Behandling med kolkicin af gravid kvinde med familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber (FMF) forekommer hovedsagelig hos mennesker, der stammer fra Middelhavslandene.

Sygdommen følger et autosomalt recessivt mønster i nedarvning. Den karakteriseres dels af akutte feberattakker med serositis og et erysipelaslignende erytem, og dels af udvikling af amyloidose, diagnosticeret ved proteinuri og verificeret ved nyrebiopsi [1]. Det typiske attak består i abdominalsmerter, peritonit, feber, opkastning og fravær af tarmlyde. Symptomerne udvikles inden for få timer og remitterer inden for 48 timer. Biokemisk ses der forhøjet C-reaktivt protein (CRP) og sænkningsreaktion (SR). FMF kan medføre sterilitet hos kvinder f.eks. pga. peritonale adhæsioner efter serositis [2].

Kolkicin er kendt som et farmaka, som kan reducere antallet og sværhedsgraden af sygdomsepisoderne og hyppigheden af amyloidose [1, 3].

Før 1970'erne frarådede man gravide med FMF at indtage kolkicin pga. rapporter om kromosomanomalier hos de nyfødte. Efterfølgende rapporter om gravide, der har indtaget kolkicin under graviditeten og har født sunde børn, har ændret anbefalingerne [1, 3-5]. Endvidere ses risikoen for ufrivillig abort ikke at være større under kolkicinbehandling end uden behandling. Dog er risikoen større end i normalbefolkningen. Man anbefaler føtal karyotypning hos gravide, der er i kolkicinbehandling [5].

Kolkicin givet til gravide med FMF har ikke før nærværende sygehistorie været anvendt på Amtssygehuset i Glostrup, og der er ikke tidligere publiceret danske studier om emnet.

Sygehistorie

En tyrkisk kvinde, født i 1967, var homozygot for FMF. Hun havde været bosat i Danmark siden 1987 og fødte i 1988 og 1992 to raske børn. Kvinden var blevet behandlet med kolkicin siden ca. 1990, hun pauserede under begge graviditeter og efterfølgende amning.

Hun havde været hospitaliseret hver 3.-4. måned med klassisk anfald af FMF med peritonitis, subjektivt beskrevet med febrilia, diffuse mavesmerter, kvalme og opkastninger.

Objektivt fandtes der defense, ingen organomegali, normale forhold ved rektaleksploration og intermitterende artritis. Biokemisk fandtes der stigende CRP og SR. En urinstiks var blank. Normal hæmoglobinelektroforese. Røntgenundersøgelse af thorax, ultralydskanning af abdomen og rektoskopi viste intet abnormt. En gastroskopi viste flere fibrinbelagte ulcera og blev opfulgt af ulcus-eradikationsbehandling. Efterfølgende gastroskopier viste normale forhold. Gynækologiske og mave-tarm-kirurgiske undersøgelser viste normale forhold (patienten var tidligere appendektomeret).

Patienten blev behandlet med kolkicintabletter 0,5 mg, 2-4 gange daglig som vedligeholdelsesbehandling og ved attakker givet som »kolkicinkur« med 0,5 mg hver anden time indtil effekt eller diaré. Som immunosuppressiva forsøgtes behandling med azathioprin, som dog blev seponeret efter tre måneder pga. manglende effekt. Herudover havde patienten et stigende forbrug af analgetika.

På grund af graviditetsønske seponerede patienten selv kolkicinbehandlingen. Herefter optrappedes anfaldshyppigheden af FMF. Hun var således indlagt frem til fødslen afbrudt af få dages udskrivelse og genindlagt umiddelbart efter. Under hele forløbet var der biokemisk forhøjet CRP og SR. Patienten forsøgtes behandlet med humant normalt immunglobulin som intravenøs infusion 20 g daglig i tre konsekutive dage uden effekt. Endvidere blev hun behandlet med prednisolontabletter 25 mg daglig, ligeledes uden effekt.

I graviditetsuge 23 + 2 påbegyndtes kolkicinbehandling i doser som anvendt før graviditeten, denne behandling blev opretholdt resten af graviditeten. Der blev udført relevant prænatal diagnostik, som ikke gav anledning til svangerskabsafbrydelse. Patienten fødte et velskabt barn til terminen.

Diskussion

FMF forventes set med øget hyppighed i Danmark. I udenlandske studier dokumenteres det gavnlige i at fortsætte kol-kicinbehandling under graviditeten, dog med anbefaling af fostervandsdiagnostik. Ehrenfeld et al fandt i 1987 i et studie af 36 kvinder med FMF, at hyppigheden af spontane aborter og infertilitet generelt var høj hos kvinder med FMF, men hyppigheden var uafhængig af kolkicinbehandling. De kvinder, der var i kolkicinbehandling, fødte alle raske børn [5]. Rabinovitch et al publicerede i 1992 et studie af 116 kvinder med FMF, hvori man ikke fandt overhyppighed af anormaliteter hos børn af gravide, der tog kolkicin før eller under graviditeten [3].

Efter gennemgang af litteratur vedrørende kolkicinbehandling af gravide med FMF må man konkludere, at kolkicin i specielle situationer kan anvendes til gravide, idet det har vist reduktion af antallet og sværhedsgraden af sygdomsepisoderne og deraf faldende hyppighed af komplikationer. I denne sygehistorie var dosis ens uanset graviditet dvs. 0,5 mg 2-4 gange daglig som vedligeholdelsesbehandling.

Anne Duer , Skovduestien 10, 2. tv., DK-2400 København NV. E-mail: anne-duer@dadlnet.dk

Antaget: 19. april 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet