Regeringens sundhedsudspil lægger op til et boost til sundhedsvæsenet, som vil betyde, at det fra 2018 vil koste samfundet 1,4 mia. kroner mere om året, end det gør i dag. Lægeforeningen tvivler på, om det er nok.
Sundhedsudspillet ”Jo før – jo bedre”, som regeringen har fremlagt i dag, indeholder ikke blot et løft til sundhedsvæsenet over de næste fire år, så det i 2018 lander på 1,4 mia. kroner mere end nu - især på indsatsen over for de kronisk syge og kræftpatienterne. I en bisætning på allersidste side i oplægget lægger regeringen også op til, at dette løft af sektoren skal være permanent - altså også efter 2018.
Det er så et spørgsmål, om regeringen kan finde flertal for det - oplægget indgår i finanslovsforhandlingerne, hvor regeringen fremlægger sit samlede forslag på tirsdag - og der skal således findes et flertal.
Sundhedsøkonom Jes Søgaard, chef for Dokumentation og Kvalitet hos Kræftens Bekæmpelse, mener ikke, det er helt urealistisk.
"Hvis man får det ind i en forligstekst, så er det rimeligt bindende, og jeg kan ikke forestille mig, at f.eks. Venstre vil være imod. Sundhed er populært og har også høj prioritet der", siger han men gør også opmærksom på, at finansministerierne - uanset politisk farve - har det med at være forsigtige med at binde sig for længe. Så opgaven er ikke helt nem.
Han hæfter sig også ved, at udspillet lægger op til et permanent løft på 3 mia. kroner om året til "velfærd", som skal komme fra en vækst i det offentlige brug på 0,6 pct. om året i gennemsnit. Heraf skal sundhedsområdet altså stå for de 1,4 mia. kroner - dvs. næsten halvdelen - og det må siges at være udtryk for en høj prioritering af området, mener han.
I det hele taget synes Jes Søgaard, at pengene begynder at ligne noget.
"Jeg havde ønsket lidt mere til forebyggelse, men der er nogle politiske hurdler", siger han og nævner en form differentieret moms og adfærdsregulerende afgifter som eksempler.
"Men bortset fra det synes jeg faktisk, det er positivt. Der begynder at tegne sig en investeringsvilje politisk, der nogenlunde matcher de behov, der er", siger han.
Fakta
Lægeforeningen er mere forbeholden, hvad angår pengene – om end udspillet i øvrigt modtages pænt.
Læs også: Regeringens sundhedsudspil - kort
"Der er mange positive elementer i udspillet. Vi er meget tilfredse med, at regeringen signalerer, at der nu skal større fokus på kvalitet og mindre bureaukrati., og vi bakker op om bestræbelserne på i højere grad at inddrage den enkelte patient i beslutninger om behandling", siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen i en pressemeddelelse.
Lægeforeningen støtter også de kommende indsatser for kræftpatienter og de kronisk syge.
Og udspillets fokus på almen praksis får også et godt skudsmål.
"Et voksende antal ældre og kronisk syge skal have behandling i de kommende år, og det nære sundhedsvæsen skal kunne klare stadig flere opgaver, som tidligere blev klaret på sygehusene. Derfor er det rigtigt, at de praktiserende læger får ressourcer og redskaber til at kunne foretage hurtigere og bedre opsporing af kræft og følge op på kroniske sygdomme ", siger Mads Koch Hansen.
Lægeforeningen peger, at de nye opgaver betyder, at der bliver behov for flere praktiserende læger. Dem er der allererede i dag stor mangel på flere steder i landet.
"Derfor er det vigtigt, at regionerne bidrager med det nødvendige antal videreuddannelsesstillinger", siger han.
Men Lægeforeningen kritiserer, at sundhedsudspillet ikke omfatter de mange patienter på medicinske og akutte afdelinger. Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd har opfordret til ikke at glemme denne gruppe, hvis behandling og pleje lider under overbelægning og mangelfuld bemanding.
Desuden tvivler Lægeforeningen på, at de penge, der er afsat til at føre sundhedsudspillet ud i livet, er nok.
"Nogle af initiativerne er meget ambitiøse - og det er godt - men det er også vigtigt, at der er midler til at realisere dem. Uden at være økonom kan jeg godt have mine tvivl om det", siger Mads Koch Hansen.
De mål, regeringen har ambitioner omkring, er bl.a. at mindske uligheden i sundhed.
”Det skal være sådan i Danmark, at alle har lige gode muligheder for at leve et godt og langt liv og få den bedste behandling, hvis de bliver syge. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi investerer i vores offentlige sundhedsvæsen og sætter os en række ambitiøse mål, som vi er parate til at blive målt på”, siger sundhedsminister Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.
På kræftområdet er målsætningen således, at tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter, de har fået en kræftdiagnose. I dag er det godt halvdelen, der lever fem år eller mere.
Og for patienter med kroniske sygdomme er målene at reducere antallet af akutte indlæggelser og genindlæggelser af KOL- og diabetes-patienter med 20 procent. Det svarer til 6.000 færre akutte indlæggelser på sygehusene.
Læs også: Nye lægehuse for 800 mio. kr. skal fastholde praktiserende læger
