På tre måneder har it-systemet sundhedsplatformen kostet Herlev og Gentofte Hospital over 100 mio. kr. i ekstraudgifter. Det kan de ansatte godt hente ind resten af året, siger regionsdirektør.
Færre patienter, flere læger på overarbejde og mere indkøb af nyt it-udstyr. Alt sammen direkte konsekvenser af implementeringen af Danmarkshistoriens største sundheds-it-projekt sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital. Og når det på søndag er tre måneder siden starten på implementeringen den 21. august, er ekstraudgifterne løbet op i samlet pris over 100 mio. kr. – eller hvad svarer til over en mio. kr. ekstra om dagen.
Det oplyser Klaus Lunding, direktør for Herlev og Gentofte Hospital, til Ugeskrift for Læger.
Den nedsatte aktivitet med færre patienter i de første tre måneder har ifølge hospitalsdirektøren kostet ca. 70. mio. kr. Desuden har aftaler om udbetaling af ferie og over- og merarbejde hos bl.a. lægerne betydet en ekstraregning på 16 mio. kr., mens hospitalet har købt ekstra it-udstyr i de første måneder for omkring 20 mio. kr. - eller samlet 106 mio. kr.
Planen var ifølge hospitalsdirektøren, at aktiviteten skulle have været tilbage på 100 pct. på alle afdelingerne en måned efter implementeringen, altså i slutningen af juni, men aktiviteten er stadig ikke på normalt niveau.
”Vi har håndteret stort set alt akut aktivitet i de første tre måneder, men vi er stadig bagud på det ambulante område. Jeg vil ikke sige, hvilke områder der er mest ramt, men nogle afdelinger er tæt på 100 pct., mens andre er på ca. 80 pct. Og vi har faktisk svært ved at give et retmæssigt billede af vores aktivitet, bl.a. fordi sundhedsplatformen ikke snakker godt nok sammen med Landspatientregisteret. Konkret betyder det bl.a., at vi ikke har registreret en eneste fødsel i tiden med sundhedsplatformen. Vi ved godt, hvor mange fødsler der har været, fordi vi manuelt tæller det op. Men når vi indrapporterer det, accepterer Landspatientregistrer det ikke. Det arbejder vi selvfølgelig på, men jeg godt sige, at vi samlet som hospital ikke er op på 100 pct.,” siger Klaus Lunding.
Hvornår er alle afdelinger tilbage på fuld kraft?
”Det ved jeg ikke endnu. Vi arbejder på det i tæt dialog med afdelingsledelserne,” siger Klaus Lunding.
Er sundhedsplatformen så de ekstra penge værd?
”Ja, men det bliver en længere proces, end vi havde regnet med. Vi har været ramt af en mangelfuld undervisning før implementeringen, og derfor er vi kommet senere i gang end forventet. Desuden har problemerne med systemet gjort, at vi tydeligt har sagt til afdelingerne, at hvis der er den mindste tvivl om patientsikkerhed, så sæt tempoet ned. Og det koster så på aktiviteten. Desuden ændrer systemet helt grundlæggende arbejdet for lægerne, og det har vi nok ikke været gode nok til at forklare,” siger hospitalsdirektøren.
De ansatte skal prøve at komme i mål med aktiviteten, og det skal de formentlig nok nå. Hjalte Aaberg, direktør i Region Hovedstaden
Spørgsmålet er så, hvad den nedsatte aktivitet får af betydning for de enkelte afdelinger. Om de manglende 70 mio. kr. skal hentes ind i efteråret ved at se flere patienter eller om beløbet bliver godskrevet af regionen.
Klaus Lunding vurderer, at den tabte aktivitet ikke kan indhentes i efteråret, men spørgsmålet om, hvilke konsekvenser det så får for afdelingerne og de ansatte sender han videre til Hjalte Aaberg, direktør i Region Hovedstaden. Og regionsdirektøren tegner situationen op på en anden måde.
”Selv om hospitalet stadig ikke er på fuld aktivitet endnu, er det faktisk gået bedre end forventet. Det er stadig for tidligt at sige, hvor hospitalet ender med aktiviteten for hele året, men jeg synes faktisk, at det ser fornuftigt ud. Og jeg er sikker på, at det kommer ret tæt på det forventede,” siger Hjalte Aaberg.
Han understreger, at regionen kun vil kræve halvdelen af de manglende 70 mio. kr. betalt tilbage på grund af regionens måde at DRG-afregne på. Dermed mener han, at den reelle ekstraregning for sundhedsplatformen ikke er 106 mio. kr., men 35 mio. kr. lavere og i alt ca. 70 mio. kr.
Men skal lægerne og de andre ansatte så løbe hurtigere her i efteråret for at hente det tabte ind?
”De ansatte skal prøve at komme i mål med aktiviteten, og det skal de formentlig nok nå. Hvis ikke, så må vi finde ud af det. Enten skal merforbruget tilbagebetales over fire år som vanligt, og det vil næsten ikke kunne mærkes på det enkelte afdeling. Eller også skal vi som region slå en streg over noget af beløbet. Men det åbner vi helst ikke op for, og det er desuden også et politisk spørgsmål. Man skal ogsa huske på, at der er tale om mindre afvigelser i forhold til hospitalets samlede budget, og der er normalt også positive afvigelser,” siger Hjalte Aaberg.
Han understreger i øvrigt, at han føler sig ”99 pct. sikker” på, at sundhedsplatformen efter planen bliver sat i gang på Rigshospitalet den 5. november.
Formanden for Overlægeforeningen, Anja Mitchell, vurderer lige som Klaus Lunding, at de ansatte ikke kan indhente den tabte aktivitet i efteråret.
”Regionens ledelse har selv sagt, at Herlev og Gentofte Hospital ”tager en for holdet” ved at være de første til at indføre Sundhedsplatformen. Så er det ikke rimeligt, at det er medarbejderne her, som skal betale regningen. Den må regionen tage på sig. Desuden er det næppe realistisk, at hospitalet kan indhente det tabte, da det heller ikke på langt sigt er sandsynligt, at hospitalet med Sundhedsplatformen når op på fuld produktion. Dertil kommer, at arbejdsmiljøet allerede er hårdt ramt af Sundhedsplatformen, og i den situation er det ikke acceptabelt at forlange, at medarbejderne skal løbe endnu stærkere”, siger Anja Mitchell.
Læs også: ”Sundhedsplatformen tilføjer en masse spam”
Læs også: Sundhedsplatformen indkøres i lavere tempo på Rigshospitalet
