Æg øger ikke risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kan indtages som del af en hjertevenlig kost

Incidensen af iskæmisk hjertesygdom er siden 1980’-erne faldet meget i Danmark og i en række andre vestlige lande [1, 2]. Det er ikke afklaret, i hvilket omfang de forskellige forebyggende tiltag, herunder officielle kostråd, har bidraget til denne forebyggelsessucces, om end forbud mod transfedt og en restriktiv rygepolitik spiller væsentlige roller. Det er, i lyset af nyere undersøgelser, relevant at sætte spørgsmålstegn ved validiteten af de enkelte kostråd. I nærværende artikel vurderes rådet om at sænke indtaget af kolesterol ved at reducere indtagelsen af æg.

ÆG SOM EN VIGTIG DEL AF
VORES DAGLIGE ERNÆRING

Æg er en billig basisfødevare, som indeholder samtlige essentielle aminosyrer og fedtsyrer. Proteinet i æg er særligt anvendeligt til proteinsyntesen i kroppen. I æggets blomme er der kolesterol, som i et æg på 60 g udgør ca. 220 mg, hvilket gør æg til den mest kolesterolrige fødevare. Andre kilder til kolesterol i kosten er kød, ost, mælk og skaldyr med henholdsvis ca. 75, 60,
7 og 150 mg pr. 100 g. Ud over de energigivende stoffer indeholder æg stort set alle vigtige vitaminer og mineraler. Indtaget af æg i Danmark er siden 1980 steget fra 3,4 til 4,7 æg pr. uge pr. person og var i 2015 på det højeste niveau siden 1962 (Figur 1).

FORSKELLIGE ANBEFALINGER

I de nordiske lande og Storbritannien er der i dag ingen øvre grænse for anbefalet indtag af æg hos den raske del af befolkningen [3, 4] (Tabel 1). På grund af det høje kolesterolindhold har æg i mange år været anset for at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme (CVD), derfor har man i mange nationale anbefalinger, deriblandt Dietary Guidelines for Americans (DGA), i adskillige år anbefalet at begrænse indtaget af kolesterol i kosten og dermed også indtaget af æg [6]. Denne anbefaling og antagelsen af, at kolesterol i kosten er skadeligt, har haft betydelig gennemslagskraft. I modsætning til i mange andre lande og til stor forundring fastholder man i den nyeste udgave af DGA fra 2015 anbefalingen om at begrænse kolesterolindtaget mest muligt [5, 7, 8].

Flere nationale hjerteforeninger, i bl.a. USA, Storbritannien og de nordiske lande, har siden 2000 ikke frarådet æg til patienter med CVD og beskriver tilmed æg som en essentiel del af en varieret og hjertevenlig kost [9-14] (Tabel 2).

På baggrund af de forskellige anbefalinger kan det være vanskeligt at rådgive danske patienter, som har CVD og type 2-diabetes (T2D) eller øget risiko herfor, og der er behov for afklaring af dette spørgsmål.

ÆGS DÅRLIGE RY

Siden 1970’erne er der fremkommet videnskabelige
artikler om den muligt skadelige virkning af kolesterol
i kosten. I en af disse, The Framingham Heart Study [15], fandt man, at personer, der havde det højeste plasmakolesterolniveau ved undersøgelsens start, havde den største risiko for at få iskæmisk hjertesygdom 14 år senere. Formålet med studiet var ikke at identificere, hvad der var årsag til det forhøjede kolesterolniveau. Alligevel dannede resultaterne fundamentet for hypotesen om kost og CVD, the diet-heart disease hypothesis. Ifølge denne var der en årsagssammenhæng mellem mængden af kolesterol i kosten og plasmakolesterolniveauet, og da æg har et højt indhold af kolesterol, skulle indtaget af disse begrænses til et minimum. En senere analyse af studiet viste dog ikke en association mellem ægindtag og plasmakolesterolniveau eller CVD og dødelighed af CVD eller generel dødelighed i forbindelse med indtag af æg [16].

ÆG, HJERTE-KAR-SYGDOM OG
DIABETES I OBSERVATIONELLE STUDIER

Der har været talrige videnskabelige undersøgelser af the diet-heart disease hypothesis, hvor man overvejende inkluderede kaukasider, størstedelen fra USA. Resultaterne fra mange af disse langvarige (op til 20 år) observationelle koststudier er i løbet af det seneste årti samlet i metaanalyser [17-22]. I metaanalyserne har man inkluderet data om associationen mellem ægindtag og risikoen for CVD og hjertedødelighed hos både raske og personer med T2D samt risiko for udvikling af T2D; dog har man ikke i nogen metaanalyse eller observationel undersøgelse inkluderet patienter med kendt CVD.

Der er ikke konsensus i metaanalyserne om associationen mellem ægindtag og risiko for udviklingen af CVD, hverken blandt raske eller patienter med diabetes [17, 18, 20] (Tabel 3). Dog konkluderes det i et overtal af metaanalyser, at der ikke er øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme eller T2D som følge af ægindtag hos raske. Dette understøttes af en gennemgang af en del mindre, epidemiologiske og eksperimentelle undersøgelser [19]. Den manglende ensretning af resultater kan til dels skyldes de forskellige landes uensartede kostindtag; i den nyeste metaanalyse fra 2016 fandt man kun dosis-respons-sammenhæng mellem ægindtag og risiko for udvikling af T2D i amerikanske studier, men ikke i ikkeamerikanske studier [22].

Hos patienter med diabetes peger resultaterne mere ens imod, at der er sammenhæng mellem ægindtag og øget risiko for hjerte-kar-sygdom (Tabel 3). Dog er alle analyserne med patienter med diabetes lavet som subgruppeanalyser og primært baseret på amerikanske
studier, hvilket, som anført, kan være påvirket af de
generelle kostvaner ud over indtaget af æg, hos denne gruppe amerikanerne [17, 18, 20].

De udførte metaanalyser inkluderer observationelle undersøgelser, hvor der er meget stor forskel i design, metode og population, hvilket også kommenteres i
metaanalyserne. I en metaanalyse fra 2015 ræsonnerer forfatterne, at der er så stor forskel i design, metode og population i studierne, at det ikke er muligt at drage nogen konklusion om betydningen af kolesterol i kosten for risikoen for udvikling af CVD baseret på de 17 kohorter af raske personer, der er inkluderet i deres analyse [21].

Det er en generel udfordring for styrken i mange af de observationelle undersøgelser, at de, som spiser mange æg, ofte har en usund livsstil, modsat dem, der spiser færre æg. Blandt dem, der spiser mange æg, er der flere mænd, flere rygere og flere, der har et højt BMI, højt energiindtag og større indtag af forarbejdede kødvarer, hvilket alle er anerkendte risikofaktorer for udvikling af CVD [23-27]. I kun tre af de observationelle undersøgelser er indtaget af transfedtsyrer angivet [24, 28, 29]. I to indtog ægspiserne dagligt ~ 2 g transfedtsyrer mere end ikkeægspiserne [24, 29]. I den anden undersøgelse, hvor der ikke var forskel i indtaget af transfedtsyrer, havde de, der spiste mange æg, 38% lavere risiko for udvikling af T2D end dem, der havde et lavt indtag af æg [28]. Det er veldokumenteret, at mættet fedt og særligt transfedtsyrer øger plasmakolesterolniveauet, og at højt indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer øger risikoen for CVD [30].

I et velgennemført svensk studie med ca. 70.000 personer, der var ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder og initialt fri for CVD, var der en efterfølgende observationsperiode på 13 år. I dette studie var det daglige indtag af æg ikke associeret med risikoen for myokardieinfarkt eller cerebralt insult og heller ikke med hjerteinsufficiens, så længe indtaget hos mænd var mindre end seks æg om ugen; heller ikke hos diabetikere. Et indtag af to æg om dagen eller mere var associeret med en fordobling af risikoen for hjerteinsufficiens blandt mænd.

De statistiske analyser til fortolkning af data fra observationelle undersøgelser er afgørende for, hvordan resultaterne falder ud. I et studie har man fra knap 20.000 deltagere samlet data om ægindtag, antropometri samt CVD-risikofaktorer og behandlet disse på fire forskellige statistiske måder. Resultaterne var modstridende afhængigt af den valgte metode; således fandt man både en positiv og ingen association mellem indtaget af æg og risikofaktorer for CVD for samme data. Forfatterne understreger, at den statistiske metode selvsagt ikke bør vælges ud fra et ønske om at understøtte en specifik hypotese. Analyserne peger entydigt på, at de studier, hvor man fandt en sammenhæng mellem indtag af æg og CVD, var præget af mulig residualårsagsforveksling. I rapporten fra den newzealandske hjerteforening i 2016 peges der desuden på, at der kan være store økonomiske interesser bag studier, der kan øge salget af æg.

ÆG, HJERTE-KAR-SYGDOMME
OG HÅRDE ENDEPUNKTER

Kun i få studier har man undersøgt associationen mellem ægindtaget hos patienter med CVD og forekomsten af angiografiske endepunkter. I et studie med patienter, der var i høj risiko for at få CVD eller havde CVD, fandt man en stærk association mellem antallet af spiste æggeblommer og sværhedsgraden af åreforkalkning i halspulsårerne. Der er dog, ud over antallet af æggeblommer, utilstrækkelig information om øvrige kostvaner. I et andet studie blev patienter, der var henvist til koronarangiografi, spurgt om deres ægforbrug. Graden af aterosklerose var mindre hos dem, der spiste mere end et æg om ugen, end hos dem, der spiste mindre end et æg om ugen. Undersøgelsens resultat er formentlig påvirket af de råd, som hjertesyge har fået om at mindske forbruget af æg.

ÆG, HJERTE-KAR-SYGDOM OG DIABETES
I INTERVENTIONSSTUDIER
UDEN KLINISKE ENDEPUNKTER

I modsætning til i de prospektive og retrospektive observationelle studier har man i interventionsstudier af høj kvalitet ikke fundet nogen negative effekter af en kost rig på æg på risikofaktorer for CVD eller T2D hos raske eller patienter med metabolisk syndrom eller hyperlipidæmi.

Blandt raske fandt man i 16 ud af 17 interventioner med øget indtag af æg (op til tre æg dagligt over en 12-ugers periode) enten ingen ændring i plasmakolesterolniveau eller let øget højdensitetslipoprotein (HDL)-niveau. I én intervention ud af 17 fandt man øget totalkolesterol og lavdensitetslipoproteinkolesterol (kun hos kvinder) som følge af øget indtag af æg; resultatet skal dog tolkes forsigtigt, da kvaliteten af studiet er ringe.

Hos patienter med prædiabetes, T2D og overvægt viste indtag af op til to æg dagligt, i forhold til ingen æg, i op til et år ingen effekt på plasmakolesterolniveau, det resulterede derimod i vægttab og reduktion af både visceralt fedt og taljeomkreds.

Hos patienter med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme medførte op til tre æg dagligt, i forhold til ingen æg, i seks uger en lille forøgelse af HDL-niveauet
i to forsøg. Der var ingen effekt på plasmakolesterolniveauet i de øvrige tre forsøg.

Hos patienter med CVD var der ingen effekt på plasmakolesterolniveauet af at spise op til to æg dagligt i seks uger; der er kun udført det ene studium på området. Det må dog antages, at virkningen af æg på plasmakolesterolniveauet hos disse patienter er af samme minimale omfang som hos personer uden CVD. Antagelsen forudsætter, at det er kolesterolniveauet i blodet, der er det dominerende aterogene stimulus, og at arterievæggen hos patienter med CVD ikke er specielt følsom for små kolesterolændringer i blodet.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

I det seneste halve århundrede har indtag af æg været betragtet som en risikofaktor for udvikling af CVD.
I nogle undersøgelser har man fundet positive associationer mellem indtag af æg og udvikling af CVD samt øget risiko for T2D. Øget risiko for CVD er formentlig forårsaget af det kostmønster, der hos nogle følger ægindtaget, eller af den sammensætning af risikofaktorer, der karakteriserer de personer, der spiser flest æg. I veludførte interventionsundersøgelser har man fundet, at æg ikke øgede kolesterolniveauet i blodet i klinisk betydende omfang hverken hos raske eller hos patienter med TD2 eller hyperlipidæmi. Det betyder, at der ikke er mekanismeforklaringer på, at æg tilsyneladende skulle have en sundhedsskadelig effekt. Den manglende videnskabelige konsensus om effekten af at indtage æg for patienter, der har høj risiko for CVD, tilstedeværende CVD eller diabetes, har fået nogle landes sundhedsorganisationer til at undlade at udtale sig om indtag af æg i disse grupper. I Australien og New Zealand har man valgt samme anbefaling til alle om, at man kan indtage op til 6-7 æg om ugen, men med den modifikation, at de nævnte højrisikogrupper skal være velbehandlede. Dette forekommer os at være en fornuftig strategi, der mindsker det sundhedsmæssigt dårlige ry, som æg har, uden at det muligvis sætter helbredet på spil hos patienter med højrisiko for CVD. Hvis ikke tidligere tiders advarsler mod indtagelse af kolesterol og mættet fedt havde eksisteret, ville man på det foreliggende grundlag næppe i dag finde belæg for at sætte grænser for indtagelse af en næringsrig basisfødevare som æg.

Korrespondance: Nina Rica Wium Geiker.
E-mail: nina.rica.wium.geiker@regionh.dk.

Antaget: 22. marts 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 15. maj 2017

Interessekonflikter:

En komplet referenceliste kan rekvireres ved henvendelse til den korresponderende forfatter.