Anæstesiskader anmeldt til Patientforsikringen i perioden 1996-2002 - sekundærpublikation

Patientforsikringen i Danmark tilkendte i perioden 1996-2002 erstatning til 374 patienter pga. skader opstået som følge af an-æstesi. De hyppigste anerkendte skader var nervelæsioner efter regional anæstesi (n = 132), lejringsskader (n = 100), skader efter intravaskulære adgange (n = 39) og tandskader (n = 31). Seksten patienter fik tilkendt erstatning på grund af hjerneskade opstået som følge af anæstesi, og 21 patienter døde. Der blev udbetalt i alt 60 mio. kr. i erstatning til de 374 patienter. Det skønnes, at der årligt udføres 400.000 anæstesier i Danmark, hvilket betyder, at ca. 0,2 promille af samtlige anæstesier kan medføre en komplikation, der berettiger til erstatning.

Patientforsikringen (PF) blev etableret i 1992 på baggrund af patientforsikringsloven [1]. PF tilkender godtgørelse og erstatning til patienter, som har fået skader i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen. Der ydes erstatning, hvis det kan sandsynliggøres:

• At skaden kunne være undgået, hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende.

• At skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektivt til behandling af patientens sygdom.

• At skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der blev anvendt ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende.

• At skaden er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning.

En sag tager sin begyndelse, når den anmeldes til Patientforsikringen. Herefter indsamles relevant journalmateriale fra behandlingsstedet. Sagen vurderes dernæst af en juridisk sagkyndig, der kan rådføre sig med en medicinsk sagkyndig tilknyttet PF. Endelig afgøres det, om sagen er omfattet af patientforsikringsloven, og patienten dermed er erstatningsberettiget. Erstatningerne fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsansvar, og der gives dækning for helbredsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, godtgørelse for varigt men samt erstatning for tabt erhvervsevne.

Nærværende opgørelse er baseret på erstatningsberettigede sager i perioden 1996-2002, hvor det er fundet, at det er sandsynligt, at skaden var forårsaget af den anæstesiologiske procedure.

Materiale og metoder

Patientforsikringen opretter ved hver henvendelse en patientmappe, hvor alle sagsakter er samlet. I 1996 etablerede PF et internt elektronisk datasystem med fortløbende registrering af persondata: køn, alder, afdeling og speciale, hvor skaden skete, proceduren, der førte til skaden, en kort beskrivelse af forløbet og erstatningens størrelse.

Ved en retrospektiv gennemgang af PF's database fra perioden 1996-2002 blev anæstesirelaterede sager noteret, og i de tilfælde, hvor en sag førte til erstatning, blev sagen inkluderet for præsentation. Sager med en erstatning på mere end 1 mio. kr. blev udvalgt til en detaljeret beskrivelse. Flere skader opstået efter 2001 var ikke færdigbehandlede.

Resultater

I perioden 1996-2002 modtog PF 18.917 anmeldelser: Heraf var 916 sager relateret til det anæstesiologiske speciale. I alt 374 patienter fik tilkendt en erstatning som følge af skader opstået i forbindelse med anæstesi eller intensiv terapi (Tabel 1 ). Af de 374 anerkendte sager var den hyppigste skade (n = 132) en læsion efter epidural analgesi, spinal analgesi eller perifer nerveblokade (nerveskade, infektion, hæmatom, hovedpine eller høretab). Hovedparten af disse patienter fik men i form af smerter, inkontinens (urin eller afføring) eller nedsat motorisk funktion, og fem patienter forblev paraplegiske.

Lejringsskader gav erstatning til 100 patienter. Lejringsskaderne kunne grupperes i tilfælde med kompartmentsyndrom, piskesmældslæsion, kronisk smerter i nakke eller ryg, beskadigelse af n. ulnaris, af plexus brachialis, af n. radialis eller beskadigelse af n. peroneus. Skader i forbindelse med luftvejshåndtering (tandskader, beskadigelse af stemmebånd, kæbeled eller tunge) førte til erstatning til 40 patienter. I 15 tilfælde var hjerneskade foranlediget af insufficient oxygenering på grund af manglende ventilation. En patient fik hjerneskade som følge af en cerebral emboli, som var forårsaget af et defekt kateter.

Intravaskulære adgange førte til infektion, beskadigelse af kar, nerver eller hud hos 24 patienter. Fem patienter fik erstatning på grund af infektion. En patient fik Hepatitis C, og virus kom muligvis fra en patient, der kort forinden havde gennemgået en operation på samme operationsstue. Mindre hovedskader førte også til erstatning. En patient slog således hovedet, da han faldt på gulvet i forbindelse med flytning fra operationsleje til seng. To patienter fik hjertestop, en patient fik anafylaktisk shock, og tre patienter fik urininkontinens. En patient beskadigede både et øje og flere tænder under en operation i generel anæstesi. Årsagen var, at en infusionsbeholder ramte patientens ansigt. Brandsår var årsagen til erstatning til fem patienter, idet de elektriske varmetæpper, der på daværende tidspunkt blev benyttet til vedligeholdelse af kropstemperaturen under generel anæstesi, viste sig at være defekte. Endelig blev der tilkendt erstatning til 21 patienters pårørende i tilfælde, hvor den anæstesiologiske procedure kunne sandsynliggøres at være årsagen til dødens indtræden.

I 13 sager blev der udbetalt mere end 1 mio. kr. i erstatning (Tabel 2 ). Skaderne i disse tilfælde var forårsaget af hypoxæmi, regional analgesi eller uhensigtsmæssig lejring.

Diskussion

I forbindelse med medicinsk behandling kan der opstå komplikationer, som i større eller mindre udstrækning kan forvolde patienten skade. Både lette og svære komplikationer kan opstå i tilknytning til anæstesi, og med ca. 400.000 anæstesier pr. år er erstatningsfrekvensen omkring 0,2 promille i Danmark.

Skader som følge af regional analgesi gav anledning til mindre erstatninger, men enkelte af skaderne var dog svært invaliderende, og de førte til millionerstatninger. Anvendelse af regional analgesi er udbredt ved kar-, ortopæd- og gastrokirurgiske indgreb, og i klinisk praksis skønnes procedurerne at være forbundet med en lav komplikationsrisiko. Det er en forudsætning, at regional analgesi udføres af rutinerede læger med anvendelse af f.eks. nervestimulator. Regional analgesi bør ikke tilbydes patienter med sepsis, øget blødningstendens eller infektion nær indstiksstedet. Den generelle anbefaling er, at et epiduralkateter bør seponeres efter tre døgn.

Hundrede patienter fik erstatning på grund af lejringsskader grundet tryk eller træk på forskellige nerver, muskler og led. De fleste patienter havde ingen disposition for neuropati (f.eks. diabetes eller alkoholmisbrug) og den hyppigste lejringsskade var påvirkning af n. ulnaris. De fleste lejringsskader var reversible inden for nogle måneder, men nogle gav anledning til en kronisk skade. Lejringsskader forebygges ved at bruge polstring på udsatte områder, uden at led overstrækkes [2, 3].

I forbindelse med luftvejshåndtering var tandskader hyppigt forekommende. Sådanne skader kan opstå, hvis laryngoskopet under intubationen kommer i kontakt med patientens tænder. Efter indledningen af anæstesi er lufttilførslen kun kortvarigt afbrudt, men hvis patienten ikke oxygeneres, kan der udvikles hypoxæmi med risiko for cerebrale komplikationer. En millionerstatning blev tilkendt tre patienter, hos hvem hypoxæmi var forårsaget af hhv. et forkert samlet anæstesi-apparat, svær bronkospasme efter ekstubation og aspiration. Simulation af intubation og luftvejshåndtering på fantomer kan reducere antallet af skader [4].

Moderat hypotension kan opstå efter indledning af an-æstesien, men på grund af den cerebrale autoregulation forventer man under normale forhold, at hjernens blod- og ilttilbud er sufficient. Svær hypotension kan ses under forskellige forhold herunder ved kombinationen af generel og epidural anæstesi samt ved større blødninger. Hos tre patienter var middelblodtrykket reduceret til under 40-50 mmHg i mere end 20 min, og cerebral iskæmi blev anset for at være en sandsynlig årsag til hjerneskade. Med anvendelse af nærinfrarød spektrofotometri kan den cerebrale oxygenering monitoreres, og tidlig indgriben ved tegn på cerebral iskæmi er derfor mulig [5].

Årsagssammenhængen mellem anæstesi og de forskellige komplikationer skal tages med forbehold, fordi skadesmekanismen ikke altid er indlysende. Der kan være tilfælde, hvor patientens underliggende sygdom og de kirurgiske procedurer maskerer skadens årsag. Det er ofte »systemet« snarere end individet, der har skylden for hændelser, der fører til patientskader [6]. Medicineringsfejl er en af de hyppigste utilsigtede hændelser, men en forkert dosering af anæstesi er oftest uden alvorlige komplikationer, og medicineringsfejl er derfor forholdsvis sjældent årsag til en erstatning [7, 8].

Andre studier har vist, at det kun er omkring 1-2% af de patienter, der har fået en skade som følge af ikkeoptimal behandling, der faktisk søger erstatning [9, 10]. Det må derfor antages, at også anæstesikomplikationer i vid udstrækning underrapporteres. Det er sandsynligt, at bedre apparatur, standardiserede procedurer, bedre uddannelse etc. kan forhindre nogle patientskader.

Lars Dahlgaard Hove , Anæstesiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, DK-2730 Herlev. E-mail: larshove@dadlnet.dk

Antaget: 15. maj 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet

This article is based on a study first reported in the Acta Anaestesiol Scand 2006;50:530-5.