Det er et problem, hvis lægerne bliver syge af arbejdet med at gøre patienterne raske. Det kan få store konsekvenser for den enkelte læge samt for arbejdspladsen, og det kan potentielt gå ud over patientsikkerheden.
I en række artikler i dette nummer af Ugeskrift for Læger [1-5] er der sat fokus på mulige sammenhænge mellem de særlige forhold, der kendetegner lægearbejdet, og risikoen for stress, udbrændthed og manglende patientsikkerhed.
Artiklerne handler bl.a. om Kollegialt Netværk, som er et godt eksempel på, hvor vigtig kollegial støtte er, og hvor meget det betyder, når lægerne selv takler de udfordringer, der er forbundet med arbejdet. I andre artikler sættes der fokus på vagtarbejdet, udfordringer i uddannelsesmiljøet for yngre læger og risikoen for trusler og vold i lægearbejdet.
Det er godt at få gang i debatten om, hvordan vi i højere grad – både som arbejdsgivere, medarbejdere og kollegaer – kan være med til at tage den fælles udfordring op, som er forbundet med lægernes arbejde i sundhedsvæsenet.
Vi har brug for bidrag fra alle parter, da det ikke nødvendigvis er nemt at organisere sig bedst muligt inden for de rammer, der er i sundhedsvæsenet. En yngre læge bør eksempelvis ikke opleve at stå alene på en vagt uden adgang til kollegial støtte, og den praktiserende læge skal have mulighed for at søge sparring i det daglige arbejde.
Alle, der har en rolle at spille i sundhedsvæsenet, har et fælles ansvar for at tage denne udfordring op. Både i forhold til de rammevilkår, som er aftalt mellem lægernes faglige organisationer og arbejdsgiverne om, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdet, og ved at støtte, at medarbejdernes kompetencer bruges bedst muligt til gavn for både en høj kvalitet i den behandling, som patienterne får, og lægernes tilfredshed med jobbet.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 blev der i overlægernes overenskomst med udgangspunkt i patientfokus aftalt ændringer, som understøtter ønsket om at få speciallægen i front, og som bidrager til at begrænse natarbejdet.
Der blev også aftalt en præambel til overenskomsten, hvor parterne lægger op til en lokal dialog, hvor man inddrager lægerne for at sikre deres input til og indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges. Præamblen bygger på, at en effektiv resurseanvendelse og et godt arbejdsmiljø vil bidrage til en behandling af høj kvalitet og et attraktivt arbejdsmiljø.
Måske er det her, at vi finder nøglen til et bedre arbejdsmiljø og et højere jobudbytte. Nemlig at få indflydelse på at tilrettelægge arbejdet og tage ansvar for det kollegiale samarbejde og uddannelsesmiljøet.
Regionerne ønsker arbejdstidsregler, som giver mulighed for at bemande hospitalerne, når patienterne er der, og som giver den mindste belastning for personalet. Det kan f.eks. være i form af aftenarbejde snarere end natarbejde, kortere og flere vagter snarere end længere og færre vagter og en ligelig fordeling af vagterne.
Regionerne ønsker at skabe rammer for et højt fagligt niveau og et godt læringsmiljø, hvor der i arbejdet gives den nødvendige støtte og opbakning fra erfarne læger. Med de seneste aftaler om overlægernes arbejdstid er vi kommet et stykke ad vejen for at etablere de rammer.
Hvis rammerne skal omsættes til virkelighed, skal det følges op af en lokal dialog og en kultur, hvor alle tager ansvar, hvilket kan komme den enkelte læge til gavn.
Korrespondance:
Bent Hansen,
Danske Regioner,
Dampfærgevej 22,
2100 København Ø. E-mail: bent.hansen@rr.rm.dk
Interesseformular:
Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk
Referencer
Litteratur
Abell A. Lægers brug af det kollegiale netværk. Ugeskr Læger 2014;176:V07130450.
Kannegaard PN, Holm EA. Arbejdsmiljø og uddannelsesmiljø er to sider af samme sag. Ugeskr Læger 2014;176:V09130537.
Pedersen AF, Andersen CM, Olesen F et al. Stress og udbrændthed hos alment praktiserende læger er stigende. Ugeskr Læger 2014;176:V06130401.
Hurwitz N. Vold mod læger og sundhedspersonale. Ugeskr Læger 2014;176:V05130344.
Amirian I, Rosenberg J, Gögenur I. Usikkert om lægers vagtarbejde øger risikoen for patientfejl. Ugeskr Læger 2014;176:V06130394.