Behov for mere forskning i patienters sundhedskompetence

Health literacy er på den internationale sundhedsdagsorden, men i Danmark er opmærksomheden på health literacy – eller sundhedskompetencer – endnu i sin vorden. Med baggrund i den europæiske sundhedskompetenceundersøgelse (HLS-EU-undersøgelsen) har denne statusartikel til formål at udbrede kendskabet til sundhedskompetencebegrebet i det danske sundhedsvæsen. Artiklen introducerer således den europæiske definition, konceptuelle ramme og tilhørende spørgeskema samt de overordnede resultater af HLS-EU-undersøgelsen med ønsket om, at den europæiske tilgang kan inspirere til en øget dansk forskningsindsats på området. Andre mulige målemetoder er beskrevet i [1]. At have sundhedskompetence kan forstås som den enkeltes viden og evne til at tage relevante beslutninger om egen sundhed i dagligdagen og navigere i sundhedsvæsenet [2]. I den internationale litteratur ses en række studier om betydningen af sundhedskompetence for sundhedsstatus [3-5], for håndtering af bl.a. kronisk sygdom [6], og for hvordan der kan interveneres over for grupper med begrænset sundhedskompetence [7, 8].

Sundhedskompetencebegrebets relevans for den danske kommunale forebyggelseskontekst blev beskrevet af Sundhedsstyrelsen i 2009, hvor health literacy ifølge Sundhedsstyrelsen dækker »individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed« [9]. Notatet redegør for de væsentligste internationale retninger inden for sundhedskompetenceområdet, dets relation til empowerment og konsekvenserne af vanskeligheder med at tilegne sig og anvende viden om sundhed. Det angives, at den internationale udvikling på området kan være til inspiration i en dansk forebyggelseskontekst, men også at »health literacy omhandler elementer, som i forvejen indgår i den danske kommunale forebyggelse og sundhedsfremme, som fx styrkelse af viden og motivation gennem mundtlig kommunikation og styrkelsen af borgernes handleevne i forhold til egen sundhed« [9]. Siden Sundhedsstyrelsens notat fra 2009, der konkluderer, at der er uklarhed om begrebets oversættelse til dansk, har Dansk Sprognævn i en ny afklaring fra 2013 på forespørgsel fra forfatterne anbefalet at bruge begrebet sundhedskompetence på dansk som det bedst dækkende begreb for health literacy. The European Health Literacy Glossary viser, at denne oversættelse allerede bliver brugt i praksis i andre lande [10].

HEALTH LITERACY I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

I den Europæiske Unions Sundhedsstrategi for 2008-2013 [11] indgår sundhedskompetence som et fokusområde relateret til patient empowerment og i Verdenssundhedsorganisationens europæiske strategi Health 2020 som en del af fokus på livsstil [12]. Den rivende udvikling i den internationale forskning illustreres i Figur 1, som viser antallet af poster (artikler og andet registreret indhold fra videnskabelige tidsskrifter) med termen health literacy. Der har været en markant stigning siden 1995. Det samme gælder den relative forskningsinteresse, som viser posterne pr. 100.000 poster i hele PubMed/MEDLINE-databasen. Den relative forskningsinteresse er angivet ved tendenslinjen i figuren, og er baseret på et gennemsnit over de forudgående fem år. Herudover er det europæiske netværk Health Literacy Europe etableret [13], ligesom et forskningsnetværk i Norden er påbegyndt [14] for at styrke forskningssamarbejdet de nordiske lande imellem. Desuden er der internationale initiativer på vej, såsom dannelsen af International Health Literacy Society og Journal of Health Literacy.

På trods af stor international interesse for sundhedskompetenceområdet har der dog kun været sparsom opmærksomhed på begrebet i Danmark. En litteratursøgning i december 2012 i MEDLINE, EMBASE, PsycINFO og Web of Science med søgetermen health literacy i kombination med Denmark, Danmark, Danish, Dane eller dansk (i alle relevante databasefelter, inkl. engelsk og eventuel dansk titel og abstrakt samt forfatternes geografiske tilhørssted) resulterede i 44 videnskabelige artikler af vidt forskellig karakter, hvoraf kun få stammede fra Danmark. Ingen behandlede begrebet direkte i en dansk kontekst. De få danske artikler understøtter derfor Sundhedsstyrelsens konklusion om, at begrebet endnu ikke er integreret i dansk forskning og praksis [9].

DEN EUROPÆISKE

SUNDHEDSKOMPETENCEUNDERSØGELSE

På europæisk plan blev HLS-EU-projektet gennemført i 2009-2012. Formålet med projektet, som blev støttet af den Europæiske Kommission, var, at: 1) måle sundhedskompetenceniveauet blandt befolkninger i Europa, 2) skabe et europæisk netværk for professionelle med interesse i sundhedskompetence og 3) skabe nationale fora, der kunne sætte sundhedskompetence på de nationale politiske sundhedsdagsordener. Projektet blev ledet af forskere fra Maastricht Universitet i samarbejde med forskergrupper fra otte lande: Bulgarien, Grækenland, Holland, Irland, Polen, Spanien, Tyskland og Østrig.

HLS-EU-undersøgelsen havde til formål at måle sundhedskompetenceniveauet i ovennævnte lande i Europa. Forstudier til undersøgelsen indbefattede et litteraturstudie af sundhedskompetencedefinitioner, -modeller og eksisterende måleredskaber og tests. Resultatet af litteraturstudiet inkluderede udviklingen af en favnende definition (Figur 2), som indeholder essensen af de 19 forskellige definitioner, der kunne identificeres [15]. Desuden blev der udviklet en model (Figur 3) med fokus på sundhedskompetence i et bredt sundhedskontinuum. Modellen angiver desuden faktorer med betydning for sundhedskompetence, samt at denne kompetence ændres over et livsforløb. Modellen kan anskues dels fra et individuelt perspektiv, hvor sundhedskompetence kan relateres til at være syg, være i risiko og være sund, og dels fra et befolkningsperspektiv, hvor sundhedskompetence relateres til pleje og behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. HLS-EU-definitionen og modellen var basis for udviklingen af et spørgeskema (HLS-EU-Q) med 47 spørgsmål, som fokuserer på, hvordan individer finder, forstår, vurderer og anvender information til at tage beslutninger om sundhed. Der spørges blandt andet til, hvor svært eller let det opleves at finde relevant information om sundhed, at vurdere fordele og ulemper ved forskellige behandlingstilbud eller at finde ud af, hvornår man skal søge læge eller andre sundhedsprofessionelle.

I sommeren 2011 blev HLS-EU-undersøgelsen gennemført som en interviewbaseret spørgeskemaundersøgelse i Bulgarien, Grækenland, Holland, Irland, Polen, Spanien, Tyskland og Østrig med ca. 1.000 deltagere over 14 år i hvert land. Spørgeskemaet relaterer til en matrix, der operationaliserer ovenstående model. Matricen er gengivet i Tabel 1.

På baggrund af et indeks med fire sundhedskompetenceniveauer: godt, tilstrækkeligt, problematisk og utilstrækkeligt kan det konkluderes, at gennemsnitligt 47% af undersøgelsens deltagere havde enten problematisk eller utilstrækkeligt niveau, hvilket kombineret bliver kaldt et begrænset sundhedskompetenceniveau.

HLS-EU-undersøgelsen viser, at nogle befolkningsgrupper i særlig grad har begrænset sundhedskompetence. Det gælder befolkningsgrupper med lavt selvvurderet helbred (baseret på SF-36 [16]), ingen eller lav uddannelse, ældre over 75 år og grupper med lav socioøkonomisk status. Desuden viser undersøgelsen, at der er store forskelle på tværs af lande. Generelt klarer Holland sig bedst i HLS-EU-undersøgelsen, mens befolkningen i Bulgarien har de største udfordringer. De øvrige lande fordeler sig forskelligt, afhængigt af hvilke sundhedsområder der er fokus på: behandling og pleje, forebyggelse eller sundhedsfremme. En nærmere indføring i resultaterne kan findes i den komparative rapport udarbejdet af HLS-EU-projektgruppen [17].

INTEGRATION AF SUNDHEDSKOMPETENCE I

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN

HLS-EU-undersøgelsen angiver, at begrænset sundhedskompetence ikke blot er en udfordring for marginaliserede befolkningsgrupper. Det er en samfundsmæssig udfordring i den generelle befolkning og kræver en indsats både fra de sundhedsprofessionelle og fra mange forskellige sektorer, såsom sundhedssektoren, uddannelsessektoren og socialsektoren. Ansvaret for at have tilstrækkelig sundhedskompetence kan ikke blot placeres hos individet. Det er i høj grad også et samfundsmæssigt ansvar at sikre, at befolkningen kan tage relevante beslutninger om egen sundhed i dagligdagen og navigere i sundhedsvæsenet ved at sikre let adgang til information og inddragelse i væsentlige beslutninger vedrørende sygdom og sundhed [18]. Det gælder kommunikation på internettet såvel som i dialogen med praktiserende læger, speciallæger, apotekere, fysioterapeuter, socialarbejdere osv. Amerikanske kollegaer har i den henseende beskrevet ti aspekter, der er relevante i bestræbelserne på at styrke sundhedskompetencer på organisationsniveau, såsom at uddanne personale i sundhedskompetence og imødekomme behov hos borgere med forskellige niveauer af sundhedskompetence uden at bidrage til stigmatisering [19].

Med redegørelsen i denne statusartikel vil vores anbefaling være, at kendskabet til begrebet bliver udbredt blandt sundhedsprofessionelle inden for behandling og pleje, forebyggelse og sundhedsfremme. Eksempelvis er viden om lav sundhedskompetence og dens implikationer relevant i forhold til flere af de syv kompetenceområder, som er beskrevet i lægeuddannelsen for speciallæger [20], hvor viden skal formidles til patienter (kommunikator), til befolkningen (sundhedsfremmer) og mellem kollegaer (akademiker) samt for at fremme patienters muligheder for at agere i et komplekst sundhedsvæsen. En bedre integration af begrebet i det danske sundhedsarbejde er essentiel for at styrke det danske vidensgrundlag og bidrage til den europæiske og internationale forskning.

Korrespondance: Kristine Sørensen, Department of International Health/

CAPHRI, Maastricht University, P.O. Box 616, 6200MD Maastricht, Holland.

E-mail: k.sorensen@maastrichtuniversity.nl

Antaget: 2. juli 2013

Først på nettet: 23. september 2013

Interessekonflikter: