Ph.d.-afhandlingen udgår fra Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Aarhus Universitet. Den består af tre originalartikler og en oversigt.
Urodynamikken er i dag i en rivende udvikling. Studier af metoder med fysiologisk blærefyldning, ambulatorisk urodynamik og hjemmeflow hos normalpersoner mangler i vid udstrækning. Formålet er derfor at beskrive hjemmeflowundersøgelser og ambulatorisk urodynamik i en gruppe af raske unge mænd. Derudover er der undersøgt, om en kontinuerligt drænet blære ændrer urinproduktionen og niveauerne af p-AVP og p-ANP.
Fyrre raske unge mænd foretog fem døgns hjemmeflowmålinger og førte væskedagbog. Den gennemsnitlige vandladning var på 312 ml med et maksimalt flow på 27,5 ml/sek. Der var store intra- og interindividuelle forskelle i de målte parametre. Et stort væskeindtag øgede ikke blot antallet af vandladninger, men også volumen.
Tredive personer indgik i det andet arbejde, der omhandler ambulatorisk urodynamik. De målte parametre var ikke forskellige fra hjemmeflowmålingerne. Hos stort set alle var der detrusorkontraktioner i blærens fyldningsfase, og vi kan beskrive tre forskellige typer detrusorfunktion i forbindelse med miktionen. Hvis man bruger de gængse konventionelle kriterier, må alle deltageres vandladninger beskrives som abnorme.
Der fandtes ingen forskelle i urinproduktionen, p-AVP eller p-ANP på dage med drænet blære og med normal vandladning.
Vi har vist, at man i dag kan bruge urodynamiske metoder i klinikken med fysiologisk blærefyldning. Kontinuerlig blæredrænage har ingen klinisk betydende indflydelse på urinproduktionen. Fremtidige studier vil beskæftige sig med væskeindtagelsens betydning for vandladningen samt forsøge at klarlægge detrusoraktiviteten i fyldningsfasen og umiddelbart før miktionen.