Skip to main content

Vagtlæger slap for gebyr – idrætslægerne venter …

Mens vagtlægernes gebyrproblem ser ud til at være løst, efterlyser idrætslægerne fortsat en løsning af problemer, der omfatter mere end et gebyr.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

12. jan. 2018
3 min.

Det omstridte gebyr på læger, der bijobber som vagtlæger, fandt torsdag en løsningsmodel, der formentlig snart kan implementeres.

Men problemet med gebyr på læger, der arbejder som frivillige ved sportsstævner og festivaler for ingen eller lav betaling, er fortsat uløst.

Og gebyret er kun ét af flere problemer, Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) har belemret de frivillige læger med.

Sidste fredag meddelte styrelsen, at ”reglerne om registrering og gebyr for sundhedspersoner, der arbejder frivilligt, skal gøres lettere at forstå og administrere”. Styrelsen ville derfor ”i den kommende tid” indkalde de relevante organisationer til møde for at søge en løsning.

En rundspørge blandt medlemmerne i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) viser, at 75 procent af de, der svarede, ville ophøre med deres frivillige arbejde.

Formanden for DIMS, Kristoffer Barfod, havde fredag endnu ikke modtaget en mødeindbydelse, og skrev derfor fredag til styrelsens direktør, Anne-Marie Vangsted, at selskabet ”ser frem til” at modtage indbydelsen nu, da der er fundet en løsning for vagtlægernes vedkommende.

”Vi ved, at I arbejder på højtryk, for at løse problemerne, og vil i den sammenhæng høre, om en løsning også er på vej for de frivilligt arbejdende læger?”, skriver Kristoffer Barfod. Han henviser til, at styrelsen i fredags meddelte, at reglerne for frivilligt og lavtlønnet sundhedspersonale vil blive fritaget for gebyr

”Og det glæder mig, for til forskel fra vagtlægerne tjener vores medlemmer i reglen ikke noget – eller de er lavtlønnede. Ingen gør det for pengenes skyld”, siger han.

Men gebyret er kun ét aspekt, som Kristoffer Barfod ønsker at drøfte med Styrelsen for Patientsikkerhed:

”For hvis du kun fritager lægerne for gebyret, men ikke fra journalføringspligten og fra muligheden for, at der kommer risikobaseret tilsyn, så vil det frivillige arbejde blive belemret med et tungt, bureaukratisk apparat – og dermed en fortsat økonomisk byrde”, siger han.

”De læger, som ikke har et eget journalføringssystem, vil så skulle investere i et system, der kan godkendes, og i dyrt, elektronisk udstyr”.

- De fleste har vel en pc i forvejen?

”Ja, men systemet skal stadig leve op til ret strenge krav. Du må ikke bare lægge personhenførbare data på din personlige pc – eller der skal være et system med låste skabe. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men gider du alt det besvær, hvis du bare er far og en gang om ugen følger din datter til svømning? Det er jo dræbende”.

”Registreringspligten kan være fornuftig nok – men registreringen skal være let tilgængelig. Og få det andet må der ikke følge et kæmpe bureaukratisk apparat med, som gør, at man reelt ikke har lyst til at udøve frivillig virksomhed”, siger idrætslægernes formand.

Styrelsen for Patientsikkerhed ønskede ikke fredag at svare på Ugeskriftets spørgsmål, men henviste til pressemeddelelsen fra sidste uge.

Læs også: Tilsynsgebyr truer Foreningsdanmark

Læs også: Omstridt vagtlægegebyr på vej ud