Alvorlige personskader ved færdselsuheld med indregistrerede motorkøretøjer blandt indbyggere i Odense Kommune 1990-1999

Introduktion: På Odense Universitetshospital har antallet af behandlede patienter med personskader efter færdselsuheld været stigende siden første halvdel af 1990'erne. Vi har ønsket at undersøge, om denne udvikling også gælder for alvorlige personskader.

Materiale og metoder: Vi inkluderede alle i Odense Kommune bosiddende personer, der havde haft alvorlige personskader (MAIS ≥3) efter færdselsuheld som førere eller passagerer i indregistrerede motorkøretøjer og var blevet behandlet på Odense Universitetshospital i perioden fra den 1. januar 1990 til den 31. december 1999.

Resultater: Vi registrerede 241 personer med alvorlige personskader, hvoraf 177 (73%) var mænd. Medianalderen var 29,5 år for mænd og 57 år for kvinder. Den samlede årlige incidens var 1,3 tilskadekomne per 10.000 indbyggere/år. Incidensen var konstant i perioden 1990-1998. Hyppigst var eneulykker (55%) og sammenstød med et modkørende køretøj (16%). Samlet blev 66% indlagt, og 24% døde som følge af læsionerne. De hyppigste læsioner var hoved- og nakke/ halstraumer (29%) samt over- og underekstremitetstraumer (18% og 23%).

Diskussion: Antallet af alvorlige personskader ved færdselsuheld med indregistrerede motorkøretøjer har været konstant. Skaderne rammer især yngre mænd, og eneulykker er dominerende. Forebyggende tiltag bør især rettes mod denne gruppe af trafikanter.

Trafik med motorkøretøjer er stigende i Danmark. Antallet af kørte kilometer er i de seneste ti år steget med 30% (1). Trods stigningen i trafikken har de officielle statistikker i samme periode registreret et faldende antal tilskadekomne og dræbte efter færdselsuheld (2). Denne positive udvikling har man forklaret med effekten af en række trafiksikkerhedsfremmende tiltag, der blev foretaget på baggrund af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 1988 (3). Over en periode på 12 år skulle antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken sænkes med minimum 40% (3).

Man har længe vidst, at de officielle færdselsuheldsstatistikker, der var baseret på politiets registreringer, havde en underregistrering, når man sammenlignede disse med data fra sygehusene (4, 5). Registreringsgraden er afhængig af tilskadekomstens alvorlighed. Jo alvorligere tilskadekomsterne er, desto oftere indgår de i de officielle statistikker (4, 5). Ved alvorlig tilskadekomst indgår 60% af de tilskadekomne, der er blevet behandlet på Odense Universitetshospital (OUH), og ved trafikdrab indgår praktisk taget alle skader i politiets registreringer (5).

Data fra skadestuen på OUH har i modsætning til de officielle statistikker vist en stigning i antallet af tilskadekomne efter færdselsuheld med motorkøretøjer. I perioden 1990-1998 er antallet af tilskadekomne, der blev behandlet på OUH efter færdselsuheld med en personbil, således steget med 50% (5). Man kunne derfor formode, at den i Odense registrerede stigning skyldes en stigning i de lettere skader, mens antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fulgte den på landsplan beskrevne udvikling i de officielle statistikker. En anden forklaring kunne være ændringen i OUH's optagelsesområde som følge af omstrukturering af sygehusberedskabet på Fyn.

Formålet med undersøgelsen var derfor at se på udviklingen i alvorlige personskader blandt indbyggere i Odense Kommune i forbindelse med færdselsuheld med indregistrerede motorkøretøjer, samt at beskrive forekomsten af forskellige uheldssituationer og arten af skaderne.

Materiale og metoder

Vi præsenterer en undersøgelse af alvorlige personskader hos personer, der var bosiddende i Odense Kommune og var blevet behandlet på Odense Universitetshospital (OUH) i 1990-1999 efter færdselsuheld som førere eller passagerer i indregistrerede motorkøretøjer.

Alle patienter, der bliver behandlet på skadestuen, OUH, registreres fortløbende af Ulykkes Analyse Gruppen vha. et løbende registreringssystem. Ulykkesregisteret indeholder oplysninger om alder, køn, skadetidspunkt, skadested, skademekanisme, diagnose, behandling og afslutningsmåde. For trafikskader indeholder registeret ligeledes oplysninger om transportmiddel, tilskadekomnes placering i køretøjet samt fra 1996 også oplysninger om selve ulykkessituationen. Sværhedsgraden af trafikskaderne graderes vha. Abbreviated Injury Scale (AIS), der er en standardiseret numerisk skala fra 1 til 6 for alvorligheden af skader ved trafikulykker (6). MAIS er den maksimale AIS. Kodningen af AIS bliver foretaget af skadestuens læger.

Vi inkluderede alle i Odense Kommune bosiddende personer, der havde haft alvorlige personskader (MAIS ≥3) efter færdselsuheld som førere eller passagerer i indregistrerede motorkøretøjer og var blevet behandlet på OUH i perioden fra den 1. januar 1990 til den 31. december 1999. Vi definerede alvorlige personskader som MAIS ≥ 3 (6). Således inkluderede vi personer med skader efter færdselsuheld som kollisioner eller eneulykker med alle former for indregistrerede personbiler, varevogne (≤ 3.500 kg), busser, lastbiler (>3.500 kg) og motorcykler inklusive knallert 45. Vi ekskluderede fodgængere, cyklister og almindelige knallertkørere. Fra skadestueregistreringen indhentede vi demografiske oplysninger og oplysninger om diagnose, afslutningsmåde og MAIS. Yderligere indhentede vi oplysninger om ulykkessituationen for personskaderne i 1996-1999.

Odense Kommune er et velafgrænset geografisk område, der havde 176.133 indbyggere i 1990 og 183.584 i 1999. I 1990 var der i Odense Politikreds indregistreret i alt 113.886 motorkøretøjer, og i 1999 var antallet steget til 140.759.

Resultater

Vi registrerede 241 tilskadekomne personer, der var blevet behandlet på OUH i 1990-1999 for alvorlige personskader efter færdselsuheld som førere eller passagerer i indregistrerede motorkøretøjer. I alt 177 (73%) var mænd og 64 (27%) var kvinder. Medianalderen for mænd og kvinder var hhv. 29,5 (6-86) år og 57 (0-94) år (p<0,05). I alt 168 (70%) personer forulykkede i person- eller varebiler, 53 (22%) var motorcyklister, og 20 (8%) var førere eller passagerer i busser eller minibusser. Der var ingen tilskadekomne i lastbiler (>3.500 kg). Fordelingen på køretøjer var konstant i undersøgelsesperioden 1990-1 999.

Antallet af tilskadekomne var i de enkelte år hhv. 22, 23, 22, 11, 21, 17, 18, 36, 42 og 29. Den gennemsnitlige samlede årlige incidens var 1,3 tilskadekomne personer per 10.000 indbyggere/år (Fig. 1). Der ses en stigende tendens i sidste halvdel af 1990'erne og et fald i 1999. Der kunne dog ikke påvises nogen statistisk signifikant stigning gennem perioden som helhed. Den højeste incidens for både mænd og kvinder forekom i 1998 (3,5 og 1,2 per 10.000 indbyggere/år).

Den årlige incidens varierede med alder og køn (Fig. 2 ). Den gennemsnitlige årlige incidens for henholdsvis mænd og kvinder var 1,4 og 0,7 per 10.000 indbyggere/år. Blandt mændene fandt vi den højeste incidens blandt 20-29-årige, mens den højeste incidens hos kvinder var blandt de ældste. Aldersfordelingen var konstant i undersøgelsesperioden 1990-1999 (p>0,05).

Tabel 1 viser ulykkessituationen for henholdsvis bilister, motorcyklister og buspassagerer i 1996-1999. Eneulykker var den hyppigste ulykkessituation (55%) efterfulgt af sammenstød med et modkørende køretøj (16%).

Blandt de tilskadekomne bilister var 106 (63%) førere af bilen, 38 (23%) var forsædepassagerer, og 20 (12%) var bagsædepassagerer. For fire (2%) tilskadekomne foreligger der ingen oplysninger om placering i bilen. Blandt motorcyklisterne var 48 (91%) førere af motorcyklen, mens fem (9%) var bagsædepassagerer. Alle 20 tilskadekomne i busser eller minibusser var passagerer.

Vi registrerede i alt 58 (24%) dræbte personer, nemlig 48 (29%) bilister, ni (17%) motorcyklister og en (5%) buspassager. Den procentvise andel af dræbte var konstant i undersøgelsesperioden (p>0,05). Samlet blev 160 (66%) patienter indlagt, nemlig 107 (64%) bilister, 40 (75%) motorcyklister og 13 (65%) buspassagerer. Den mediane indlæggelsestid var fem (0-173) dage for bilisterne, ni (0-215) dage for motorcyklisterne og ti (0-70) dage for buspassagererne.

Tabel 2 viser fordelingen af personskaderne fordelt på kropsregioner. I alt registrerede vi 773 skader hos de 241 tilskadekomne personer svarende til 3,2 skader per person. Hoved- og nakke/halstraumer var de hyppigste skader blandt bilister (33%), mens underekstremitetstraumer var hyppigst blandt motorcyklister og buspassagerer (34% og 47%). Columna- og abdominaltraumer udgjorde samlet kun en mindre del af alle skaderne.

Diskussion

Trods Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan har vi ikke kunnet registrere et fald i antallet af alvorligt tilskadekomne efter uheld med indregistrerede motorkøretøjer. Den årlige incidens har derimod været stigende blandt indbyggerne i Odense Kommune siden midten af 1990'erne. I samme periode har antallet af trafikdræbte været uændret. Vi påviste en gennemsnitlig årlig incidens på 0,7-1,4 tilskadekomne per 10.000 indbyggere/år. Den højeste incidens af trafikskader forekom blandt yngre mænd, mens den højeste incidens af trafikskader hos kvinder forekom blandt de ældre. Samme fordeling findes i andre undersøgelse (6-10). En del af forklaringen på denne fordeling er, at en stor del af de tilskadekomne i busser var ældre kvinder, der var kommet til skade som passagerer. De havde ved ulykkerne pådraget sig hoftenære frakturer med AIS 3 til følge. For denne frakturtype ved man, at der på grund af osteoporose er højere incidens hos kvinder.

Fordelingen af involverede motorkøretøjer var ikke overraskende. Vi fandt ingen tilskadekomne personer blandt førere eller passagerer i lastvogne (>3.500 kg). Dette hænger sammen med lastbilernes status som »stærke trafikanter«, hvor førere og passagerer er velbeskyttede ved færdselsuheld. Andre undersøgelse har ligeledes beskrevet få personskader blandt førere eller passagerer ved færdselsuheld med lastbiler (9, 11).

Eneulykker var årsag til de fleste trafikskader. Eneulykker har vist sig ofte at involvere de yngste grupper af trafikanter og skyldes ofte høj hastighed og/eller alkoholindtagelse (8, 11, 12). I Danmark er 18% af alle de færdselsuheld, der bliver registreret af politiet, forårsaget af spiritus- eller promillekørsel (13). Undersøgelse af de ældste bilister har vist, at eneulykker hos dem er mindre hyppige, mens kollision med andre køretøjer forekommer hyppigt (8, 10-12). Dette menes at hænge sammen med et nedsat fysisk funktionsniveau og en nedsat reaktionstid (8, 11, 14). I en amerikansk undersøgelse af trafikdrab med motorkøretøjer var 29-43% eneulykker, idet andelen af eneulykker var størst blandt de yngste bilister (11). Omvendt falder andelen af eneulykker blandt de lettere trafikskader (5). Således udgør eneulykker kun 15% for bilister og 43% for motorcyklister ved alle trafikskader, lette såvel som svære, der er blevet behandlet på OUH (5). I udenlandske undersøgelser af alle typer trafikskader har man ligeledes vist en mindre andel af eneulykker end i vores undersøgelse (8, 10).

I vores undersøgelse blev i alt 66% indlagt, og den samlede mortalitet var 24%. En tidligere undersøgelse fra OUH af multitraumatiserede trafikofre (MAIS ≥3 i mindst to kropsregioner) viste en samlet mortalitet på 41% (7). Denne undersøgelse involverede imidlertid alvorligere skader end vores undersøgelse. I alt 15% af alle bilister og 21% af alle motorcyklister, der bliver behandlet for trafikskader på OUH, bliver indlagt, og den gennemsnitlige mortalitet er ca. 1% (5). Mortaliteten ved trafikskader er i udenlandske undersøgelser lavere end i vores undersøgelse. Fælles for disse undersøgelser er imidlertid, at de medregner alle sværhedsgrader af trafikskader. Ryan et al fandt således i ambulancedata en mortalitet på 12% ved trafikuheld (9). Fra hospitalsdata fandt Civil en mortalitet på 7,4% blandt bilister og 2,9% blandt motorcyklister (15).

Fordelingen af personskaderne på kropsregioner adskilte sig ikke væsentligt fra fordelingen i andre undersøgelser (15-17). Hoved- og halslæsioner dominerede hos de tilskadekomne bilister, mens læsioner af ekstremiteterne dominerede hos de tilskadekomne motorcyklisterne og buspassagerer.

Da OUH er det eneste hospital i Odense Kommune, mener vi, at vores data er repræsentative og pålidelige. Det er tidligere beregnet at højst 11% at alle skader, overvejende kontusioner og distorsioner, bliver behandlet af de praktiserende læger i Odense (18). Det er således kun ganske få trafikanter med alvorlige personskader (MAIS ≥ 3), der søger behandling hos de praktiserende læger. I vores undersøgelse blev patienterne identificeret og interviewet af det erfarne personale på skadestuen. Dataene har således høj validitet (19, 20). Vi inkluderede kun patienter, der boede i Odense og blev behandlet på OUH. Patienter med bopæl i Odense kan imidlertid også indbringes til andre af landets skadestuer efter trafikuheld. Vi har ingen oplysninger om, i hvor stor en udstrækning dette sker. Fra skaderegistreringen på Fyn ved vi, at en enkelt patient med bopæl i Odense Kommune blev behandlet på henholdsvis Svendborg og Middelfart Sygehuse for MAIS ≥3-læsioner i 1999. Denne fejlkilde er således ikke særlig stor og kan ikke forventes at variere fra år til år.

Konklusion

Antallet af alvorligt tilskadekomne personer ved færdselsuheld med indregistrerede køretøjer har været stigende. Yngre mænd er overrep ræsenterede. Oftest drejer det sig om eneulykker, og ulykkerne er forbundet med høj mortalitet. Hoved- og ekstremitetstraumer er dominerende. Undersøgelsen viser, at det er nødvendigt at anvende sygehusbaserede data for at vurdere udviklingen i trafikskader. Fremtidige trafiksikkerhedsfremmende tiltag bør især rettes mod de yngre grupper af trafikanter.

Lars Binderup Larsen , UlykkesAnalyseGruppen, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.

Antaget den 4. oktober 2002.

Odense Universitetshospital, UlykkesAnalyseGruppen og ortopædkirurgisk afdeling O.