Alloreactivity and the predictive value of anti-recipient specific interleukin 2 producing helper T lymphocyte precursor frequencies for alloreactivity after bone marrow transplantation

Doktorafhandlingen består af seks artikler og en oversigt. Projektet er udført under min ansættelse ved lymfocytlaboratoriet, hæmatologisk klinik, Rigshospitalet, fra 1993 til 1999.

Allogen knoglemarvstransplantation (KMT) er en behandling, som kan helbrede ellers dødeligt forløbende sygdomme. Den hyppigste indikation for KMT er malign hæmatologisk sygdom. Donorens reaktivitet mod patienten er af stor betydning for forløbet efter KMT. Denne alloreaktivitet kan vise sig som graft-versus-host-sygdom (GvH) og graft-versus-leukæmi (GvL)-effekt. Svær GvH kan være dødelig, mens GvL-effekten ofte er den helbredende faktor. T-lymfocytter er vigtige effektorceller ved GvH og GvL. Ved recidiv af malign lidelse efter KMT kan donorleukocytinfusion (DLI) inducere varig remission. I afhandlingen indgår resultaterne af behandlingen på Rigshospitalet med DLI af de første patienter.

Afhandlingen omhandler in vitro-bestemmelse af frekvensen af interleukin 2-producerende hjælper-T-lymfocytforstadier (HTLp) bestemt ved limiting dilution- analyse i GvH-retningen. Metoden blev optimeret, fejlkilder minimeret og reproducerbarheden sikret. Herefter blev den prædiktive værdi af HTLp-frekvenserne ved KMT undersøgt. For transplantation mellem vævstypeidentiske søskende var der en tendens til en større risiko for akut GvH grad II og en signifikant større risiko for kronisk GvH for par med høje HTLp-frekvenser. Disse par havde en signifikant lavere risiko for tilbagefald af sygdom, en bedre overlevelse og leukæmifri overlevelse. For transplantation mellem vævstypematchede ubeslægtede og delvist vævstypematchede beslægtede var der en signifikant større risiko for akut GvH grad II og en tendens til større procedurerelateret mortalitet for par med høje HTLp-frekvenser. Der var ingen signifikante forskelle med hensyn til kronisk GvH, risiko for tilbagefald, overlevelse og leukæmifri overlevelse. Analyse af alle KMT-par viste en signifikant større risiko for akut GvH grad II og procedurerelateret mortalitet for par med HTLp-frekvenser >1:100.000, og der var en tendens til større risiko for tilbagefald ved HTLp-frekvenser <1:400.000. HTLp-frekvenser synes at have en prædiktiv værdi for klinisk betydningsfulde forskelle i alloreaktivitet. Bestemmelsen kan have værdi for donorudvælgelse, valg af transplantatets sammensætning, styring af eventuel DLI efter KMT og styring af den immunosupprimerende medicin, som gives efter transplantationen.

Forf.s adresse: Sigridsvej 15, 2900 Hellerup.

Forsvaret finder sted den 22. februar 2002, kl. 14.00, Auditorium 1, H:S Rigshospitalet, København.

Opponenter: Mogens H. Claësson og Hans E. Johnsen.