?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 8. sep 2017
Formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, Christian Skjærbæk, vil have placeret ansvaret for de akutmedicinske patienter hos speciallægerne.

Speciallæger skal have ansvaret på akutmodtagelserne

Nyheder

Ansvaret endte hos den yngre læge i Svendborg-sagen, men står det til formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin, sker det ikke igen. Han vil have speciallægerne frem i forreste række.

Dato
8. sep 2017
Forfattere
Britt Lindemann, brl@dadl.dk
💬 0

I Svendborg-sagen var både en yngre, kvindelig læge, der var forvagt, og en mandlig, kirurgisk bagvagt tiltalt for grov forsømmelse efter loven om autorisation §75, men mens den yngre læge blev dømt, blev bagvagten frikendt. Situationer hvor yngre læger står med alt ansvaret på akutmedicinske afdelinger, vil formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, Christian Skjærbæk, gerne undgå i fremtiden.

”Der er en fin tilstedeværelse af speciallæger, også om natten, men det vi mangler er, at vi får dem helt ude i fronten, så de yngre læger ikke står alene med ansvaret. Speciallægerne skal være med til at tage ansvaret for patientforløbene helt fra starten og kunne tage ansvar for alle akutte aspekter af patients tilstand, , ikke kun det, der hører til det specifikke speciale”, siger han.

For Christian Skjærbæk er det tydeligt, at det akutmedicinske område kræver en højere tilstedeværelse af specialiserede læger, der kan være med til at skabe overblik i mødet med komplekse patienter. Det er et spørgsmål om at beskytte patienterne.

”Det er et højrisiko felt vi bevæger os i, når vi tager imod akutte, uafklarede, udiagnosticerede patienter, og det kræver, at der er speciallæger til stede og tager ansvar for det møde”, slår han fast.

 

  • Ikke alene skal det faglige niveau løftes ved at bringe speciallægerne ind i processen med de akutte patienter langt tidligere, men der skal også for hver enkelt patient være en entydig placering af ansvaret hos en speciallæge.

Christian Skjærbæk, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin

 

Ansvaret skal placeres

Der er en jævn tilstedeværelse af speciallæger fordelt over alle døgnets timer, viser Sundhedsstyrelsens evaluering, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er jævn dækning i selve akutmodtagelsen, ifølge Christian Skjærbæk.

”Stort set alle akuthospitalerr opfylder Sundhedsstyrelsens krav om tilstedeværelse, men en kirurg, der opererer eller en mediciner i et ambulatorie, bidrager ikke nødvendigvis til kvalitet i de akutte patientforløb. Der er et stykke vej fra at have speciallæger til stede på matriklen og så til, at de er aktivt involveret i de akutte patienter helt ude i modtagelsen” siger han.

I sagen fra Svendborg, troede den yngre læge sig sikker, fordi bagvagten havde gjort et notat i patientens journal. Dermed forstod hun, at han havde overtaget ansvaret for patienten. Bagvagten derimod havde ikke gennemlæst journalen grundigt, men kun med henblik på kirurgiske problemstillinger. Situationer som den ønsker Christian Skjærbæk bliver imødekommet med klare retningslinjer for placering af ansvaret – og det skal ligge hos speciallægerne.

”Ikke alene skal det faglige niveau løftes ved at bringe speciallægerne ind i processen med de akutte patienter langt tidligere, men der skal også for hver enkelt patient være en entydig placering af ansvaret hos en speciallæge”, ønsker han.

 

Akutmedicin skal prioriteres

Der er 10 år siden Sundhedsstyrelsen kom med en plan for at styrke det akutte beredskab og bl.a. skrev, at ”det akutte beredskab skal yde hurtig og ensartet behandling af høj kvalitet til den akut syge eller tilskadekomne patient”. Men akutafdelingerne er stadig under etablering, og billedet er uensartet udover hele landet, fordi man er på forskellige stadier. Christian Skjærbæk mener, det er på tide med en målrettet indsats for at løfte niveauet.

”Regionerne skal prioritere akutafdelingerne. Ligesom der har været kræftplaner og hjerteplaner, hvor man har iværksat initiativer for at løfte udredning- og behandlingsretten, trænger vi til en akutplan. Hvis vi skal i mål med visionen for akutmodtagelserne, så kræver det et målrettet fokus”, siger han.

Og det faglige løft er ikke gjort med at få speciallægerne mere involveret i de akutte patientforløb fra starten af, det kræver en særlig indsats på uddannelsesområdet.

”Mange steder har man ansat speciallæger, der udelukkende har funktion i akutafdelingerne og forventes at have forløbsansvar for alle akutte patienter, uanset speciale. Men hvis akutlægen skal være central i behandlingen på akutmodtagelserne, så skal en del af løsningen være at uddanne speciallæger, der er dedikerede til akutmedicin. Vi forventer et højere niveau i dag, end vi gjorde for 10 år siden, og med rette. Men vi er ikke i mål”, fastslår han.

Christian Skjærbæk ser frem til at Sundhedsstyrelsen i efteråret gennemfører en revision af anbefalingerne til akutberedskabet fra 2007, og at det fører til endnu højere ambitioner på området.

 

Systemet skal fungere

Et stort ansvar hviler på de læger, der arbejder på akutmodtagelserne, men en del af det ansvar bør lægges over på systemet, og systemet skal fungere, hvis det skal være med til at forebygge menneskelige fejl.

Patienten fik ikke målt sit blodsukker i den fire år gamle sag fra FAM på Svendborg Sygehus. Den yngre læge fik ikke tilføjet sin mundtlige ordination til journalen, og sygeplejerskerne var ikke klar over, at patienten led at diabetes type 2. Systemer for at undgå den slags fejl er ifølge Christian Skjærbæk centralt i det fremadrettede arbejde med at udvikle akutmodtagelserne.

”Indenfor mange andre højrisikoområder, har vi systemer, der er med til at sikre, at minimerer risikoen for menneskelige fejl. Det gælder f.eks. indenfor luftfart, hvor der er procedurer, for hvad der skal tjekkes. Der er vi bagud indenfor akutmedicinen” siger han.

Beslutningsstøtte i den elektronisk patientjournal er et af de områder for systemforbedring, Christian Skjærbæk peger på. Det kunne f.eks. være, at når man er ved at ordinere insulin, så ville systemet foreslå, at man også skulle ordinere måling af blodsukker.

Indenfor akutmedicin findes mange redskaber til systematisk kommunikation, som ISBAR (Identifikation, situation, baggrund, analyse, rådgivning) og closed loop (Afsenderen giver en besked, modtageren gentager beskeden, afsenderen lytter og sikrer sig, at beskeden er korrekt forstået), ligesom det er muligt at øve sig i simulationer. Men det vigtigste er gentagelserne.

”Vi skal træne det hver dag, når vi står med de akutte patienter. Og det skal være en del af prioriteringen, fordi det er den eneste måde, vi bliver bedre på”, siger Christian Skjærbæk.

 

 

Læs mere:

Yngre læger i Svendborg bekymrede efter dom

Svendborg-læge kendt skyldig i grov forsømmelse

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 19/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Svendborgsagen bør prøves ved Højesteret
💬
2
Stephan Alpiger 19. sep 2017 12:27
Svendborg-sagen ankes til Højesteret
💬
1
Jens Meyer Svendsen 15. sep 2017 16:35
Svendborg-læge kendt skyldig i grov forsømmelse
💬
25
Esben Nielsen 14. sep 2017 14:14
Morten Sodemann: Sårbar? Det kan du selv være
💬
4
Morten Sodemann 13. sep 2017 14:49

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd