I en sammenlignende undersøgelse mellem clindamycin, trimethoprim/sulfamethoxazol og placebo efter kirurgisk drænage af patienter med hudabscesser påviste man, at antibiotikabehandling var mest effektiv med henblik på helbredelse 7-10 dage efter incisionen.
Abscesser i huden er hyppigt forekommende med Staphylococcus aureus-arter som værende de hyppigste identificerede mikrober.
Behandlingen er ofte ambulant og involverer i Danmark oftest ikke antibiotikabehandling efter den kirurgiske drænage. Der har dog været internationale studier, der har indiceret en bedre helbredelsesrate, hvis man anvender antibiotika efter kirurgisk drænage. Hvilken antibiotika der er mest effektiv, er ikke afklaret.
I et multicenter, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret klinisk studie undersøgte Daum et al effekten af clindamycin eller trimethoprim/sulfamethoxazol eller placebos effekt på helbredelsesraten efter incision for abscesser i huden. Patienterne blev inkluderet, hvis de havde en absces, der var < 5 cm (< 3 cm for spædbørn i alderen 6-8 måneder og < 4 cm for børn i alderen 1-8 år). Patienterne skulle i tillæg have rødme, hævelse eller induration/lokal varme, pusafgang eller smerter i minimum 24 timer.
Forskerne viste, at clindamycin (300 mg × 3) eller trimethoprim/sulfamethoxazol (80 mg/400 mg), to tabletter × 2 dagligt i ti dage var mere effektivt end placebo ved opfølgning 7-10 dage efter den kirurgiske incision.
Helbredelsesraten var således 83,1% i clindamycingruppen og 81,7% i trimethoprim/sulfamethoxazol-gruppen, hvorimod den var på 68,9% i placebogruppen. Effekten blev primært ses hos de patienter, der havde S. aureus-infektion. Reinfektioner efter en måned var mindre hyppigt i clindamycingruppen (6,8 %) end i trimethoprim/sulfamethoxazol-gruppen (13,5%).
Professor, overlæge, dr.med. Gregor Jemec fra Dermatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, vurderer: »Bylder er et almindeligt problem af stor betydning for patienterne pga. symptomerne og sygdommenes stigmatiserenede natur. Artiklen underbygger det kliniske indtryk af, at kombinationen af kirurgisk og medicinsk behandling er bedre end monoterapi, og leverer en række interessante data, f.eks. den høje prævalens af S. aureus i disse tilfældigt lokaliserede læsioner. Omvendt gør forfatterne ikke meget ud af hverken den mulige adjuverende behandling med desinfektiva eller differentialdiagnoserne og særligt muligheden for, at der kan være tale om dysbiose snarere end infektion. Dette ville være særligt relevant ved behandlingssvigt eller recidiver. Ikke alt der ligner en byld er en byld«.
Daum RS, Miller LG, Immergluck L. A placebo-controlled trial of antibiotics for smaller skin abscesses. New Engl J Med 2017;376:2545-55.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen
