?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Videnskab / 17. jul 2017

Antitrombotisk behandling af patienter med valvulær atrieflimren

Statusartikel
Dato
17. jul 2017
Forfattere
Ann Bovin1, Thomas Decker Christensen2, 3 & Erik Lerkevang Grove3, 4 1) Hjertesygdomme, Hospitalsenheden Vest, Herning 2) Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital 3) Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 4) Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V02170156
💬 0

Atrieflimren (AFLI) har stigende incidens og prævalens i Danmark og bidrager væsentligt til forekomsten af apopleksi på tromboembolisk basis (Figur 1). AFLI
kan forekomme isoleret eller sammen med andre sygdomme, herunder medfødte og erhvervede hjerteklapsygdomme. I alt 60-65% af en population med AFLI har samtidig hjerteklapsygdom [1], som er en uafhængig risikofaktor for AFLI med en relativ risiko (RR) på 2,4 (95% konfidens-interval: 1,6-3,6) [2].

Risikoen for at få apopleksi og systemisk emboli (tromboemboli) ved nonvalvulær AFLI er velundersøgt og estimeres ved CHA2DS2-VASc-score [3]. Oral antikoagulation gives i form af K-vitaminantagonist (VKA) eller non-vitamin K antagonist orale antikoagulantia (NOAK). Acetylsalicylsyre reducerer kun den relative risiko for tromboemboli med 22% i forhold til placebo [4] og anbefales ikke til forebyggelse af tromboemboli ved AFLI [3]. VKA giver 62% risikoreduktion sammenlignet med placebo ved nonvalvulær AFLI [4], mens NOAK giver yderligere 19% risikoreduktion sammenlignet med VKA [5]. NOAK er nu førstevalg ved nonvalvulær AFLI [3].

Evidensen for brug af NOAK til patienter med betydende hjerteklapsygdom er begrænset, da mange patienter med hjerteklapsygdom blev ekskluderet fra NOAK-studierne. Definitionen af betydende hjerteklapsygdom varierer mellem studierne.

Vi vil i denne artikel gennemgå tromboembolirisikoen ved forskellige hjerteklapsygdomme, mulige forskelle i trombemekanismen og evidensen for valg af antikoagulation.

VALVULÆR ATRIEFLIMREN

Betegnelsen valvulær AFLI synes ikke længere at henvise til tilstedeværelse af klapsygdom hos patienter med AFLI, men anvendes i stedet om en gruppe patienter med klapsygdomme, der ikke anbefales behandlet med NOAK. I guidelines fra European Society of Cardiology definerer man således valvulær AFLI som tilstedeværelse af AFLI ved reumatisk klapsygdom (altovervejende mitralstenose) og mekanisk hjerteklapprotese. AFLI ved alle andre hjerteklapsygdomme (f.eks. aortastenose (AS) og mitralinsufficiens (MI)) falder uden for betegnelsen valvulær AFLI [3]. Man anbefaler derfor at forlade betegnelsen valvulær AFLI og i stedet benævne de specifikke hjerteklapsygdomme, hvor alene VKA anbefales [3]. I de amerikanske guidelines medtages dog også patienter med biologisk hjerteklapprotese og mitralplastik i definitionen af valvulær AFLI [6].

Tabel 1 viser inkluderede og ekskluderede hjerteklapsygdomme i fase III-studier af behandling med NOAK ved AFLI [7-11], hvorfra der siden er publiceret flere subgruppeanalyser [12-14].

En subgruppeanalyse fra ARISTOTLE viste, at 4.808 (26,4%) af de inkluderede patienter havde moderat
eller svær hjerteklapsygdom eller tidligere havde fået foretaget klapkirurgi. Gruppen med hjerteklapsygdom havde 30% større risiko for at få tromboemboliske komplikationer end gruppen uden hjerteklapsygdom. De hjerteklappatienter, der fik apixaban, havde en lavere forekomst af apopleksi, perifer emboli, stor blødning og intrakranial blødning end de hjerteklappatienter, der fik warfarin. Dette var i overensstemmelse med studiets hovedresultater [12].

I en subgruppeanalyse fra RE-LY undersøgte man 3.950 patienter med hjerteklapsygdom (21,8% af de inkluderede). Denne gruppe havde signifikant højere komorbiditet og flere betydende blødningskomplikationer end gruppen uden hjerteklapsygdom. En sammenligning af de hjerteklappatienter, der fik hhv. dabigatran og warfarin, viste ingen signifikant forskel på apopleksi og systemisk emboli [13].

I ROCKET-AF havde 1.940 (13,7%) af de inkluderede patienter signifikant hjerteklapsygdom, hyppigst MI. Denne gruppe havde mere komorbiditet end de øvrige patienter i studiet. Efter justering for risikofaktorer fandt man, at risikoen for apopleksi og systemisk emboli var ens i gruppen med og uden hjerteklapsygdom [14]. Blødningskomplikationer var lige hyppige ved rivaroxabanbehandling og warfarinbehandling hos patienter uden hjerteklapsygdom, men var hyppigere ved rivaroxabanbehandling hos patienter med hjerteklapsygdom. Man fandt signifikant færre intrakraniale blødninger ved rivaroxabanbehandling hos patienter uden hjerteklapsygdom, men der var ikke signifikant forskel hos patienter med hjerteklapsygdom [14]. Hvorvidt forskellen er reel eller et resultat af multiple post hoc-subgruppeanalyser er uvist.

NATIV HJERTEKLAPSYGDOM

Mitralstenose

Mitralstenose (MS) er hyppigst reumatisk og ses i Danmark overvejende blandt indvandrere fra ikkevestlige lande, hvor forekomsten af gigtfeber er høj [15]. Mens risikoen for apopleksi i gennemsnit er seks gange højere hos patienter med AFLI end hos personer uden AFLI, er risikonen 15 gange forhøjet hos patienter med både AFLI og MS [16]. Mekanismen er formentlig udtalt low-flow i venstre atrium og aurikel. Der foreligger ikke randomiserede undersøgelser af effekten af antikoagulans (AK)-behandling ved MS, hverken hos patienter med eller personer uden AFLI. Nuværende rekommandationer er baseret på retrospektive studier, hvor man har påvist en faktor 4-15-reduktion i forekomst af apopleksi ved AK-behandling [17].

Der foreligger endnu ingen randomiserede studier af effekten af NOAK hos patienter med moderat-svær MS og AFLI, så NOAK anbefales ikke for nuværende
til denne patientgruppe [3]. P.t. afventes INVICTUS-studiet, hvor man undersøger, om rivaroxaban er noninferior til warfarin hos patienter med reumatisk klapsygdom, AFLI og mindst en supplerende risikofaktor for apopleksi [18].

Mitralinsufficiens

Der er divergerende data for den tromboemboliske risiko ved MI og AFLI, hvilket kan skyldes en inhomogen gruppe med forskellige strukturelle årsager til MI. Nogle studier har indikeret en beskyttende effekt på apopleksi ved MI og AFLI sammenlignet med AFLI uden MI [19]. Et andet studie tyder på en øget risiko for tromboemboli ved let-moderat MI [20], mens der synes at være en beskyttende effekt af svær MI [21], som kan være associeret til øget atrialt flow og returflow (såkaldt washing). I et studie med 917 patienter, hvoraf 61% havde MI, kunne man imidlertid ikke påvise nogen sammenhæng mellem MI og risikoen for tromboemboli [22]. Der er heller ikke evidens for, at mitralprolaps i sig selv øger risikoen for tromboemboli ved AFLI [23].

Aortastenose og -insufficiens

AS er den hyppigst forekommende hjerteklapsygdom i de vestlige lande og er hyppigt associeret til AFLI. Disse patienter har ofte mere komorbiditet end patienter, der har AS uden AFLI. Der er imidlertid ikke noget, der indikerer, at AFLI ved AS giver større risiko for tromboemboli, end man kan forvente ved AFLI alene [22]. Risikoen for tromboemboli ved AFLI synes heller ikke at være forhøjet ved aortainsufficiens [22]. En yderligere subgruppeanalyse fra ROCKET-AF [24] tydede på, at NOAK er lige så effektive som warfarin til at forebygge tromboemboli ved AFLI hos patienter med moderat AS, men behandlingen medførte også flere blødningskomplikationer end behandling med warfarin. Om rivaroxaban adskiller sig fra de andre NOAK på dette punkt, eller om vi blot ser resultatet af multiple post hoc-analyser og statistisk usikkerhed, er uafklaret [25].

KORRIGERET HJERTEKLAPSYGDOM

Mekanisk hjerteklapprotese

Patienter med mekanisk hjerteklapprotese har høj risiko for at få tromboemboliske komplikationer og har dermed indikation for AK-behandling, også uden AFLI. Risikoen for tromboemboli er 4-23% pr. år uden AK-
behandling og afhænger af proteseklappens type og generation, med fordoblet risko ved en mekanisk klap i mitralposition [26]. VKA-behandling reducerer risikoen for tromboemboli til 0,6-1,8% pr. år [26].

Patienter med AFLI og mekanisk hjerteklap blev systematisk ekskluderet fra alle de store NOAK-studier (Tabel 1). Der foreligger kun ét randomiseret fase II-studie (RE-ALIGN) med dabigatran til patienter med mekanisk hjerteklap i aorta- eller mitralposition, hvoraf kun 23% også havde AFLI. Studiet blev stoppet før tid pga. en øget forekomst af tromboemboliske episoder (5% vs. 0%) og flere større blødningskomplikationer (4% vs. 2%) i dabigatrangruppen end i warfaringruppen, dvs. at der ikke var nogen gevinst og samtidig øget risiko [27]. Efter dette studie har man stoppet afprøvningen af NOAK til patienter med mekanisk hjerteklapprotese. Disse patienter bør behandles med VKA. Selvstyret AK-behandling reducerer incidensen af tromboemboli signifikant mere end konventionel VKA-behandling og bør tilbydes [28].

Trombedannelsen ved nonvalvulær AFLI opstår hyppigst i venstre atriums aurikel, men trombemekanismen og lokaliseringen kan afvige herfra ved valvulær AFLI [29].

Tromber på mekaniske klapelementer kan bestå af et lag af trombocytter på fremmedlegemet og et fibrinnetværk, hvorimod flowforstyrrelser i venstre atriums aurikel typisk medfører dannelse af et fibrinnetværk. Forskelle i virkningsmekanismerne for warfarin og dabigatran kan muligvis forklare den høje incidens af tromboemboliske komplikationer, der blev fundet i RE-ALIGN. Tidlige tromboemboliske komplikationer kan være relateret til frigørelse af tissue factor, som aktiverer koagulationen og trombindannelsen. Koagulationssystemet kan også aktiveres ved blodets kontakt med syringen og klapoverfladen og aktivere contact pathway før endotelialisering. Dabigatran hæmmer alene trombin, mens warfarin også hæmmer tissue factor-induceret koagulation (via faktor VII) og kontaktinduceret koagulation (via faktor IX) sammen med hæmningen af faktor X og trombin i common pathway.

Biologisk hjerteklapprotese og klapplastik

Biologiske hjerteklapproteser er mindre trombogene end mekaniske. Trombose- og embolirisikoen er størst i de første tre måneder postoperativt og formodes at være relateret til manglende endotelialisering af bioprotesematerialet. Da der samtidig hyppigt ses postoperativ AFLI efter mitralklapsubstitution, er postoperativ VKA-behandling i tre måneder veletableret til denne gruppe. Evidensen for postoperativ VKA-behandling efter biologisk aortaklapsubstitution er svag, men det anbefales som standardbehandling [3]. Risikoen for trombose af bioproteser er dog øget ved lavt cardiac output og ved forkalket og dysfungerende bioprotese [30].

I ROCKET-AF [8] indgik patienter efter klapplastik (annuloplastik og valvuloplastik), og i ARISTOTLE [9] og ENGAGE-AF [11] indgik patienter med klapplastik og biologisk klapprotese. Indtil videre er der ikke publiceret data, der tyder på, at NOAK beskytter dårligere mod tromboemboli end warfarin hos denne patientgruppe [3].

Transkutan aortaklapsubstitution (TAVI), kateterbaseret indsættelse af biologisk aortaklapprotese i en ekspanderbar stent, vinder hastigt frem. Der er ingen data for effekten af NOAK hos patienter, der har fået foretaget TAVI og har AFLI, men der er igangværende studier. Patienter, der har fået foretaget TAVI og har AFLI, kan formentlig sidestilles med patienter med biologiske klapproteser og AFLI, men vi anbefaler at afvente igangværende studier og indtil da fortrinsvis anvende VKA. VKA-behandling er associeret med lavere risiko for klaptrombose end enkelt- og dobbeltpladehæmmerbehandling [31].

KONKLUSION

Patienter med mekanisk hjerteklapprotese eller moderat-svær mitralstenose og AFLI bør behandles med VKA.

Patienter med AFLI og andre native hjerteklapsygdomme end mitralstenose samt patienter med AFLI og klapplastik eller biologisk klapprotese indsat > 3 måneder tidligere kan behandles med VKA eller NOAK efter individuel vurdering af bivirkningsprofilen i samråd med patienten. Evidensen for NOAK til disse patienter er alene baseret på subgruppeanalyser. Der er imidlertid ikke noget, der indikerer, at trombemekanismen og responset på NOAK hos disse patienter adskiller sig substantielt fra effekten hos andre patienter med AFLI. Der kan formentlig også ekstrapoleres til patienter med operationskrævende klapsygdom, som ikke indgik i studierne, men antages at have samme gevinst af NOAK.

Vi anbefaler VKA frem for NOAK til patienter, der har fået foretaget TAVI og har AFLI, indtil resultaterne af de igangværende studier foreligger.

Betegnelsen valvulær AFLI anbefales erstattet med benævnelsen af de specifikke hjerteklapsygdomme.

Acetylsalicylsyre anbefales ikke til forebyggelse af tromboemboli ved AFLI.

Korrespondance: Erik Lerkevang Grove. E-mail: erikgrove@dadlnet.dk

Antaget: 10. maj 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 17. juli 2017

Interessekonflikter:

Reference: 
Ugeskr Læger 2017;179:V02170156
Sidetal: 
2-6
Antithrombotic treatment of patients with valvular atrial fibrillation
Atrial fibrillation (AF) is associated with a markedly increased risk of thromboembolic events, particularly in patients with valvular AF. Recent trials comparing vitamin K antagonists with non-vitamin K antagonist oral anticoagulants (NOACs) for stroke prevention in AF excluded most patients with valvular AF. Although the definition of valvular AF is disputed, the lack of evidence regarding the use of NOACs for these patients is not. We discuss the definition of valvular AF, the risk of thromboembolism, and the antithrombotic treatment for stroke prevention in these patients.

Litteratur

  1. Lip GYH, Laroche C, Dan G-A et al. A prospective survey in European Society of Cardiology member countries of atrial fibrillation management: baseline results of EURObservational Research Programme Atrial Fibrillation (EORP-AF) Pilot General Registry. Europace 2014;16:
    308-19.

  2. Psaty BM, Manolio TA, Kuller LH et al. Incidence of and risk factors for atrial fibrillation in older adults. Circulation 1997;96:2455-61.

  3. Kirchhof P, Benussi S, Kotecha D et al. 2016 ESC Guidelines for the management of atrial fibrillation developed in collaboration with EACTS. Europace 2016;18:1609-78.

  4. Hart RG, Benavente O, McBride R et al. Antithrombotic therapy to prevent stroke in patients with atrial fibrillation: a meta-analysis. Ann
    Intern Med 1999;131:492-501.

  5. Ruff CT, Giugliano RP, Braunwald E et al. Comparison of the efficacy and safety of new oral anticoagulants with warfarin in patients with atrial fibrillation: a meta-analysis of randomised trials. Lancet 2014;
    383:955–62.

  6. January CT, Wann LS, Alpert JS et al. 2014 AHA/ACC/HRS guideline for the management of patients with atrial fibrillation: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on practice guidelines and the Heart Rhythm Society. J Am Coll Cardiol 2014;64:e1-e76.

  7. Connolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S et al. Dabigatran versus warfarin in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2009;361:1139-51.

  8. Patel MR, Mahaffey KW, Garg J et al. Rivaroxaban versus warfarin in nonvalvular atrial fibrillation. N Engl J Med 2011;365:883-91.

  9. Granger CB, Alexander JH, McMurray JJV et al. Apixaban versus warfarin in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2011;365:981-92.

  10. Connolly SJ, Eikelboom J, Joyner C et al. Apixaban in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2011;364:806-17.

  11. Giugliano RP, Ruff CT, Braunwald E et al. Edoxaban versus warfarin in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2013;369:2093-104.

  12. Avezum A, Lopes RD, Schulte PJ et al. Apixaban in comparison with warfarin in patients with atrial fibrillation and valvular heart disease: findings from the Apixaban for Reduction in Stroke and Other Thromboembolic Events in Atrial Fibrillation (ARISTOTLE) Trial. Circulation 2015;132:624-32.

  13. Ezekowitz MD, Nagarakanti R, Noack H et al. Comparison of dabigatran and warfarin in patients with atrial fibrillation and valvular heart disease: the RE-LY trial (Randomized Evaluation of Long-Term Anticoagulant Therapy). Circulation 2016;134:589-98.

  14. Breithardt G, Baumgartner H, Berkowitz SD et al. Clinical characteristics and outcomes with rivaroxaban vs. warfarin in patients with non-valvular atrial fibrillation but underlying native mitral and aortic valve disease participating in the ROCKET AF trial. Eur Heart J 2014;35:3377-85.

  15. Carroll JD, Feldman T. Percutaneous mitral balloon valvotomy and the new demographics of mitral stenosis. JAMA 1993;270:1731-6.

  16. Laupacis A, Albers G, Dalen J et al. Antithrombotic therapy in atrial
    fibrillation. Chest 1995;108(suppl 4):352S-359S.

  17. Adams GF, Merrett JD, Hutchinson WM et al. Cerebral embolism and mitral stenosis: survival with and without anticoagulants. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1974;37:378-83.

  18. https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT02832544 (7. jun 2017).

  19. Wada Y, Mizushige K, Ohmori K et al. Prevention of cerebral thromboembolism by low-dose anticoagulant therapy in atrial fibrillation with mitral regurgitation. J Cardiovasc Pharmacol 2001;37:422-6.

  20. Miyasaka Y, Tsuji H, Tokunaga S et al. Mild mitral regurgitation was associated with increased prevalence of thromboembolic events in patients with nonrheumatic atrial fibrillation. Int J Cardiol 2000;72:229-33.

  21. Nakagami H, Yamamoto K, Ikeda U et al. Mitral regurgitation reduces the risk of stroke in patients with nonrheumatic atrial fibrillation. Am Heart J 1998;136:528-32.

  22. Philippart R, Brunet-Bernard A, Clementy N et al. Prognostic value of CHA2DS2-VASc score in patients with “non-valvular atrial fibrillation” and valvular heart disease: the Loire Valley Atrial Fibrillation Project. Eur Heart J 2015;36:1822-30.

  23. Bonow RO, Carabello BA, Kanu C et al. ACC/AHA 2006 guidelines for the management of patients with valvular heart disease: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines (writing committee to revise the 1998 Guidelines for the Manage. Circulation 2006;114:e84-e231.

  24. Breithardt G, Baumgartner H, Berkowitz SD et al. Native valve disease in patients with non-valvular atrial fibrillation on warfarin or rivaroxaban. Heart 2016;102:1036-43.

  25. Hohnloser SH, Lopes RD. Atrial fibrillation, valvular heart disease, and the use of target specific oral anticoagulants for stroke prevention. Eur Heart J 2014;35:3377-85.

  26. Cannegieter SC, Rosendaal FR, Briet E. Thromboembolic and bleeding complications in patients with mechanical heart valve prostheses. Circulation 1994;89:635-41.

  27. Eikelboom JW, Connolly SJ, Brueckmann M et al. Dabigatran versus warfarin in patients with mechanical heart valves. N Engl J Med 2013;
    369:1206-14.

  28. Christensen TD, Skjoth F, Nielsen PB et al. Self-management of anticoagulant therapy in mechanical heart valve patients: a matched cohort study. Ann Thorac Surg 2016;101:1494-9.

  29. Blackshear JL, Odell JA. Appendage obliteration to reduce stroke in cardiac surgical patients with atrial fibrillation. Ann Thorac Surg 1996;61:
    755-9.

  30. Thiene G, Bortolotti U, Panizzon G et al. Pathological substrates of thrombus formation after heart valve replacement with the Hancock bioprosthesis. J Thorac Cardiovasc Surg 1980;80:414-23.

  31. Hansson NC, Grove EL, Andersen HR et al. Transcatheter aortic valve thrombosis: incidence, predisposing factors, and clinical implications. J Am Coll Cardiol 2016;68:2059-69.

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 14/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

HPV – skal vi vaccinere drenge?
💬
2
Flemming Amter 21. jul 2017 13:33
Lægeforeningen: OK til forsøg med nyt patientregister
💬
1
Thomas Birk Kristiansen 21. jul 2017 07:09
”Brandslukning uden overblik”
💬
3
Rune Jacobsen 20. jul 2017 16:44

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

Nyeste debat