Skip to main content

Benign galdeblærepolyp er en sjælden årsag til hæmobili

Liv Bjerre Juul Nielsen1, Nicolai Aagaard Schultz1, Jane Preuss Hasselby2 & André Wettergren1

9. sep. 2013
4 min.

Hæmobili er en sjælden årsag til gastrointestinal blødning. Hæmobili er karakteriseret ved Quinckes triade, der består af gastrointestinal blødning, galdekolik og ikterus [1]. De primære årsager til hæmobili inkluderer traumer, galdesten, inflammation, vaskulære malformationer, malignitet og iatrogene årsager [1, 2].

En benign galdeblærepolyp er sjældent årsag til hæmobili, og kun to tilfælde er beskrevet i den engelsksprogede litteratur [1, 3]. Vi præsenterer en sygehistorie, hvor en benign galdeblærepolyp var årsag til gastrointestinal blødning.

SYGEHISTORIE

En 63-årig mand blev henvist til vurdering ved en multidisciplinær teamkonference (MDT) på mistanke om galdeblærecancer. Patienten havde fire ugers anamnese med smerter i epigastriet, kvalme, daglige opkastninger og vægttab. Han beskrev svimmelhed, svedtendens, øget træthed og sort afføring. Ved den objektive undersøgelse var han bleg, men alment upåvirket. Der var lettere ømhed under højre kurvatur og ingen melæna ved rektal eksploration.

Hans hæmoglobinniveau var faldet fra 5,8 mmol/l til 3,6 mmol/l på tre uger. Alanintransaminaseniveauet var 169 U/l (referenceinterval 10-70 U/l), basisk fosfatase-niveauet var 854 U/l (referenceinterval 35-105 U/l). Bilirubinniveauet og koagulationsfaktorerne 2, 7, 10 var normale. Ved en abdominal ultralyd (UL)-skanning og computertomografi (CT) sås en uregelmæssig, tykvægget galdeblære, som indeholdt en hypodens masse og små konkrementer (Figur 1). En gastroskopi og en koloskopi viste normale forhold uden tegn til gastrointestinal blødning. Patienten blev henvist til operation på mistanke om galdeblærecancer.

Ved operationen fandt man en forstørret galdeblære, som indeholdt blod, et hæmatom og en 2 cm stor, stilket galdeblærepolyp uden tegn til malignitet. Intraoperativ UL-skanning af leveren viste normale forhold, den intraluminale udfyldning var forklaret af hæmatomet, og der blev derfor foretaget kolecystektomi som eneste behandling. Det postoperative forløb var ukompliceret uden tegn til fornyet gastrointestinal blødning, og patienten havde et år efter ikke haft sygehuskontakt.

Histologisk var der svær fibrose og kronisk inflammation i galdeblærevæggen, og ved stilkens basis fandtes granulationsvæv og blødning. Lumen var udfyldt af en stor trombemasse. Der var ingen dysplasi eller tegn på malignitet.

Hæmobili ses sjældent og kan være svært at diagnosticere. Hæmobili er årsag til 2-5% af alle gastrointestinale blødninger og har en betydelig mortalitet [2].

Abdominal UL-skanning kan bruges til at stille diagnosen med, men kan også mislede. Frisk blod har høj ekkogenicitet i galdeblæren, men ændrer sig til en mindre refleksiv, ikkeskyggedannende intraluminal masse. Abdominal CT kan afsløre en intraluminal masse, og i den akutte fase kan der ses ekstravasation. Ved endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi kan man eventuelt se blod i ductus choledochus [2].

Angiografi synes at være den nyttigste diagnostiske modalitet ved akut blødning, men den er mindre egnet til den initiale screening [3, 4].

Behandlingsformålet er at stoppe blødningen og genetablere galdeflowet. Angiografi med embolisering betragtes som primærvalg og som det mest effektive til at kontrollere en intrahepatisk årsag til blødningen. Blødning fra gadeblæren og hæmoragisk kolecystitis kræver kolecystektomi [2, 4].

Galdeblærepolypper er ofte symptomfrie og diagnosticeres som bifund ved en abdominal UL-skanning. De hyppigste symptomer er smerter under højre kurvatur og i epigastriet, dyspepsi, kvalme eller opkastninger. Galdeblærepolypperne kan forårsage obstruktiv ikterus, akalkuløs kolecystitis og som i dette tilfælde hæmobili [5]. Polyppernes prævalens er ca. 5%, og de inddeles i neoplastiske (5%) og nonneoplastiske (95%). De nonneoplastiske inddeles i kolesterolpolypper (60%), adenomyomatose (25%), og inflammatoriske polypper (10%), og de neoplastiske inddeles i adenomer (4%), leiomyomer, lipomer, neurofibromer og neuroendokrine tumorer [5]. Hos patienten i sygehistorien kunne vi ikke med sikkerhed fastslå, hvilken type polyp der var tale om, men kun at der ikke var tegn på dysplasi eller malignitet.

Sygehistorien bekræfter, at diagnosen hæmobili er svær at stille. Trods det at patienten havde to ud af tre symptomer fra Quinckes triade (gastrointestinal blødning og galdekolik) og trods grundig præoperativ diagnostik, fandt man først årsagen til patientens gastointestinale blødning peroperativt.

Hos en patient med gastrointestinal blødning, hvor man ved gastroskopi og koloskopi ikke finder årsagen, og hvor patienten har symptomer fra Quinckes triade ud over blødning, bør man have mistanke om hæmobili.

KORRESPONDANCE: Liv Bjerre Juul Nielsen, Bodenhoffs Plads 10, 3. t.h.,
1430 København K. E:mail: livbjerre@icloud.com

ANTAGET: 31. oktober 2012

FØRST PÅ NETTET: 15. april 2013

INTERESSEKONFLIKTER:

Summary

Benign gallbladder polyp is a rare cause of haemobilia

Referencer

LITTERATUR

  1. Cappell MS, Marks M, Kirschenbaum H. Massive hemobilia and acalculous cholecystitis due to benign gallbladder polyp. Dig Dic Sci 1993;38:1156-61.

  2. Green MHA, Duell RM, Jamieson NV et al. Haemobilia. Br J Surg 2001;88:773-86.

  3. Aydin M, Aslaner A, Söylemez Ö et al. Massive hemobilia and pancreatitis due to benign gallbladder polyp: report of a case. Firat Tip Dergisi 2008;13:131-3.

  4. Merrell SW, Schneider PD. Hemobilia – evolution of current diagnosis and treatment. West J Med 1991;155:621-5.

  5. Gallahan WC, Conway JD. Diagnosis and management of gallbladder polyps. Gastroenterol Clin N Am 2010;39:359-67.