Behandling af svær astma med anti-immunglobulin E (omalizumab)

Prævalensen af astma hos yngre voksne er steget, således at der i dag er omkring 300.000 personer med astma i Danmark [1]. Selv om patienter med svær astma udgør en mindre del (5-10%) af astmatikerne, er det disse patienter, der udgør den største kliniske udfordring. Svær astma ledsages af øget frekvens af indlæggelser, skadestuebesøg, intensivbehandling og hyppige kure med systemisk steroid, hvilket kræver omkring halvdelen af de samlede udgifter til behandling af astma [2]. Behandling med anti-immunglobulin E (IgE) er en ny mulighed, der ved svær allergisk astma kan reducere antallet af svære anfald og behovet for behandling samt øge patienternes livskvalitet [3]. Målet med denne opgørelse er at vise implementeringen af denne nye behandling hos en gruppe patienter med ustabil sygdom i to lungemedicinske ambulatorier.

Sygehistorie

I denne opgørelse indgår der tre patienter, heraf en kvinde, med svær ustabil astma. Patienterne er gennem længere tid blevet fulgt og behandlet på lungemedicinske speciallægeambulatorier (Bispebjerg Hospital og Aalborg Sygehus) (Tabel 1). De havde atopisk sygdom med allergi over for flere aeroallergener, serum-IgE 139-263 kU/l, allergisk rinitis (n = 3) og atopisk dermatitis (n = 1). Alle havde daglige astmasymptomer, nogle havde hyppige natlige symptomer (n = 2), nedsat lungefunktion (n = 3) og reversibilitet eller peak flow-variation (n = 3), hvilket førte til klassifikation i henhold til globalinitiative of asthma (GINA) 3-4 trods behandlingen. Lungefunktionen udtrykt ved FEV1 var meget varierende (minimum: 43-61% prednisolon til maksimum: 73-107% prednisolon (Tabel 1)). Basisbehandlingen var moderat til høj dosis inhalationssteroid (ICS) (ICS: 800-2.500 mikrogram dagligt) kombineret med langtidsvirkende β2-agonist i en fixedcombination (FC) med ICS (FC-ICS/ LABA) (n = 3), korttidsvirkende β2-agonist (SABA) (n = 3), montelukast 10 mg × 1 (n = 3), nasalsteroid (n = 3) og antihistamin (n = 3). Behandling med systemisk prednisolon var hos nogle nødvendigt dagligt (n = 2) eller i kure af forskellig varighed (n = 1). Flere havde haft behov for skadestuebesøg (n = 3), indlæggelser (n = 3) og hyppige uanmeldte konsultationer (n = 3).

Idet der var tale om patienter med svær persisterende atopisk astma, der på trods relevant antiastmatisk behandling forblev symptomatiske, blev omalizumabbehandling påbegyndt med injektion af 300 mg hver fjerde uge (n = 2) eller hver anden uge (n = 1), afhængigt af personvægt og serum-IgE.

Efter behandling med omalizumab havde patienterne bedret deres astma og fik stigende lungefunktion, som stabiliserede sig på 65-107% prednisolon. Symptomfrekvensen kunne klassificeres som mild og mildt persisterende. Der var mulighed for reduktion i den antiastmatiske og anden behandling efter seks måneders vanlig behandling. Forkølelse, besøg i sommerhus og febrile eksacerbationer forløb uden det vanlige prednisolonbehov. Ingen havde behov for skadestuebesøg eller indlæggelser. Siden afsluttet behandlingsforløb i det primære studie er alle tre patienter fortsat med anti-IgE-behandling nu på andet år med vedvarende reduktion af astmasymptomerne, inhalationsbehandling og brug af systemisk steroid.

Diskussion

Vi fandt, at behandling med anti-IgE (omalizumab) til patienter med svær ustabil astma trods relevant antiastmatisk behandling havde betydende klinisk effekt på patienternes sygdom, vurderet ud fra astmasymptomer, antal eksacerbationer, livskvalitet og mulighed for medicinreduktion. Desuden fungerede denne introduktion af subkutan antiastmatisk behandling tilfredsstillende i begge ambulatorier med erfaringer i specifik immunterapi.

Formålet ved behandling af astma med anti-IgE (omalizumab) er at binde frit cirkulerende IgE i plasma, hvilket hæmmer det inflammatoriske respons [4], for derigennem at reducere symptomerne, mindske antal forværringer og bedre livskvaliteten [3]. Vores erfaringer er i overensstemmelse med erfaringerne fra tidligere multicenterstudier hos voksne med moderat til svær ustabil allergisk betinget astma [5], hvor man fandt klinisk bedring af patienternes astma. Samtidig var der også bedring i de øvrige atopiske lidelser og antallet af indlæggelser, hvilket ligeledes er kendt [3, 5]. I lighed med i disse studier var der efter et halvt års behandling også mulighed for at foretage reduktion i den faste forebyggende inhalationssteroidbehandling og behandling med systemisk prednisolon [5]. Konklusion: I klinisk regi var det muligt at integrere dette nye behandlingsalternativ til patienter, der havde svære astmasymptomer trods anden relevant behandling.

Vibeke Backer, Lungemedicinsk Forskningsenhed, Lungemedicinsk Klinik L, Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. E-mail: backer@dadlnet.dk

Antaget: 8. maj 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet

1. Skadhauge LR, Bælum J, Siersted HC et al. Forekomst af astma hos yngre voksne. Ugeskr Læger 2005;167:648-51.
2. Barnes PJ, Jonsson B, Klim JB. The costs of asthma. Eur Respir J 1996;9:636-42.
3. Finn A, Gross G, van Bavel J et al. Omalizumab improves asthma-related quality of life in patients with severe allergic asthma. J Allergy Clin Immunol 2003;111:278-84.
4. MacGlashan DW Jr, Bochner BS, Adelman DC et al. Down-regulation of FceRI expression on human basophils during in vivo treatment of atopic patients with anti-IgE antibody. J Immunol 1997;158:1438-45.
5. Bousquet J, Cabrera P, Berkman N et al. The effect of treatment with omalizumab, an anti-IgE antibody, on asthma exacerbations and emergency medical visits in patient s with severe persistent asthma. Allergy 2005;60:302-8.