Allergiske sygdomme - pollenallergi og klimaændringer

De vigtigste pollenallergier i Danmark er i dag allergi mod løvtræspollen (birk, hassel, el), græspollen og gråbynkepollen. Vi vil i denne artikel beskrive, hvordan et varmere klima kan påvirke pollenallergi i Danmark. Der kan være tale om allergifremkaldende og -udløsende pollen, som ikke tidligere har været set i Danmark, længere pollensæsoner for de kendte allergene pollen (i dag begynder pollensæsonen for birk i gennemsnit tre uger tidligere og for el og hassel fem-seks uger tidligere end for 30 år siden) og som følge heraf en markant forøgelse af den totale pollenmængde, hvilket allerede nu ses for bl.a. birke- og græspollen.

Pollenallergi

I dag lider mindst hver fjerde dansker i alderen 16-44 år af pollenallergi med høfeber (sæsonrelateret allergisk rhino-conjunctivitis), og forekomsten har været stærkt stigende igennem 1990`erne [1]. Forekomsten er også høj hos skolebørn. Hos ældre er forekomsten lavere, men i alderen over 44 år er forekomsten af selvrapporteret allergi mere end fordoblet fra 1994 til 2005. Allergisk rhinitis ledsages af astma hos 15-30% [2], og ved allergisk rhinitis uden astma er risikoen for senere tilkomst af astma 3-5 gange forøget sammenlignet med individer uden allergisk rhinitis [3]. Høfeber ledsages i over 30% af tilfældene af pollenrelaterede krydsallergier mod vegetabilske fødevarer. Oftest ses oralt allergisyndrom med kløe i munden, svælget og ganen, men i nogle tilfælde er der alvorlige systemiske reaktioner.

Selv om høfeber ikke medfører død eller indlæggelser, forårsager den en ofte markant nedsættelse af livskvaliteten [4]. Pga. den høje prævalens har høfeber stor samfundsmæssig betydning. Der er udgifter til medicin og lægebesøg samt indirekte omkostninger pga. sygefravær og nedsat produktivitet grundet træthed og nedsat koncentrationsevne [5]. Kon-servativt skønnet medfører pollenallergi i Danmark årlige medicinudgifter på over 100 mio. kroner og et tab af flere hundrede tusinde arbejdsdage.

Effekt af stigende temperatur

Den af FN's klimapanels forventede temperaturstigning på to til fire grader frem mod år 2100 vil få store konsekvenser for planternes vækst og udbredelse. Nogle plantearter har allerede flyttet deres udbredelsesområder mod polerne og til højere niveauer i bjergområder [6]. De varmere somre og mildere og fugtigere vintre vil øge planternes vækstsæson med op mod to måneder. Nogle planter vil øge deres vækst og pollenproduktion, f.eks. vil gråbynke drage fordel af varmere somre [7], og gråel vil blive et mere udbredt træ i Danmark [8]. Hassel og el vil blomstre tidligere, og visse græsser og nye arter vil blomstre ind i oktober. Den totale pollenmængde vil stige, og vi vil se flere dage med høje pollental [9]. Endelig tyder studier på, at pollen fra træer, der påvirkes af stigende temperatur, er mere allergene [10].

Effekt af øget kuldioxid

Kuldioxid (CO2 ) er en afgørende faktor for planternes vækst og pollenproduktion. Mange græsser og urter forventes derfor at reagere på stigning i CO2 med øget vækst, flere blomsterstande og dermed mere pollen [7]. Forsøg viser, at en fordobling af luftens indhold af CO2 , hvilket kan forventes frem mod år 2100 ifølge FN's klimapanel, øger pollenproduktionen for bynkeambrosie (Ambrosia artemisiifolia L.) med op til 61%. Samtidig produceres mere allergene pollen [11].

For løvtræerne er effekten af øget CO2 mere kompleks. Ifølge modelberegninger er effekten ved øget CO2 mindre, jo højere temperaturen er. Årsagen er øget respiration i forhold til fotosyntesen samt konkurrence mellem rakler og blade om resurser [7].

Nye allergene pollen

Der er især tre allergene pollentyper, som kan få betydning for allergi i Danmark. Det er pollen fra bynkeambrosie (herefter forkortet BA), platan (London Plane: Platanus × acerifolia (Aiton) Willd) og Parietaria judaica L. (Wall Pellitory ), der ikke har et godt dansk navn.

Bynkeambrosie

BA er nært beslægtet med gråbynke. BA er en ukrudtsplante, som kendes på sine bregneagtige blade og mange, tætte blomsterstande, der ligner grågrønne musehaler [12].

BA er udbredt i Øst- og Centraleuropa. De små, meget allergene pollen kan, ligesom birkepollen, transporteres med vinden over store afstande. Pollen fra BA blev første gang fundet i større mængde i de danske pollenfælder i 1999. Siden er der næsten hvert år fundet pollen i både København og Viborg. En del af disse pollen kommer sandsynligvis sydfra via langtransport med vinden.

Planten blomstrer i august-oktober, men kan selv i det nuværende danske klima hurtig selekteres til at blomstre tidligere og dermed danne levedygtige frø [12]. I Sverige har BA dannet levedygtige frø i 7-8 år. Frø fra BA kommer til Danmark som forurening i vildtfuglefoder. I Plantedirektoratets undersøgelser af fuglefoder i 2008 fandt man frø fra BA i 70% af prøverne, en stigning sammenlignet med året før [13]. Frøene kan ligge op til 40 år i jorden, mens de venter på det rette klima. I Danmark er planten netop medtaget i Skov & Naturstyrelsens handlingsplan for invasive arter.

I USA og store dele af Øst- og Mellemeuropa har BA længe været et alvorligt allergiproblem [10, 12]. Nord for Milano har der været øget forekomst af birke- og BA-allergi de seneste årtier, og begge er nye allergener i dette område. Disse allergener har stået for ca. 90% af de tilfælde, hvor patienter, der tidligere kun havde en enkelt allergi, har udviklet flere allergier [14]. Desuden har de nye allergener medført nytilkommen allergi hos mange ældre uden særlig disposition for allergi. Der er desuden fundet et sammenfald mellem sensibilisering mod BA og gråbynke [15].

I den franske region Rhône-Alpes mistænkes en kraftigt øget forekomst af BA for at være hovedårsagen til et tredoblet forbrug af allergimedicin i pollensæsonen [16]. I en svensk befolkningsundersøgelse blev der i 1992 fundet positiv priktest mod BA hos 2,3% af yngre voksne i Uppsala [17]. I et helt nyt europæisk studie fandt man den højeste forekomst af positiv priktest mod BA på 19,8% blandt allergipatienter fra Allergicenteret i Odense [18].

Den kliniske betydning af BA-allergi i Danmark er endnu ikke undersøgt. Vurderingen heraf vanskeliggøres af overlap mellem pollensæsonen for gråbynke og BA og ovennævnte sammenfald i sensibilisering.

Platan

Platan er et stort, løvfældende træ, der kendes på sin »kamuflage«-bark. Platan er vildtvoksende i Østeuropa og middelhavsområdet, men også et populært bytræ, fordi træet er tolerant over for luftforurening og vant t il et lunt klima. I dag er 10% af Københavns vejtræer plataner, viser en analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser, der gennemførtes i 2005.

Platan har en kort og intensiv pollensæson i april/maj med høje pollenkoncentrationer i byer med mange platantræer. Specielt lokalt i gadeniveau, hvor mennesker færdes og bor.

Platan er et vigtigt allergen i USA og Vesteuropa, men der er få prævalensdata fra forskellige lande. I Montpellier i Sydfrankrig er der fundet en prævalens på 15% blandt ambulante allergipatienter [19]. Allergi mod platan er formodentlig fortsat sjælden i Nordeuropa, men kan forekomme lokalt og være i stigning.

Parietaria judaica L

Parietaria (P) judaica L., der er søster til nælde (Urtica ), har sit foretrukne voksested på mur, deraf det engelske navn Wall Pellitory . Begge urter blomstrer i juni-august og producerer store mængder pollen, der ikke kan skelnes fra hinanden, men allergenerne er forskellige uden krydssensibilisering. Nældepollen er lavallergene pollen, hvorimod pollen fra P. judaica L. er stærkt allergene.

P. judaica L. gror ikke vildt i Danmark, men et varmere klima vil øge risikoen for større udbredelse. Planten er almindelig i middelhavsområdet, hvor den er en af de hyppigste årsager til pollenallergi [20]. Den gror også langs Europas vestkyst, i Wales og England, hvor den siden 1980`erne har været årsag til allergi. I Sverige blev der i 1992 fundet positiv priktest mod Parietaria hos 3,4% af yngre voksne i Göteborg, men stort set ingen i Mellem- og Nord-sverige [17]. Positiv priktest mod Parietaria var forbundet med øget forekomst af allergisk rhinitis og med øget risiko for at udvikle sygdommen. Det overraskende fund skyldes formodentlig lokal udbredelse af Parietaria i Göteborgområdet. Der foreligger ikke undersøgelser af evt. forekomst af allergi mod Parietaria i Danmark.

Kliniske konsekvenser

Hos allerede pollenallergiske patienter ses en stigning af specifikt immunglobulin E (IgE) mod det pågældende allergen i senfasen af pollensæsonen. Herefter falder niveauet de næste 9-11 måneder til omkring 50% for så igen at stige under næste sæson. Der ses en klar sammenhæng mellem mængden af pollen, sværhedsgraden af symptomerne og de doser/styrker af medicin, der skal til for at kontrollere symptomerne.

Patienter med andre allergier er i risiko for at udvikle IgE-reaktivitet og efterfølgende symptomer overfor nye allergene pollen, men dosis-respons-forholdene er dårligere klarlagt. Generelt antager man en positiv sammenhæng mellem eksponering for et allergen og sensibilisering med efterfølgende allergiudvikling. Blandt danske patienter med allergi over for birke-, græs- og bynkepollen ses en bemærkelsesværdig grad af reaktivitet mod mere end en pollentype (Figur 1 ), hvilket tyder på, at den første allergi faciliterer de næste. Den samme tendens gør sig formentlig gældende med de nye pollentyper.

Hos personer uden allergi er det usikkert, i hvilken grad øget eksponering for allerede kendte pollen øger risikoen for sensibilisering og allergisk sygdom. Erfaringer med BA i Italien tyder på, at introduktion af nye potente allergener kan give allergi også hos tidligere ikkeallergikere.

Konklusion

Et varmere klima vil sandsynligvis medføre en længere pollensæson, flere dage med høje pollental og en øget eksponering for pollen, der ikke tidligere har givet allergi i Danmark. Vi kan således frygte såvel øgning i forekomsten af høfeber og pollenastma som sværere symptomer i en længere sæson - i værste fald fra februar til oktober. Der er muligvis særlig risiko for, at der ved gråbynkeallergi også udvikles allergi mod BA. Desuden kan allergi mod nye pollen medføre krydsallergier mod vegetabilske fødevarer med sværere reaktioner end de, der er kendte fra birkepollen.

Flere pollenallergikere og tilkomst af nye pollentyper vil stille øgede krav til diagnostik og behandling. Viden om den aktuelle pollenforekomst i landet og specifik diagnostik er en forudsætning for at kunne give rettidig forebyggende behandling, evt. allergenspecifik immunterapi samt information og rådgivning om relevante krydsallergier.

Janne Sommer, Astma-Allergi Forbundet, Universitetsparken 4, Roskilde, DK-4000 Roskilde.

E-mail: js@astma-allergi.dk

Antaget: 18.juli 2009

Interessekonflikter: Ingen

1. Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006.
2. Van Cauwenberge P, Watelet JB, Van Zele T et al. Does rhinitis lead to asthma? Rhinology 2007;45:112-21.
3. Plaschke P, Janson C, Norrman et al. Onset and remission of allergic rhinitis and asthma and the relationship with atopic sensitization and smoking. Am J Respir Crit Care Med 2000;162:920-4.
4. Thompson AK, Juniper E, Meltzer EO. Quality of life in patients with allergic rhinitis. Ann Allergy Asthma Immunol 2000;85:338-47.
5. Poulsen PB, Pedersen KM, Christensen J et al. Økonomisk evaluering af tabletbaseret vaccine mod høfeber i Danmark. Ugeskr Læger 2008;170:138-43.
6. IPCC/DMI (Intergovernmental Panel on Climate Change/Danmarks Meteorologiske Institut). Klimaændringer 2007: Synteserapport - Sammendrag for Beslutningstagere 2009. www.dmi.dk/dmi/syrspmdkweb.pdf (22. april 2009).
7. Dahl Å. Klimatförändringer och pollenallergi. Allergi i praksis 2007;1:14-20.
8. Skov F, Svenning J-C, Normand S. Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark. Miljøprojekt Nr. 1120. Miljøministeriet 2006.
9. Jäger S, Berger U. Effects of climate change to pollen and spores. Keynote. 4ESA 2008. www.sci.utu.fi/projects/biologia/aerobiologia/4ESA2008 (18. april 2009).
10. D'Amato G, Cecchi L, Bonini S et al. Allergenic pollen and pollen allergy in Europe. Allergy 2007;62:976-90.
11. Shea KM, Truckner RT, Weber R et al. Climate change and allergic disease. J Allergy Clin Immunol 2008;122:443-53.
12. Taramarcaz P, Lambelet C, Clot B et al. Ragweed (Ambrosia) progression and its health risks: will Switzerland resist this invasion? Swiss Med Wkly 2005;135:538-48.
13. Jan Sten Jørgensen Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosia artemisiifolia L.) - efterår/vinter 2008. København: Ministeriet for Fød evarer, Landbrug og Fiskeri - Plantedirektoratet, 2009.
14. Asero R. Analysis of new respiratory allergies in patients monosensitized to airborne allergens in the area north of Milan. J Investig Allergol Clin Immunol 2004;14:208-13.
15. Asero R, Wopfner N, Gruber P et al. Artemisia and Ambrosia hypersensitivity: co-sensitization or co-recognition? Clin Exp Allergy 2006;36:658-65.
16. Christophe B, Gillet A, Mejecase M. Allergy to ragweed in the Rhone-Alpes and consumption of anti-allergics. Eur Ann Allergy Clin Immunol 2004;36:333-6.
17. Plaschke P, Janson C, Norrman E et al. Skin prick test and specific IgE in adults from three different areas of Sweden. Allergy 1996;51:461-72.
18. Burbach GJ, Heinzerling LM, Röhnelt C et al. Ragweed sensitization in Europe - GA(2)LEN study suggests increasing prevalence. Allergy 2009;64:664-5.
19. Heinzerling L, Frew AJ, Bindslev-Jensen C et al. Standard skin prick testing and sensitization to inhalant allergens across Europe - a survey from the GALEN network. Allergy 2005;60:1287-1300.
20. D`Amato G, Ruffili A, Ortolani C. Allergenic significance of Parietaria (Pellitory-of-the-wall) pollen. I: D`Amato G, Spieksma FTM, Bonini S eds. Allergenic pollens and pollinosis in Europe. Oxford: Blackwell Scientific Publications, 1991:113-18.