Atrial fibrillation in systolic heart failure

Ph.d.-afhandlingen består af en oversigt samt tre artikler og udgår fra Kardiologisk-endokrinologisk Klinik E, Frederiksberg Hospital. Formålet var i en population af patienter med dokumenteret systolisk hjertesvigt 1) at undersøge forekomsten af permanent atrieflimren (AF) og paroxystisk atrieflimren (PAF), 2) at undersøge den prognostiske betydning af AF og 3) at bestemme niveauet samt den prognostiske betydning af NT-proBNP hos patienter med AF. I alt 1.019 konsekutive patienter blev inkluderet i studiet. Deltagerne gennemgik: klinisk objektiv undersøgelse, ekkokardiografi (EKG), blodprøver samt medicinsk anamnese. På et af centrene fik patienterne taget blodprøve til analyse af NT-proBNP, et opfølgnings-EKG og 48-timers Holter-monitorering. Den mediane opfølgningstid var 644 dage. Endepunkterne var total død og total død eller hospitalsindlæggelse (kombineret endepunkt). Projektets hovedkonklusioner var følgende: Prævalensen og incidencen af AF var høj, henholdsvis 26% og 6%. Kun en patient ud af 79 havde en episode med PAF under 48-timers Holter-monitorering. Tilstedeværelse af AF ved inklusion var en risikofaktor for såvel død som for det kombinerede endepunkt. Multivariat undersøgelse viste, at AF var en uafhængig prædiktor for det kombinerede endepunkt men ikke for total død. Udvikling af nyopstået AF var ligeledes en uafhængig prædiktor for det kombinerede endepunkt men ikke for total død. NT-proBNP var højere hos patienter med AF sammenlignet med patienter med sinusrytme, og AF var en uafhængig prædiktor for NT-proBNP. Høj NT-proBNP var associeret med øget mortalitet hos patienter med AF. Den prognostiske værdi af NT-proBNP, beskrevet i andre studier, var bevaret hos patienter med AF og systolisk hjertesvigt.