Skip to main content
Kasuistik

Anfaldsvis abdominalia kan være abdominal migræne

Eva Rasmussen1 & Camilla Nøjgaard2

5. jan. 2015
4 min.

I sundhedsvæsenet ses der mange patienter med tilbagevendende abdominalia. Patienterne har mange kontakter og ses i flere forskellige specialer. En lille gruppe af disse patienter kan lide af abdominal migræne og kan behandles med migrænemedicin. Abdominal migræne ses oftest i barndommen, men er også beskrevet kasuistisk hos voksne. International Headache Society har defineret de diagnostiske kriterier (Tabel 1) [1]. Ifølge Roberts & deShazo kan de også bruges hos voksne [2]. Patienterne har karakteristiske, recidiverende anfaldsvise mavesmerter samt to ud af følgende symptomer: appetitløshed, kvalme, opkastninger og bleghed. Patienterne er ofte kvinder, der er disponeret til eller har migræne. Det er en eksklusionsdiagnose.

SYGEHISTORIE

En 25-årig kvinde blev henvist pga. daglig kvalme og opkastninger og i relation hertil tynd afføring 2-5 gange dagligt samt trykkende periumbilikale mavesmerter og vægttab. Hun havde gennem to år haft migræne uden aura ca. hver sjette uge og fik anfaldsbehandling med rizatriptan. Hun havde ikke bemærket effekt på gastrointestinal (GI)-symptomerne. Hun var arveligt disponeret til migræne. Inden for det seneste år var hun pga. de beskrevne symptomer blevet udredt på et andet hospital og havde været indlagt flere gange. Følgende undersøgelser var udført: blodprøver inklusive synachtentest og humant choriongonadotropin, afføringsprøver for patogene tarmbakterier og parasitter, laktosebelastning, cøliakiantistoffer, gastroskopi, øsofagusmanometri, koloskopi, CT af abdomen, PET-CT og MR-skanning af cerebrum uden positive fund. Hun var uden effekt forsøgt behandlet med metoclopramid og domperidon pga. kvalme og metronidazol på mistanke om bakteriel overvækst. Hun havde været sygemeldt i et år. Pga. spontan bedring blev behandlingen afsluttet, og hun kunne genoptage sine studier.

Efter få måneder fik hun recidiv af GI-symptomerne. Hun blev på ny henvist til udredning. I mellemtiden havde hun selv opsøgt en psykolog, som ikke fandt grund til yderligere behandling. Hun ønskede ikke sygemelding fra studiet. Ved den ambulante vurdering blev sygehistorien gennemgået, og hun blev henvist til en neurolog på mistanke om abdominal migræne. Efter råd fra egen læge var hun stoppet med p-piller. Ved det første besøg hos neurologen var hun symptomfri. Da hun atter fik de kendte GI-symptomer, forsøgtes anfaldsbehandling med rizatriptan med delvis effekt. Derefter påbegyndte man profylaktisk behandling med propranolol. Hun fik tydelig bedring og havde på syv måneder tre mindre intense anfald af et døgns varighed med mavesmerter kvalme og diarré. Hun kunne nu følge studiet uden problemer.

DISKUSSION

Vi beskriver her en sygehistorie, hvor en ung psykisk upåfaldende kvinde blev massivt udredt på forskellige afdelinger uden fund af abdominal sygdom på trods af invaliderende GI-symptomer. Hun havde migræne og var disponeret hertil. P-piller blev seponeret, da de kan provokere migræne. Det er uvist, om det forklarer den bedring, hun havde, inden hun blev undersøgt af neurologen. Hun opfyldte kriterierne for abdominal migræne fraset tidsgrænsen for anfald, hvor hun i starten næsten dagligt havde symptomer. Efter påbegyndelse af propranololbehandling svandt symptomerne, og hun kunne genoptage sine daglige aktiviteter.

Abdominal migræne er en omdiskuteret diagnose. Formentlig fordi det er en eksklusionsdiagnose, kun ses hos en ganske lille gruppe patienter, og patogenesen ikke er sufficient belyst. Da migrænepatienter har en øget forekomst af abdominal ubehag og smerter [3], formodes disse symptomer at være en migræneækvivalent. Differentialdiagnoserne er mange, bl.a. funktionel dyspepsi, colon irritabile, cyclic vomiting syndrome, functional vomiting, hereditært abdominalt angioødem og hashmisbrug. Mange af differentialdiagnoserne er funktionelle GI-lidelser, og man skal være opmærksom på, at der ved behandling af disse lidelser er en høj placeboeffekt [4].

Der er ingen evidens for behandlingen af abdominal migræne. I en nylig litteraturgennemgang om abdominal migræne hos voksne og behandling heraf anbefales profylaktisk behandling med f.eks. propranolol eller topiramat. Anbefalingerne bygger på guidelines fra American Academy of Neurology for behandling af migrænehovedpine [5].

Yderligere forskning på området er ønskværdig.

Korrespondance: Eva Rasmussen, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre. E-mail: eva.lund.rasmussen@regionh.dk

Antaget: 21. maj 2014

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 8. september 2014

Interessekonflikter:

Summary

Attacks of abdominal pain can be abdominal migraine

A lot of patients suffer from abdominal pain, nausea and vomiting. They are often seen in many departments and specialities. A few of these may suffer from abdominal migraine and can be treated well with antimigraine medication. This is a case report of a 25-year-old woman predisposed to migraine and with migraine headache who suffered from attacks of abdominal pain, anorexia, nausea and vomiting. She was thoroughly examined without any signs of abdominal pathology and was then referred to a neurological specialist who successfully treated her with propranolol.

Referencer

Litteratur

  1. The international classification of headache disorders: 2nd edition. Cephalalgia 2004;24(suppl):9-160.

  2. Roberts JE, deShazo RD. Abdominal migraine, another cause of abdominal pain in adults. Am J med 2012;125:1135-9.

  3. Kurth T, Holtmann G, Neufang-Hubert J et al. Prevalence of unexplained upper abdominal symptoms in patients with migraine. Cephalgia 2005;26:506-10.

  4. Patel SM, Staton WB, Legedza A et al. The placebo effect in irritable bowel syndrome trials: a meta-analysis. Neurogastroenterol Motil 2005;17:332-40.

  5. Woodruff AE, Cieri NE, Abeles J et al. Abdominal migraine in adults: a review of pharmacotherapeutic options. Ann Pharmacother 2013;47:e27.