føler sig ikke godt tilpas bag store glasfacader, som andre kan kigge ind ad, forklarer han.

”Det kan undre mig, at man ikke har taget højde for det, da man opførte de nye hospitaler. Sind er blevet hørt flere gange i planlægningsfasen. Men det, vi har indvendt, er ikke blevet taget til efterretning”, siger Kristian Bennedsen.

”Fakta er, at der nu bliver sat skærme op og lavet matterede ruder mange steder. En udgift, der kunne have været undgået”, tilføjer han.

Ikke kun i Aabenraa

De samme problemer gør sig gældende i det nye Psykiatrisygehus Slagelse.

Ingelise Svendsen, næstformand i Sind på Sjælland, fortæller:

”Der er store problemer med indkig. Fra starten er der lavet matteringer på ruderne, men det føles alligevel, som om man sidder til offentlig beskuelse. Der er også store problemer med lyden; ikke kun kan man ses, men man kan også høres”.

Derfor har Sind og nogle brugere klaget til Styrelsen for Patientsikkerhed, som de afventer svar fra.

Formand for Sind, Knud Kristensen, udtrykker bekymring over, om de samme problemer med indkigsgener vil gentage sig i Østjylland, når psykiatrien flytter fra Risskov til Skejby i 2018:

”Brugerne er blevet hørt i planlægningsfasen. Men man kan godt bekymre sig om, hvordan og om der er lyttet. For de andre steder har man tilsyneladende ikke lyttet til deres indsigelser, før efter byggeriet stod færdigt”, siger han.

Læs også: Prisbelønnet glashus med fejl og mangler

- - - - - - - - - - - -

Intentionerne

I en pressemeddelelse i juli 2017 skriver Region Syddanmark blandt andet:

• Arkitekturen sørger for lys, luft og nyt liv til patienter og medarbejdere på afdelingerne. Der er således udsigt til naturen overalt, og byggeriet lægger op til nye samarbejdsformer, vaner og kulturer.

• Udemiljøet lægger op til leg og fysisk bevægelse sammen med sociale oplevelser, adspredelse og fordybelse. Kort sagt understøtter rammerne nye måder at tilrettelægge hverdagen og fremmer samarbejdet med patienter og pårørende.