?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Videnskab / 10. jul 2017

Akut abdominalkirurgi til ældre – skal, skal ikke

Videnskabelig leder
Dato
10. jul 2017
Forfattere
Ann Merete Møller Ugeskr Læger 2017;179:V69278
💬 0

I Danish Medical Journal (dette nummer af Ugeskrift for Læger s. 1232 ) publicerer Tengberg et al et arbejde om livskvaliteten hos ældre efter akut abdominalkirurgi [1]. I undersøgelsen spurgte man patienter over 75 år om deres livskvalitet seks måneder efter akut abdominalkirurgi. Forfatterne fandt, at 77% af de overlevende patienter havde en god livskvalitet og i øvrigt havde samme funktionsniveau som før kirurgien.

Imidlertid var 180-dagesmortaliteten på 46% i denne lille gruppe med 56 patienter – hvilket er i overensstemmelse med, hvad andre forfattere har fundet hos tilsvarende patientgrupper [2]. Fokus i artiklen er først og fremmest på patienternes oplevelse af at have haft et godt forløb uden alvorlige komplikationer og med tilbagevenden til det funktionsniveau, de havde inden kirurgien. Men artiklens tal illustrerer også i høj grad, at de 22 patienter, der besvarede spørgeskemaet, er en selekteret del af de ældre patienter, som gennemgår akut abdominalkirurgi.

Af den samlede gruppe på 56 patienter var 24 (46%) døde efter seks måneder, seks (11%) besvarede ikke spørgeskemaet, og af de 22, som besvarede spørgeskemaet, var 16 (73%) tilfredse med deres helbred.

Om end disse resultater bygger på få patienter, giver de alligevel et billede af en patientgruppe, som har meget forskellige resultater efter kirurgi. Spørgsmålet står nu tilbage: Hvordan skal vi rådgive disse patienter eller deres pårørende inden akut abdominalkirurgi?

For at kunne besvare dette spørgsmål må man vurdere patienternes almene sundhedstilstand herunder risikofaktorer som komorbiditet og livstilsfaktorer som rygning og alkoholoverforbrug.

Desværre er den videnskabelige baggrund for at gøre dette mildest talt ikkeeksisterende. Kun enkelte forfattere har beskæftiget sig med emnet, heriblandt Fukuda et al [3], som ved en regressionsanalyse af 94 patienter fandt, at POSSUM-score kunne hjælpe med at forudsige død [4]. Det fremgår dog også af den artikel, at POSSUM-score er relativt ringe til forudsigelse af komplikationer og død hos en specifik patientgruppe.

Resultaterne af Tengberg et al’s undersøgelse viser, at nogle patientgrupper havde ingen eller meget ringe mulighed for overlevelse. Ingen af de seks demente patienter og ingen af de fem, som før kirurgien boede på plejehjem, var i live seks måneder efter kirurgien. Elleve ud af 12 (92%) patienter med behandlingsloft (ingen genoplivning efter hjertestop) var døde efter seks måneder.

I artiklen beskrives, hvilke kirurgiske sygdomme patienterne havde (perforeret ulcus ventriculi, perforeret divertikulitis, ileus, iskæmisk tarm o.a.), men man fandt dog ingen forskel mellem de overlevende og de døde i relation til dette, hvilket heller ikke var forventeligt pga. den lille patientgruppe. Der er dog grund til at tro, at den kirurgiske grundsygdom har stor betydning for overlevelsen, hvilket er en faktor, som jævnligt bliver overset.

Patienterne og deres pårørende fortjener at få en fyldestgørende information om behandlingsmuligheder, ligesom patienterne bør få en »skræddersyet« behandling i henhold til deres alder, grundsygdom, funktionsniveau og livsstil, og de bør i samarbejde med lægen kunne træffe beslutning om evt. behandlingsbegrænsninger på et informeret grundlag. Desværre har vi i dag ikke viden nok om patienter, som gennemgår akut abdominalkirurgi, til at kunne levere dette. Det kræver undersøgelser med mange patienter, god forskningsmetodologi og forskellige design (randomiserede undersøgelser og store epidemiologiske undersøgelser). Hvis muligheden for at trække data fra Sundhedsplatformen en dag bliver en realitet, vil man kunne lave store epidemiologiske undersøgelser med relativ stor præcision pga. store datamængder, forudsat naturligvis, at datakvaliteten er høj, og indtastningsdisciplinen er ensartet fra institution til institution.

Lad os håbe, at dette bliver en mulighed inden for nærmeste fremtid, og at data bliver tilgængelige for de forskere, der har interesse i dem.

Korrespondance: Ann Merete Møller, Anæstesiologisk Forskningsenhed, Herlev og Gentofte Hospital. E-mail: ann.moeller@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Blad nummer: 
Sidetal: 
1226

LITTERATUR

  1. Tengberg LT, Foss N, Lauritsen M, et al. The impact of acute high-risk abdominal surgery on quality of life in elderly patients. DMJ 2017;64(6):
    A5371.

  2. Rangel EL, Cooper Z, Olufajo O et al. Mortality after emergency surgery continues to rise after discharge in the elderly: predictors of 1-year mortality. J Trauma Acute Care Surg 2015;79:349-58.

  3. Fukuda N, Wada J, Niki M et al. Factors predicting mortality in emergency abdominal surgery in the elderly. World J Emerg Surg 2012;7:2.

  4. Brooks MJ, Sutton R, Sarin S. Comparison of surgical risk score, POSSUM and p-POSSUM in higher-risk surgical patients. Br J Surg 2005;92:1288-92.

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 14/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

HPV – skal vi vaccinere drenge?
💬
2
Flemming Amter 21. jul 2017 13:33
Lægeforeningen: OK til forsøg med nyt patientregister
💬
1
Thomas Birk Kristiansen 21. jul 2017 07:09
”Brandslukning uden overblik”
💬
3
Rune Jacobsen 20. jul 2017 16:44

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

Nyeste debat