Alkohol og risiko for atrieflimren eller atrieflagren - sekundærpublikation

Introduktion: Relationen mellem alkoholforbrug og atrieflimren er ikke tilstrækkelig undersøgt.

Materiale og metoder: Vi undersøgte i et prospektivt design relationen mellem selvrapporteret forbrug af alkohol og risiko for atrieflimren og atrieflagren blandt 47.949 deltagere, der havde en gennemsnitsalder på 56 år og ingen kendt kardiovaskulær sygdom fraset hypertension, i den danske Kost, Kræft og Helbred-kohorte. Opfølgning skete via Landspatientregisteret og Det Centrale Personregister. Selvrapporteret forbrug af alkohol blev analyseret som kønsspecifikke kvintiler i Cox-regressionsmodeller.

Resultater: Det gennemsnitlige forbrug (± standarddeviation) af alkohol pr. dag var 28,2 ± 25 g blandt mænd og 13,9 ±15 g blandt kvinder. I opfølgningsperioden (gennemsnit 5,7 år) var der 556 personer, der fik en diagnose for atrieflimren eller atrieflagren (374 mænd og 182 kvinder). Vi fandt en øget risiko for atrieflimren og atrieflagren med tiltagende forbrug af alkohol blandt mænd. Med den laveste kvintil af alkoholforbrug som reference, fandt vi, at de justerede hazard rate -ratioer blandt mænd i kvintilerne 2, 3, 4 og 5 var 1,04; 1,44; 1,25 og 1,46 (p-værdi for trend 0,04). De tilsvarende justerede hazard rate -ratioer blandt kvinder i kvintilerne 2, 3, 4 og 5 var 1,09; 1,27; 1,23 og 1,14 (p-værdi for trend 0,69). Inklusion af information vedrørende hyppighed af alkoholindtagelse og den foretrukne form for alkohol ændrede ikke disse relationer.

Konklusion: Hos mænd var et stigende forbrug af alkohol forbundet med øget risiko for atrieflimren eller atrieflagren. Hos kvinder syntes et moderat forbrug af alkohol ikke at være forbundet med øget risiko for atrieflimren eller atrieflagren.

Evidensen for en relation mellem forbrug af alkohol og risiko for atrieflimren eller atrieflagren er usikker. I kohortestudier som Framingham Heart Study [1], The Manitoba Follow-up Study [2], The Multifactor Primary Prevention Study [3] og Renfrew/Paisley Study [4] blev der ikke fundet nogen relation mellem alkoholforbrug og risiko for atrieflimren. I Cardiovascular Health Study [5] meddeltes det, at alkohol reducerede risikoen for atrieflimren. I en case-kontrol-undersøgelse blev der fundet en justeret odds-ratio på 2,4 (95% konfidensinterval (KI); 1,4-4,1) for atrieflimren blandt personer, der drak mere end 42 genstande pr. uge [6], og for nylig fandt man i Framingham Heart Study, i modsætning til tidligere, at risikoen for atrieflimren øges med alkoholforbruget, især hos mænd [7]. I ingen af de nævnte undersøgelser anførtes data vedrørende betydningen af drikkemønstret og typen af alkohol. Vi udførte en prospektiv kohorteundersøgelse i den danske Kost, Kræft og Helbred-kohorte med henblik på yderligere at vurdere den potentielle risiko for atrieflimren i forbindelse med indtagelse af alkohol. Vi undersøgte risikoen for atrieflimren og atrieflagren i relation til det selvrapporterede daglige forbrug af alkohol, til hyppigheden af indtagelse af alkohol og til typen af alkohol (vin versus øl) blandt mænd og kvinder.

Materiale og metoder

Den danske kohorte Kost, Kræft og Helbred er etableret med henblik på at studere sammenhænge mellem kosten og helbreds- og sygdomsforekomster. Designet er tidligere beskrevet i detaljer [8, 9].

Deltagerne udfyldte et spørgeskema vedrørende alkoholvaner (hyppighed, mængde og type) [10]. Deltagerne blev fulgt via Landspatientregisteret og Det Centrale Personregister, og vi identificerede incidente diagnoser for atrieflimren og atrieflagren i Landspatientregisteret. En af forfatterne validerede diagnoserne for atrieflimren og atrieflagren blandt individer i Århus Amt, og 112 ud af 116 diagnoser (97%) kunne verificeres ved journalgennemsyn.

Kost, Kræft og Helbred-undersøgelsen og denne undersøgelse blev godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Den Videnskabsetiske Komité for Århus Amt og af Datatilsynet.

Dataanalyser

Selvrapporteret forbrug af alkohol blev analyseret som kønsspecifikke kvintiler i Cox regressions-modeller. Vi brugte SPSS-statistikpakken, version 11.5 (SPSS Inc., Chicago).

Resultater

Kohorten bestod af 47.949personer, 22.528 mænd and 25.421 kvinder. I opfølgningsperioden (middel 5,7 år) fik 374 mænd (1,7%) og 182 kvinder (0,7%) en incident diagnose for atrieflimren eller atrieflagren i Landspatientregisteret, det svarer til incidensrater på 29,1 pr. 10.000 personår blandt mænd, og 12,4 pr. 10.000 personår blandt kvinder.

I Figur 1 ses fordelingen af det selvrapporterede alkoholforbrug blandt mænd og kvinder. Mere end halvdelen af kvinderne havde et alkoholforbrug, der var lavere end en genstand (10 g alkohol) pr. dag. Det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. dag var 28,2±25 g blandt mænd og 13,9±15 g blandt kvinder.

I Tabel 1 ses risikoen for atrieflimren og atrieflagren blandt mænd og kvinder i relation til kønsspecifikke kvintiler af selvrapporteret alkoholforbrug. Under anvendelse af den laveste kvintil som reference fandt vi, at de justerede hazard rate-ratioer blandt mænd i kvintilerne 2, 3, 4 og 5 var 1,04; 1,43; 1,24 og 1,45 (p-værdi for trend 0,04). Blandt kvinderne var de korresponderende hazard rate -ratioer 1,09; 1,27; 1,23 og 1,14 (p-værdi for trend 0,69). Tilføjelse af information om hyppigheden af alkoholindtagelse eller den foretrukne alkoholtype ændrede ikke risikoestimaterne.

Diskussion

Vi fandt en stigende risiko for atrieflimren eller atrieflagren med et stigende forbrug af alkohol blandt mænd. Blandt kvinderne fandt vi, at et moderat forbrug af alkohol ikke var forbundet med risiko for atrieflimren. Vore fund er i delvis konflikt med resultaterne af tidligere undersøgelser. I flere kohortestudier er der ikke fundet nogen sammenhæng mellem alkoholforbrug og risiko for atrieflimren [1-4], mens det i Cardiovascular Health Study [5] blev meddelt, at forbrug af alkohol reducerede risikoen for atrieflimren. Omvendt, er der i en case-kontrol-un dersøgelse fundet en justeret odds-ratio
på 2,4 (95%KI, 1,4-4,1) for atrieflimren blandt personer, der drak mere end 42 genstande pr. uge [6], og for nylig har man meddelt fra Framingham Heart Study, at risikoen for atrieflimren øges med et stigende alkoholforbrug, især hos mænd [7].

Underrapportering af alkoholforbruget hos personer med et stort alkoholforbrug kan have medført, at vi har underestimeret risikoen for atrieflimren i den højeste kvintil af alkoholforbrug. Omvendt kan et højt forbrug af alkohol medføre risiko for hospitalskontakt, og dette vil introducere opfølgningsbias, idet enhver hospitalisering vil øge sandsynligheden for, at en ikkesymptomgivende atrieflimren diagnostiseres. Et højt alkoholforbrug kan dog også medføre, at helbredspro-blemer ignoreres, og det vil medføre en modsatrettet opfølgningsbias.

Vi havde begrænset statistisk styrke, især blandt kvinder, så vi kan ikke udelukke muligheden af, at vi også ville have fundet en øget risiko for atrieflimren blandt kvinder, hvis flere kvinder havde fået atrieflimren.

Lars Frost , Medicinsk-kardiologisk Afdeling A, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C. E-mail rlg04lfr@as.aaa.dk

Antaget: 10. januar 2005

Interessekonflikter: Lars Frost har modtaget støtte til forskningsprojekter fra Boehringer Ingelheim, Hjerteforeningen, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Dansk Nefrologisk Selskab, Hørslevs Fond, Laerdahls Fond for Akut Medicin, Merk Sharp & Dome, Lægekredsforeningens Forskningsfond, Nycomed, og Pfizer, og han har modtaget honorar for rådgivning af AstraZeneca og Pfizer.

Denne undersøgelse modtog støtte fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forsk-ningsråd (Bevilling nummer 22-02-0582), og fra Kræftens Bekæmpelse.

Katja Boll , programmør, og Jytte Fogh Larsen , sekretær, Kræftens Bekæmpelse, bistod i forbindelse med indsamling af data; Anne Tjønneland , læge, seniorforsker, og Kim Overvad , læge, forskningsleder hjalp med adgang til data. Lone Juul Hansen , statistiker, UNI-C, Danmarks IT-center for Uddannelse og Forskning, Aarhus, bistod i forbindelse med behandling og analyse af data.

This article is based on a study first reported in the Archives of Internal Medicine 2004;164:1993-8.

Artiklen bygger på en større litteraturgennemgang. En fuldstændig litteraturliste fremgår af originalpublikationen og kan fås ved henvendelse til forfatterne.