Alderen ved første samleje har ligget stabilt siden 1960’erne, og tidlig debut er associeret med seksuelle risikosituationer

Det er en ofte fremført bekymring, at alderen ved første samleje er støt faldende med uønskede graviditeter og seksuelt overførbare infektioner til følge. Formålet med denne artikel er på grundlag af forskningsstudier publiceret siden 1953 at belyse samlejedebutalderens udvikling i Danmark over de seneste knap fire generationer. Desuden udpeges sandsynlige determinanter for første samleje, ligesom den mulige sammenhæng mellem tidlig samlejedebut og risikabel adfærd diskuteres. Endelig opridses en række forebyggelsesperspektiver, der er knyttet til unges tidligste seksuelle erfaringer.

Artiklen bygger på de mest velgennemførte og detaljerige danske undersøgelser, hvori samlejedebutalder indgår som en specifik variabel. På basis af en systematisk litteratursøgning er der inkluderet i alt 17 kvantitative studier, hvis empiri er indsamlet i perioden 1944-2006. Studierne er publiceret i årene 1953-2012 [1-20]. De ældste respondenter er født i 1910’erne, de yngste i 1990’erne (Tabel 1).

SAMLEJEDEBUTALDERENS UDVIKLING OVER TID

Som det fremgår af Tabel 2, Tabel 3 og Tabel 4, er alderen ved første samleje for begge køns vedkommende faldet markant i løbet af de seneste knap fire generationer. I generationerne født før anden verdenskrig var mediandebutalderen for mænd 19-20 år, mens den for mænd født i 1950’erne og frem var 16-17 år. For kvinders vedkommende er debutalderen i samme periode faldet fra 18-21 år til 16-17 år. Faldet i samlejedebutalder synes helt overvejende at have fundet sted frem til slutningen af 1960’erne, hvorefter debutalderen i det store og hele er stagneret. Der er for begge køns vedkommende tale om en stabil tendens, skønt de angivne debutaldre ikke er fuldt ud sammenlignelige på grund af forskellige udregningsmetoder.

KØNSFORSKELLE I SAMLEJEDEBUTALDER

Som vist er samlejedebutalderen for begge køns vedkommende faldet 2-3 år parallelt med de frisindstendenser, som har gennemstrømmet det danske samfund i efterkrigsårene. Der sås i de ældste fødselskohorter en tendens til, at mænd debuterede tidligere end kvinder [14], men denne kønsforskel er gradvist blevet udvisket, således at begge køns mediane samlejedebutalder i dag ligger på ca. 16 år [9, 10, 14, 16, 18, 20]. Dette bekræftes af den senest foretagne tværsnitsundersøgelse af 15-24-åriges seksualadfærd, som af metodiske årsager ikke er medtaget i dette studie. Her blev mediandebutalderen for begge køns vedkommende beregnet til 15,6 år [21].

RISIKOADFÆRD OG SEKSUEL DEBUT

I en population af yngre hospitalsindlagte kvinder så Auken i 1953, at respondenter, der havde haft en seksuelt overførbar infektion (SOI), var debuteret tidligere end gennemsnittet. Hun angav ikke forekomsten af uønsket graviditet ved tidlig samlejeerfaring [1].
I 1968 fandt Hertoft blandt unge mænd, at både uønsket besvangring af en kvinde og forekomst af SOI var klart associeret med debut før det 16. år [2]. Også
Ekstrøms studie fra midt i 1960’erne pegede for begge køns vedkommende på en stærk association mellem tidlig debut og forekomsten af gonorré [3]. Tidlig samlejedebut betyder alt andet lige flere seksuelt aktive år, ligesom graden af viden og handlekompetence i forhold til »sikker sex« generelt må forventes at være mindre hos unge end hos ældre teenagere. Der ses desuden en tendens til, at tidligt debuterede har flere seksualpartnere end sent debuterede [22, 23], og et højt partnerantal er for kvinders vedkommende fundet at være en prædiktor for SOI-smitte [22, 24]. Især klamydia er associeret med lav debutalder, og i et nyere studie blandt 18-45-årige nordiske kvinder var sygdommen mest udbredt i de yngste fødselskohorter [24]. Desværre har ingen nyere danske studier belyst sammenhængen mellem samlejedebut og SOI-smitte for mænds vedkommende, men det er påvist, at tidlig debut er associeret med flere og oftere skiftende partnere [23].
I Danmark topper forekomsten af laboratoriepåvist klamydia i 16-21-årsalderen.

Nyere undersøgelser har vist, at ca. 60% af danske unge bruger kondom ved første samleje, mens ca. en fjerdedel debuterer ubeskyttet [16, 18, 19, 25]. Et ikkerepræsentativt studie blandt niendeklasseselever i Viborg tydede på en gunstig udvikling over tid, idet 60% af de seksuelt erfarne brugte kondom ved første samleje i 1986, mens det samme var tilfældet for tre fjerdedele i 2007 [26].

Da man i 2007-studiet testede de unges faktuelle viden, vidste drenge uden samlejeerfaring interessant nok mere om graviditetsrisiko i en menstruationscyklus end seksuelt erfarne drenge. Omvendt forholdt det sig mht. viden om reglerne for provokeret abort [27]. Endelig kendte seksuelt erfarne unge mere til klamydia end seksuelt uerfarne, og halvdelen af de debuterede mod en fjerdedel af de ikkedebuterede kendte til muligheden for at drøfte prævention med egen læge uden forældrenes viden [28].

Den generelle abortkvotient lå i perioden 1999-2009 stort set stabilt, hvorimod den aldersspecifikke abortrate blandt 15-19-årige steg fra 14,0 til 16,9 og blandt 20-24-årige fra 19,7 til 24,8 pr. 1.000 kvinder [29]. I de senere år synes den stigende kurve atter at være knækket. Det er uvist, hvor mange kvinder der bliver uønsket gravide ved deres første samleje, men forekomsten af manglende præventionsbrug ved debuten er som angivet høj.

DETERMINANTER FOR SAMLEJEDEBUT

Set i et forebyggelsesperspektiv er det interessant at vide, hvilke faktorer der er associeret med samlejedebut. I flere studier har man hos piger påvist en positiv sammenhæng mellem menarche og debutalder
[1, 11, 14, 17], og i et enkelt studie fra 1990 kunne man påvise en sammenhæng mellem uregelmæssig menstruation og sen debut [10].

Man har især tidligere beskrevet en kobling mellem lav socialklasse og tidlig samlejedebut [1-3, 5], men i dag er det snarere den samlede sociale kontekst – herunder skoleformen – som har betydning for unges seksualadfærd [16, 18, 20]. Kort skolegang ser dog fortsat ud til at være forbundet med tidlig debut [17], ligesom lavt uddannelsesniveau er associeret med fravalg af kondom [30].

Resultaterne af nyere undersøgelser tyder på, at opvækst i seksuelt liberale hjem i nogen grad faciliterer den seksuelle debut [16, 19]. Unge piger med anden etnisk baggrund end dansk debuterer som gruppe betragtet senere end etnisk danske piger, mens noget tilsvarende ikke gælder for drenge med anden etnisk baggrund [18-20]. Et par studier fra 1990’erne tydede på en positiv sammenhæng mellem urbaniseringsgrad og tidlig debut [12, 19], mens man i andre studier har tilbagevist en sådan land-by-gradient [12, 17, 20].

I både nyere og ældre studier peges der ikke overraskende på alkoholindtagelse som en determinant
for samlejedebut, og også seksuel risikotagning og SOI-smitte er påvist at være positivt associeret med både alkohol-, stof- og tobaksforbrug [22-24]. Godt en tiendedel af Aukens kvinder var i 1940’erne påvirkede af alkohol ved første samleje, og knap 4% anså dette som afgørende for deres debut [1]. En tredjedel af mændene i Hertofts 20 år senere sessionsundersøgelse havde drukket alkohol forud for deres samlejedebut, men kun knap hver tiende mente at have været direkte berusede [2]. I Ung 99 fandt man, at ca. en tredjedel af de unge var fulde ved deres første samleje, mens hhv. 5% og 2% var påvirkede af hash [18]. I Ung 2006 angav 15% af drengene og 11% af pigerne alkohol eller stoffer som den primære årsag til deres seksuelle debut [20].

Langt de væsentligste bevæggrunde for samlejedebut hos de yngste generationer er lyst, nysgerrighed og forelskelse [16, 18-20]. I Ung 2006 blev partnerpres kun angivet som en årsag af få procent, mens 8% af både piger og drenge anså kammeratgruppens større erfaring som en medvirkende faktor [20]. I tråd hermed viste en undersøgelse fra 2008, at 12% af de ikkedebuterede 15-24-årige var bekymrede eller meget bekymrede over deres manglende seksuelle erfaring [21].

I tidligere generationer så man, at mænd pegede på motiver som nysgerrighed og kærlige følelser i forbindelse med deres første samleje [2, 4], hvorimod kvinder oftere angav mere defensive begrundelser. Omtrent halvdelen af kvinderne i Aukens studie indlod sig således på første samleje efter partnerpres, og af disse fortrød mere end en tredjedel. I alt fortrød godt en fjerdedel af samtlige seksuelt erfarne kvinder deres første samleje [1].

FOREBYGGELSES- OG
SUNDHEDSFREMMEPERSPEKTIVER

Selv med forbehold for komparative begrænsninger ses samlejedebutalderen at være faldet markant over de seneste knap fire generationer. Faldet er især foregået frem til de sene 1960’ere, hvorefter mediandebutalderen er stagneret. Der er samtidig sket en kønslig nivellering af den seksuelle debutalder såvel som af andre seksuelle variabler, herunder partnerantal [14].

Som beskrevet er tidlig debut i både nye og ældre studier påvist at være associeret med øget partnerantal og hyppigere seksuel risikoadfærd. For i forebyggelsesøjemed at kunne monitorere unges seksuelle viden, holdninger og adfærd er det nødvendigt med tilbagevendende og sammenlignelige tværsnitsstudier. Hertil kommer forløbsundersøgelser, som med større sikkerhed vil kunne kortlægge determinanter for unges seksuelle adfærd og afsløre mulige sammenhænge mellem tidlig debut, risikotagning og almen trivsel. Omstændighederne omkring unges første samleje bør overvåges, da forskellige typer risikabel adfærd i mange tilfælde kan begrænses ved målrettede og tidssvarende forebyggelsestiltag.

Ikke mindst bør skolernes seksualundervisning, som har været et obligatorisk, men timeløst grundskolefag siden 1970, løbende kvalitetssikres for i størst mulig grad at kunne ruste de unge til deres første samleje og til et godt og sikkert sexliv i årene efter debuten.

KONKLUSION

Det er på baggrund af den foreliggende empiri tydeligt, at samlejedebutalderen for både kvinder og mænd er faldet støt siden mellemkrigstiden for at stabilisere sig i slutningen af 1960’erne. Parallelt med faldet i debutalderen er der sket en kønslig adfærdsudligning, og i dag er mediandebutalderen ca. 16 år for begge køn.
I både nye og ældre studier er lav debutalder påvist at være associeret med øget seksuel risikoadfærd, især hvad angår ubeskyttet sex og SOI-smitte. For at kunne yde den mest optimale forebyggelse og sundhedsfremme er der behov for tilbagevendende, repræsentative tværsnitsstudier, som i højere grad end hidtil sikrer valid viden om træk og tendenser i unge danskeres seksuelle liv.

Korrespondance: Christian Graugaard. E-mail: chgr@rn.dk

Antaget: 3. juni 2014

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 8. september 2014

Interessekonflikter: