Skip to main content

Behandling af smerter med lokale analgetika

Mogens Pfeiffer Jensen & Ulrich Fredberg

Ugeskr Læger 2018;180:V69339

28. maj 2018
3 min.

Smerter er en af sundhedsvæsenets store udfordringer. Opgørelser viser, at 20-30% af den danske befolkning lider af kroniske smerter i varierende grad, og 5-10% har en behandlingskrævende, kronisk smertetilstand. Smertepatienter har nedsat livskvalitet og problemer med at holde sig på arbejdsmarkedet. Ud over de menneskelige omkostninger er der store samfundsøkonomiske udgifter til behandlinger, sygemeldinger og førtidspensioner [1]. Smertemekanismerne er komplekse og vores forståelse af dem er fortsat ufuldstændig.

Vore terapeutiske muligheder er begrænsede. Farmakologisk behandling af smerter er problematisk. Vi har få midler til rådighed, og de har ofte insufficient effekt og/eller uacceptable bivirkninger. Para-cetamol har relativt beskeden effekt på smerter, og samtidig er der risiko for leversvigt ved forgiftning. Nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) har hyppige og svære bivirkninger, hvor særligt gastrointestinal blødning og kardiovaskulære events begrænser anvendeligheden. Opioider, både de såkaldt svage og de stærke opioider, har multiple bivirkninger og toleransudvikling, fysisk samt psykisk afhængighed komplicerer brugen. Tricykliske antidepressiva og membranstabiliserende stoffer har kun svag analgetisk effekt og kun på neurogene smerter. Der er således et udtalt behov for mere effektive analgetiske midler med færre bivirkninger.

Litteraturen om lokalbehandling, hvor det analgetiske stof påføres huden i det smertende område for at opnå lokal analgetisk effekt (topiske analgetika), er fortsat sparsom, men vores viden på området er øget i de seneste år. Derry et al har udgivet en ny oversigt på området [2], hvor man gennemgår systemiske review publiceret i Cochrane Database of Sys-temic Reviews om udvalgte smertetilstande.

Lokalt applicerede analgetika bruges til et bredt spektrum af smertetilstande som f.eks. akutte smerter i form af forstrækninger og forstuvninger, tendinopatier eller muskelsmerter, kroniske smerter i form af slidgigt i hænder og knæ samt neuropatiske smerter. NSAID i formuleringer til lokal anvendelse kan i et vist omfang penetrere huden og trænge ned i bløddele som muskler og sener. Den systemiske biogængelighed er til gengæld lav.

I artiklen gennemgås 13 review, der inkluderede 260 studier med i alt 30.700 patienter med henblik på effekt og bivirkninger. I studierne og dette seneste Cochrane-review anførtes god evidens for effekt af topiske formuleringer af diclofenac og ketoprofen på akutte smertetilstande som forstuvninger og forstrækninger, hvor der fandtes lave number needed to treat (NNT)-værdier (1,8-4,7). Bivirkningsfrekvensen var lav, 4,3%, og på niveau med frekvensen ved placebo. Det pointeres, at formuleringen af lægemidlet er vigtig, således fremgår det, at gelformuleringer generelt virker bedst.

Ved kroniske muskuloskeletale smerter som slidgigt i hænder og knæ, hvor behandlingsvarigheden var 6-12 uger, fandt man, at effekten af topisk diclofenac og ketoprofen var meget begrænset (NNT: 6,9-9,8). Her var bivirkningsfrekvensen højere end ved placebobehandling (14-15% vs. 8-13%) med number needed to harm (NNH) på 16. Der blev ikke beskrevet alvorlige bivirkninger. Ved lokalehandling af postherpetiske neuralgier med topikal capsaicin blev smerterne halveret hos en ud af 12 patienter. Capsaicin gav bivirkninger hos 62% med NNH på 2,6.

Konklusion: Lokale analgetika har god effekt og få bivirkninger ved behandling af akutte smertetilstande som forstrækninger og forstuvninger og kan derfor anbefales.

Ved mere kroniske smerter som slidgigt i hænder og knæ er effekten mere tvivlsom, men behandlingen kan forsøges, da bivirkningerne er relativ få og ikke alvorlige, samtidig er der er få alternative analgetiske behandlingsmuligheder. Enkelte patienter kan have effekt af lokal capsaicin, men bivirkninger er til gengæld meget hyppige, hvorfor stoffet ikke kan anbefales generelt, men kun på særlige indikationer.

Korrespondance: Mogens Pfeiffer Jensen, Reumatologisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital. E-mail: Pfeiffer@
aarhus.rm.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Referencer

LITTERATUR

  1. Sjøgren P, Ekholm O, Peuckmann V et al. Epidemiology of chronic pain in Denmark: an update. Eur J Pain 2009;13:287-92.

  2. Derry S, Wiffen PJ, Kalso EA et al. Topical analgesics for acute and
    chronic pain in adults – an overview of Cochrane Reviews. Cochrane Database Syst Rev 2017;5:CD008609.