Radiologisk manifestation ved COVID-19

Siden udbruddet af coronavirus disease 2019 (COVID-19) begyndte i millionbyen Wuhan i det østlige Kina ultimo december 2019, har sygdommen spredt sig med al hast til resten af verden. Den 11. marts 2020 erklærede WHO, at COVID-19 var en pandemi.

Det første tilfælde i Danmark blev registreret den 27. februar 2020. I skrivende stund er over 3.000 danskere bekræftet smittede med COVID-19, og over 500 smittede er indlagt på landets sygehuse [1]. Patienterne har som oftest symptomer i form af feber, hoste, dyspnø og almen sygdomsfølelse. En del af patienterne får foretaget konventionel røntgenoptagelse (RU) af thorax og evt. supplerende CT af thorax under indlæggelsen.

En nyligt publiceret dansk statusartikel om radiologiske fund ved COVID-19 har vist, at COVID-19 giver anledning til nogle karakteristiske, men dog uspecifikke forandringer set på både RU og særligt CT af thorax, hvilket kan udnyttes i diagnosticeringen af virussygdommen [2].

SYGEHISTORIE

En 70-årig mand, der tidligere var diagnosticeret med atrieflimren samt colitis ulcerosa og var i immunsuppressiv behandling med azathioprin, blev indlagt primo marts pga. mistanke om pneumoni. Han havde gennem en uge haft tiltagende vejrtrækningsbesvær og hoste. Han blev uden effekt forsøgt behandlet med antibiotika hos egen læge. Der var ingen ekspositioner i form af udlandsrejse, men han havde deltaget i et større offentligt arrangement, hvor flere af deltagerne efterfølgende havde udviklet luftvejssymptomer.

Ved indlæggelsen fandt man desaturation på 88% uden ilt, let forhøjet C-reaktivt protein-niveau på 47 mg/l, normalt leukocyttal og lymfopeni med lymfocyttal på 0,35 × 10⁹/l. En røntgenundersøgelse af thorax viste bilateral lungeaffektion med infiltrative forandringer (Figur 1A). En supplerende CT af thorax viste spredte perifere basale matglastegninger bilateralt (Figur 1B). Patienten fandtes COVID-19-positiv den følgende dag. Efter syv døgns indlæggelse kunne han udskrives til eget hjem, uden at han havde haft behov for intensiv terapi i forløbet.

DISKUSSION

Et studie fra Kina og USA har vist, at øvede radiologer (> 5 års erfaring) kan differentiere COVID-19 fra anden viral pneumoni på en CTaf thorax med høj specificitet og moderat sensitivitet. Dette skyldes, at der ved COVID-19 oftere end ved anden viral pneumoni ses bilaterale perifere og/eller posteriore matglasforandringer [3]. I senere stadier af sygdommen kan der tilkomme mindre karakteristiske forandringer i form af septal og/eller pleural fortykkelse, bronkiektasi, subpleural involvering, multifokale konsolideringer og udviklingen af crazy paving-forandringer [2].

Ovenstående sygehistorie illustrerer de klassiske lungeforandringer, som oftest ses ved COVID-19. Hos patienten i sygehistorien fandt man perifer, bilateral lungeinvolvering på både røntgenoptagelser af thorax og den efterfølgende CT af thorax. På CT’en sås infiltraterne som matglastegning, hvilket er karakteristisk. På baggrund af de kliniske symptomer var patienten på forhånd podet for COVID-19, og denne podning viste sig at være positiv.

Det diskuteres p.t. i hvor høj grad radiologiske modaliteter skal og kan benyttes til diagnosticering af COVID-19. Virussygdommen diagnosticeres for nuværende med en genestisk test (polymerasekædereaktion og microarray) på materiale fra en svælgpodning eller på trakealsekret, men nyere studier fra Kina tyder på, at testens sensitivitet kan være så lav som 60-71%, hvilket medfører diagnostiske vanskeligheder [4, 5].

Som det ser ud lige nu, anbefaler Dansk Radiologisk Selskab og Dansk Thoraxradiologisk Selskab ikke, at man rutinemæssigt anvender radiologiske modaliteter i udredningen af COVID-19. Radiologien kan dog i et område med COVID-19-epidemi spille en afgørende rolle i tilfælde, hvor den kliniske mistanke om COVID-19 er høj, men virustesten er negativ. Her vil karakteristiske forandringer på CT af thorax kunne styrke den kliniske mistanke om COVID-19. På den baggrund kan patienten håndteres relevant i forhold til evt. isolation, karantæne m.m., og virustesten kan overvejes gentaget. Ydermere er det af afgørende betydning, at landets radiologer i differentialdiagnostisk øjemed har kendskab til og fokus på de karakteristiske forandringer, der ses ved COVID-19, således at tidlig opsporing af radiologiske abnormiteter hos en risikopatient kan medvirke til videre udredning af evt. virussygdom.

KORRESPONDANCE: Stine Degn. E-mail: stinedegn91@gmail.com

ANTAGET: 20. maj 2020

PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 15. juni 2020

INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

LITTERATUR: Findes i artiklen publiceret på Ugeskriftet.dk