Skip to main content

Arbejdsbetinget astma hos en ortopædkirurg

Cementeret knæalloplastik.
Cementeret knæalloplastik.

Eske Roth1, 2, Christina Blanner Kristiansen1, Karin Dahl Assing1 & Ulla Møller Weinreich1, 3

24. jul. 2017
4 min.

Arbejdsbetinget astma karakteriseres ved de sædvanlige astmasymptomer: variabel luftvejsforsnævring,
hyperreagerende luftveje og inflammation, som opstår på grund af eksposition for stimuli på arbejdspladsen [1]. Det er et diagnostisk kriterium, at der er en klar
årsagssammenhæng mellem eksposition på arbejdspladsen og astmaen. Dette afgøres ofte ved en arbejdsmedicinsk vurdering, hvor der lægges vægt på, at symptomerne opstår i relation til arbejdet og et erkendt sygdomsfremkaldende emne på arbejdspladsen. Polymethylmetaacrylat (PMMA)-eksposition er en anerkendt årsag til erhvervsbetinget astma [2].

SYGEHISTORIE

En tidligere lungerask ortopædkirurg fik hoste og funktionsdyspnø. Da symptomerne opstod, foretog han syv cementerede alloplastikker om ugen. En højopløsnings-CT viste lette fibrotiske forandringer og let matglastegning, hvorfor han blev henvist til vurdering i lungemedicinsk regi.

Her blev der målt gentagne spirometrier med forceret eksspiratorisk volumen i første sekund (FEV1) på 87-108% af forventet værdi og en ratio mellem FEV1 og forceret vitalkapacitet > 70% (Figur 1A). Begge disse målinger gav således normale resultater. Diffusionskapaciteten var let nedsat til 82%, volumenkorrigeret. Der blev udført test for allergenspecifikt immunglobulin E for pollen, husdyr, husstøvmider og skimmelsvampe samt for hønseæg, komælk, torsk, hvede, jordnødder og sojabønner, alle var negative. Derudover blev niveauet af eosinofile leukocytter målt, og det var normalt. Herefter udførtes en metakolinprovokationstest (Figur 1B), hvor patienten ved inhalation af 180 mikrogram reagerede med astmasymptomer.
På grund af dette blev han sat i behandling for astma.

Man havde mistanke om, at symptomerne skyldtes eksposition for den knoglecement, som bruges til alloplastik, da patienten registrerede en sammenhæng mellem symptomer og eksposition trods optimale udluftningsforhold på operationsstuen.

Knoglecementen består hovedsageligt af PMMA, bedre kendt som plexiglas. Han blev derfor henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik. Under pausering af behandlingen blev der ved hjælp af gentagne peak flow-må-
linger i forbindelse med både arbejde og i ferieperio-
der påvist en sammenhæng mellem eksposition for knoglecement og astmasymptomer (Figur 1C). Ved dermatologisk undersøgelse fandt man ingen kontaktallergi.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte lidelsen som arbejdsbetinget. Der blev iværksat tiltag for at mindske ekspositionen for knoglecement. Patienten begyndte at benytte filtermaske i forbindelse med operationerne, og den ordinerede inhalationsbehandling fortsatte. Han kunne således opretholde sin jobfunktion.

DISKUSSION

I sygehistorien belyses et tilfælde af arbejdsbetinget astma hos en læge, der var eksponeret for PMMA. Der er få lægevidenskabelige artikler om PMMA, og der er kun få kasuistikker, der omhandler eksponeret hospitalspersonale, som har fået astma eller astmalignende symptomer efter eksposition for knoglecement, heriblandt er der tilfælde, hvor astmadiagnosen ikke er endeligt bekræftet [3, 4]. Derimod findes der flere kasuistikker om astma i forbindelse med eksposition blandt odontologer [5]. Det kan skyldes forskel i eksposition i de forskellige faggrupper, alternativt kan det være et udtryk for underrapportering blandt sundhedspersonale.

PMMA er en kendt luftvejsirritant, hvilket er fuldt foreneligt med, at astmaen hos patienten i sygehistorien ikke var allergisk, men irritantfremkaldt. Patienten kunne derfor opnå remission af symptomerne med relevant astmabehandling og mindsket eksposition for PMMA ved reduktion i antallet af ugentlige operationer og dermed opretholde sit arbejde.

Trods optimale udluftningsforhold og overholdte sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med cementerede knæalloplastikker, er det muligt at få arbejdsbetinget astma ved arbejde med PMMA, hvilket derfor må overvejes hos patienter, der får astmasymptomer på operationsstuen.

Korrespondance: Eske Roth. E-mail: eske.roth@gmail.com

Antaget: 16. maj 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 24. juli 2017

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.d

Summary

Work-related asthma in an orthopaedic surgeon

An orthopaedic surgeon with no history of lung disease developed cough and dyspnoea. The patient was diagnosed with asthma by spirometry and bronchial provocation test with methacholine. A clear correlation between symptoms and work was established meriting a referral to a centre for occupational health. The patient was diagnosed with work-related disease, which was recognized by the industrial injury board. The cause was methyl methacrylate, a known airway irritant, which is an important component of bone cement. Previously, no cases of work-related asthma in orthopaedic surgeons have been reported.

Referencer

LITTERATUR

  1. Bernstein IL, Bernstein DI, Chan-Yeung M. Asthma in the workplace. 4th ed. CRC Press, 2013.

  2. Sullivan JB, Krieger GR. Clinical Environmental Health and Toxic Exposures. 2nd ed. Lippincott Williams & Wilkins, 2001.

  3. Reynaud-Gaubert M, Philip-Joet F, Arnaud A. Professional asthma due to methylmethacrylate. Presse Med 1991;20:386.

  4. Borak J, Fields C, Andrews LS et al. Methyl methacrylate and respiratory sensitization: a critical review. Crit Rev Toxicol 2011;41:230-68.

  5. Scherpereel A, Tillie-Leblond I, Pommier de Santi P et al. Exposure to methyl methacrylate and hypersensitivity pneumonitis in dental technicians. Eur J Allergy Clin Immunol 2004;59:890-2.