Skip to main content

Andengradsforbrænding hos en gravid

Jan Hendrik Rölfing 1 , Peter Egede Jensen 1 & Bent Erling Lindblad 1 1) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Skadestuen

1. okt. 2010
4 min.


Omtrent syv procent af de fertile kvinder, der behandles for brandsår, er gravide [1]. Forbrændinger kan få alvorlige konsekvenser for både moder og foster.

Grundet den sparsomme evidens på området findes der ingen specifik vejledning til behandling af gravide med forbrændinger, dog anbefales en tværfaglig tilgang.

Sygehistorie

En 27-årig, rask førstegangsgravid kvinde med en gestationsalder på 38+6 henvendte sig i skadestuen om aftenen. Ved et uheld havde hun hældt kogende vand fra en elkedel over sin mave i forbindelse med afrimning af en fryser.

Graviditeten var hidtil forløbet ukompliceret.

Ved den kliniske undersøgelse fandtes andengradsforbrændinger på mave og bryst svarende til ca. tre procent af kropsoverfladen. Moderen var i god almentilstand og mærkede ligeledes god aktivitet fra fosteret. Efter konference med obstetrisk vagthavende besluttedes det at behandle brandsåret efter vanlige retningslinjer. Skylning med vand medførte smertefrihed, og patienten fortsatte denne behandling til næste morgen, hvor hun mødte i skadestuen på ny.

Næste morgen blev specialafdeling i brandsårsbehandling kontaktet. Anbefalingen var at fortsætte vanlig brandsårsbehandling og at igangsætte fødslen på grund af burn toxins , der krydser placenta uhindret og topper efter 3.-5. døgn efter en forbrænding.

Patienten blev overflyttet til fødeafdelingen, hvor fødslen blev igangsat (prostaglandin E2 -vagitorium, primær hindesprængning samt oxytocindrop). Fos-terets velvære bekræftedes ved, at patienten mærkede liv og på baggrund af normale kardiotokografimålinger. Knap 36 timer efter forbrændingen fødte patienten en rask dreng ved vaginal fødsel (3.590 g, 51 cm, Apgar-score: 9/1, 10/5; arteria umbilicalis pH 7,22; standard base exces (SBE): -4). Ved fødselstidspunktet blev moderens temperatur målt til 38,4 °C, hvorfor hun blev sat i penicillinbehandling. Mor og barn blev begge udskrevet i velbefindende efter et døgns observation.

Sårkontrol og forbindingsskift fandt sted på tredje- og tiendedagen efter forbrændingen (Figur 1 ), hvorefter behandlingen som følge af god heling blev afsluttet.

Diskussion

Evidens vedrørende brandsårsbehandling af gravide er sparsom, og kendskab til brandsårsbehandling af gravide mangler.

Generelt gælder det, at graviditet ikke øger komplikationsraten hos moderen i forhold til ikkegravide patienter med tilsvarende forbrændinger [2].

Behandlingen bør som hovedregel følge afdelingens gældende retningslinjer for brandsårsbehandling eller som beskrevet i litteraturen, se f.eks. [3].

Moderens og fosterets mortalitet og morbiditet afhænger i høj grad af forbrændingsdybde samt forbrændingsoverflade i procent af kropsoverfladen (% TBSA), som estimeret ved Rule of nines [1].

I litteraturen findes der uanset gestationsalderen ikke indikation for obstetrisk intervention ved andengradsforbrænding på mindre end 10% TBSA [1-3].

Hos gravide i tredje trimester med forbrændinger, der er større end 10% TBSA, kan forløsning være indiceret [2, 5].

Særligt ved større forbrændinger er der risiko for præterm fødsel, væske- og elektrolytforstyrrelser, respiratoriske komplikationer samt infektion [1].

I den første uge efter forbrændingen er der øget risiko for præterm fødsel på grund af prostaglandiner, hyponatriæmi eller acidose [1, 4]. I denne periode anbefales en tæt obstetrisk overvågning med CTG samt gentagen opfølgning med ultralyd [5]. Hvis symptomer på truende for tidlig fødsel opstår, kan tokolytika (indometacin i 48 timer, før uge 32) og steroider til lungemodning anvendes efter sædvanlige retningslinjer [1, 5].

Fosteret har en god prognose for overlevelse, såfremt moderen er hæmodynamisk stabil og ikke frembyder alvorlige komplikationer som hypoksi, hypotension eller sepsis [1, 2].

For generelle retningslinjer vedrørende behandling af fertile kvinder med brandsår se Tabel 1 .


Jan Hendrik Rölfing , Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Ortopædisk Forskningslaboratorium, 8000 Århus C. E-mail: jan.roelfing@ki.au.dk

Antaget: 17. december 2009

Først på nettet: 5. april 2010

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelser: Patienten takkes for samarbejde og tilladelse til fotodokumentation. Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby, samt Kommunikationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, takkes for fotodokumentation.




Summary

Summary Burns in pregnancy - a case report Ugeskr Læger 2010;172(40):2770-2771 The incidence of burn injuries in pregnancy is low. Nevertheless, burns can cause maternal and foetal mortality and should be treated aggressively if substantial. Minor burns may frequently be managed without hospitalization. A 27-year-old primigravid woman with a gestational age of 38+6 presented with an abdominal partial-thickness burn covering 3% of her total body surface area. Conservative treatment was conducted in the emergency department. Medical induction of labour was performed. A healthy boy was delivered vaginally within 36 hours after the injury.

Referencer

  1. Polko LE, McMahon MJ. Burns in pregnancy. Obstet Gynecol Surv 1998;53:50-6.
  2. Maghsoudi H, Samnia R, Garadaghi A et al. Burns in pregnancy. Burns 2006;32:246-50.
  3. Alsbjörn B, Gilbert P, Hartmann B et al. Guidelines for the management of partial-thickness burns in a general hospital or community setting -recommendations of a European working party. Burns 2007;33:155-60.
  4. Kennedy BB, Baird SM, Troiano NH. Burn injuries and pregnancy. J Perinat -Neonatal Nurs 2008;22:21-30.
  5. Guo SS, Greenspoon JS, Kahn AM. Management of burn injuries during pregnancy. Burns 2001;27:394-7.