Skip to main content

Fjernelse af metalfremmedlegeme med magnet

Sidsel Møller & Per Rasmussen

9. okt. 2015
3 min.

Fremmedlegemer i kroppen forekommer hyppigt og
ses hos patienter i alle aldre og i forskellige variationer mht. materiale og lokalisation. På trods af de mange muligheder for radiologisk fremstilling kan de være svære at finde operativt. Magnetiske fremmedlegemer, som f.eks. batterier og metalsplinter, er tidligere beskrevet fjernet ved hjælp af magneter [1-5], og i nedenstående to sygehistorier beskrives en sådan brug af magnetisk kraft til både identifikation og fjernelse af metalfremmedlegemer i bløddele.

SYGEHISTORIER

I. En 74-årig mand havde kløvet brænde med en metalhammer og en metalkile og ved et uheld slået en metalsplint af, som fløj ind i underbenet. På skadestuen
fik han taget et røntgenbillede, som viste et metalfremmedlegeme beliggende subkutant. Metalstykket kunne ikke umiddelbart lokaliseres i indskudssåret, og da
han gerne ville have det fjernet, blev han henvist til ambulant operation nogle dage senere. Hjemme lokaliserede han med en kraftig lille magnet metalstykket beliggende fem cm fra indskudssåret. Han medbragte magneten på operationsdagen, hvor man ved hjælp af den lokaliserede metalsplinten, lagde lokalbedøvelse og lavede et lille snit i huden. Magneten blev pakket sterilt ind, påsat huden over det lille snit og med den trak man efterfølgende et 9 × 5 × 2 mm stort metalstykke ud (Figur 1A).

II. En 56-årig mand var til MR-skanning. Ved skanningens start følte han, at noget bevægede sig under huden på øvre abdomen, samt at det begyndte at bule ud, og MR-skanningen blev afbrudt. Samme procedure som i sygehistorie I blev udført (Figur 1B), og man trak her en 8 × 4 × 3 mm stor metalsplint ud ved magnetisk hjælp. Efterfølgende blev han genhenvist til MR-skanning, som blev gennemført uden problemer.

DISKUSSION

Fremmedlegemer i bløddele forekommer hyppigt og kan give væsentlige gener, hvorfor de i så fald bør fjernes så atraumatisk og hurtigt som muligt. Sygehistorierne beskriver, hvordan magnetisk kraft kan bruges
til både identifikation og fjernelse af metalfremmedlegemer i bløddele og sammenholdt med tidligere beskrevne sygehistorier i litteraturen [4, 5] vidner fjernelse ved brug af magnetisk kraft om en hurtig og billig behandling med mindre indgreb, mindsket brug af bedøvelse og måske endda undgåelse af røntgenstråling. På trods af dette og beretninger om et øget brug af magneter [4] er denne brug stadig ikke særlig udbredt. Sygehistorierne minder derudover også om risikoen ved bl.a. brændekløvning og vigtigheden af sikkerhedsforanstaltninger.

Korrespondance: Sidsel Møller. E-mail: sidselgm@gmail.com

Antaget: 1. juli 2015

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 5. oktober 2015

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Summary

Removal of a foreign metallic body with a magnet

Foreign bodies in the human body are frequent and can be very hard to identify. Over the years it has been shown that removal could be done by magnetic force if the foreign body is magnetic. We present two stories where a foreign body was removed from a leg and abdomen respectively, with magnetic force. Removal of metallic foreign bodies with magnetic force is a fast, inexpensive and almost atraumatic procedure, which can minimize the use of anaesthetics and probably the use of X-ray.

Referencer

Litteratur

  1. Alletag MJ, Jacobson D, Santucci K. Nasal disc battery removal: a novel technique using a magnetic device. Pediatr Emerg Care 2014;30:488-90.

  2. Chow DR, Garretson BR, Kuczynski B. External versus internal approach to the removal of metallic intraocular foreign bodies. Retina 2000;20:
    364-9.

  3. McDermott VG, Taylor T, Wyatt JP. Orogastric magnet removal of
    ingested disc batteries. J Pediatr Surg 1995;30:29-32.

  4. Dolderer JH, Kelly JL, Morrison WA. Foreign-body retrieval using a rare earth magnet. Plast Reconstr Surg 2004;113:1869-70.

  5. Sarihan A, Can C. Soft tissue foreign body removal with magnet in ED settings. Am J Emerg Med 2014;32:952 e3-5.