Betydningen af ti års landsdækkende alkoholkampagne i Danmark for kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser

Introduktion: Både i Storbritannien og i Danmark er der gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til de øvre grænser for et risikabelt alkoholforbrug. I Danmark har der kørt en kampagne hvert år i uge 40, fra 1990 til 2001, med information om de anbefalede genstandsgrænser på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder. Formålet med det nærværende studie er at undersøge betydningen af denne tilbagevendende kampagne på niveauet af kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser for mænd og for kvinder.

Materiale og metoder: I alt 1.030 tilfældigt udvalgte, repræsentative voksne danskere blev interviewet per telefon hvert år i løbet af 1994-1999.

Resultater: Vi fandt, at niveauet for kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser steg hos alle individer i løbet af perioden. Dog var det således, at i slutningen af undersøgelsesperioden (1999) kendte 80% af de højtuddannede unge mænd (18-25 år) til de anbefalede genstandsgrænser for eget køn, mens kun 35% af de lavtuddannede ældre mænd (mere end 65 år) havde kendskab til de anbefalede genstandsgrænser. Der var en tilsvarende fordeling for kvinder. Personer, som oplyste at have et højere alkoholindtag end det anbefalede for eget køn, det vil sige 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder, havde hyppigere kendskab til de anbefalede genstandsgrænser end de, der havde et lavere forbrug.

Diskussion: Vi konkluderer heraf, at oplysningskampagner, som kampagnen om anbefalede genstandsgrænser for alkohol, absolut har en indflydelse på niveauet af bevidsthed i befolkningen. Yderligere nås de, som drikker mere end de anbefalede 21 og 14 genstande om ugen, med disse kampagner.

Få år efter, at det britiske sundhedsministerium i 1987 startede deres kampagne om anbefalede genstandsgrænser, kopierede vi i Danmark konceptet og brugte dette i en dansk kampagne. Hovedformålet med kampagnen var at udbrede kendskabet til det hensigtsmæssige i for kvinder at drikke mindre end 14 genstande om ugen, og for mænd mindre end 21 genstande om ugen. På trods af, at der har været uenighed om det videnskabelige grundlag for disse anbefalede genstandsgrænser, har de været uændret igennem 1990'erne i Danmark (1-3). Hverken i Storbritannien eller i Danmark har indflydelsen af disse kampagner været synlige på det totale alkoholforbrug, som har været stabilt i løbet af 1980'erne og 1990'erne (4). På den anden side er der mange faktorer, der har indflydelse på det totale alkoholforbrug, som i Danmark faktisk er stagnerende på trods af lettere tilgang til alkohol og lavere afgifter. Desuden har mindre undersøgelser af effekten af korttidsoplysningskampagner (som tv-spots og lignende) antydet, at sådanne kampagner kan have en indflydelse (5).

Formålet med nærværende studie er at evaluere indflydelsen af en tilbagevendende kampagne på kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser for alkoholforbrug på hele den danske befolkning.

Materiale og metoder

I løbet af perioden fra 1990 til 2001, hvert år i uge 40, har der kørt tilbagevendende kampagner om det hensigtsmæssige i at drikke mindre end 14 genstande per uge for kvinder og mindre end 21 genstande per uge for mænd. Kampagnerne, der er finansieret af Sundhedsstyrelsen, havde (hvert år) forskellige målgrupper (kun de 40-årige, storforbrugere, hele befolkningen osv.) og forskellige koncepter (tv, husstandsomdelt materiale, plakater, foldere osv.), men alle indeholdt de de anbefalede genstandsgrænser som hovedbudskab. I løbet af kampagneugen blev budskabet bragt via annoncering, i tv, radio, aviser og dagblade og i forbindelse med lokale aktiviteter.

Et tilfældigt udsnit af den voksne befolkning (over 18 år) blev interviewet i september og i oktober umiddelbart før og efter uge 40-kampagnen samt i februar i årene fra 1994 til 1999. Disse undersøgelser, også finansieret af Sundhedsstyrelsen, indeholdt spørgsmål om alder, uddannelsesniveau, alkoholforbrug og kendskab til anbefalede genstandsgrænser for eget køn. Som del i et længere telefoninterview blev spørgsmålene stillet i rækkefølgen nævnt i Fig. 1 . Individerne blev interviewet på en vilkårlig ugedag. Der er kun brugt data fra februarundersøgelserne i de nærværende analyser, hvilket øger sandsynligheden for et billede af mere end blot den akutte kampagneeffekt. Gennemsnitsresponsraten var 56%; svarende til 6.234 mænd og kvinder, som blev interviewet i februarundersøgelserne (1994: 1.063 individer, 1995: 1.051 individer, 1996: 1.031 individer, 1997: 1.041 individer, 1998: 1.043 individer og 1999: 1.005 individer). Vi har ingen information om non-respondere.

Statistik

Ved hjælp af logistisk regression blev odds-ratioer for kendskab til de anbefalede genstandsgrænser for eget køn estimeret. Den afhængige variabel var kendskab til anbefalede genstandsgrænser for eget køn (kendt, ukendt), mens de uafhængige variable var: alder (kategorierne: 18-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65 eller mere), uddannelsesniveau (mindre end syv år, 8-9 år, ti år eller højere uddannelse), aktuelt alkoholforbrug i forhold til de anbefalede genstandsgrænser (mindre, mere eller tilsvarende), år for undersøgelsen (1994, 1995, 1996, 1997, 1998 eller 1999).

Resultater

Fra 1990, da kampagnen blev lanceret og ingen (0%) kendte de anbefalede genstandsgrænser, til udgangen af evalueringsperioden er niveauet for kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser øget til 47% af alle kvinder og 67% af alle mænd. Fra 1994 til 1999 har kvinder generelt øget odds-ratio for kendskab til de anbefalede genstandsgrænser til 2,81 (95% konfidensgrænser [2,13-3,71]), mens mænd øgede til en odds ratio på 4,25 (2,61-6,03). Niveauet for kendskab ses at øges for alle kategorier af alder, køn og aktuelt alkoholforbrug, men der så ud til at være forskellig betydning af såvel alder som aktuelt alkoholforbrug på kendskabet til genstandsgrænser. Hvad angår uddannelsesniveau var der en ensartet stigning for alle niveauer.

Alder

Stigning i niveauet i kendskab til de anbefalede genstandsgrænser var kraftigere for den yngre aldersgruppe end for den ældre, både for mænd og kvinder (Fig. 2 ). Generelt var odds ratioerne for kendskab til de anbefalede genstandsgrænser 2,67 (1,85 til 3,86) blandt kvinder og 6,49 (4,46 til 9,44) blandt mænd i den yngste aldersgruppe sammenlignet med den ældste aldersgruppe. Når sandsynligheden for at kende til de anbefalede genstandsgrænser for eget køn blev sat til 1,00 blandt de mere end 64-årige i 1994, blev niveauet for kendskab mere end fordoblet blandt denne alderskategori, mens kendskabet blev femdoblet blandt de yngre mænd i 1999 (fra OR 2,5 til 13,7).

Køn

Kvinders kendskab til de anbefalede genstandsgrænser for eget køn halter lidt bagud i forhold til mænds. Niveauet af kendskab steg senere i løbet af 1990'erne.

Uddannelsesniveau

Justeret for alder var der ingen signifikant forskel i kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser for eget køn i forhold til uddannelsesniveau (Fig. 3 ). Generelt havde mænd og kvinder med højt uddannelsesniveau odds ratioer for at kende til de anbefalede genstandsgrænser på henholdsvis 1,74 (1,27 til 2,39) og 1,27 (0,94 til 1,70), sammenlignet med personer med et lavt uddannelsesniveau. Individer med et meget lavt uddannelsesniveau syntes også at have et lavere kendskab til de anbefalede genstandsgrænser, men denne kategori kunne ikke udskilles fra gruppen af de ældre, som nævnt ovenfor.

Aktuelt alkoholforbrug

Individernes aktuelle alkoholforbrug havde en signifikant indflydelse på niveauet af kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser for eget køn (Fig. 4 ). Hos dem, der havde et større alkoholforbrug end det anbefalede, var der igennem hele undersøgelsesperioden en 2-4 gange større sandsynlighed for kendskab til de anbefalede genstandsgrænser.

Yderkategorier

I slutningen af undersøgelsesperioden (1999) kendte 80% af de højtuddannede mænd (18-25 år) de anbefalede genstandsgrænser for eget køn, mens kun 35% af de lavtuddannede ældre kvinder (mere end 65 år) havde kendskab til de anbefalede genstandsgrænser (data ikke vist).

Diskussion

Efter ti års systematisk kampagnevirksomhed er 67% af danske voksne mænd og 47% af de voksne kvinder bekendt med budskabet om de anbefalede genstandsgrænser. Altså har oplysningskampagner en effekt på målgruppernes kendskab. Med denne artikel viser vi, at på trods af forskelle i videnstilegnelse i de forskellige undergrupper, så er alle grupper steget markant. Desuden viser vi her, at individer med den højeste risiko for at udvikle misbrug og alkoholrelaterede skader, det vil sige dem, der drikker mere end den anbefalede genstandsgrænse, er dem, der er mest modtagelige for sådanne kampagner.

En undersøgelse som denne har flere mulige svagheder og skævheder (bias). Responsraten var temmelig lav og en stor del af non-responderne kan have et lavere kendskab til de anbefalede genstandsgrænser. Dog har vi informationer om et stort antal parametre og en stor variation i disse, hvilket betyder, at når vi undersøger relationerne mellem de forskellige parametre (alder, køn, uddannelsesniveau, osv.) og niveauet til kendskabet, kan fortolkninger af disse sandsynligvis anvendes på hele befolkningen.

Kort tid efter, at the Royal College of Physician (1) i 1987 udkom med rapporten om de medicinske konsekvenser af alkoholmisbrug blev kampagnen om de anbefalede genstandsgrænser iværksat i Storbritannien. Kampagnen blev lanceret få år senere i Danmark. Den øvre grænse for et uskadeligt alkoholforbrug blev sat i en senere artikel. Hovedsagelig baseret på epidemiologisk evidens, hvad angår sygelighed og dødelig, blev det konkluderet, at de nuværende britiske og danske anbefalinger - 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd - skulle bibeholdes (3). Det blev, som i den tidligere rapport understreget, at disse grænser kun gælder for voksne, som ikke har risiko for udvikling af afhængighed, og at de ikke gælder for gravide kvinder. Vi har ikke kendskab til, at sådanne kampagner har kørt i andre europæiske lande.

Et argument mod oplysningskampagner er, at de ikke når målgrupperne, og at folk uden for målgrupperne irriteres og generes af påførelsen af unødig dårlig samvittighed. Analyserne rapporteret i denne artikel viser tværtimod klart, at hos dem, hvor alkohol er en vigtig del af dagliglivet, opfanges budskabet om de anbefalede genstandsgrænser bedst.

Vores fund, at mænd bedre synes at tilpasse sig til, eller i det mindste øge niveauet af kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser, før kvinder gør, kan måske forklares af de andre fund, som viser, at aktuelt alkoholforbrug tilsyneladende havde en signifikant indflydelse på niveauet af kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser, da mænd generelt drikker mere alkohol end kvinder.

Det er klart, at det at kende de anbefalede genstandsgrænser kun er et af mange aspekter i at forebygge alkoholrelaterede skader. Dog er det et vigtigt aspekt, da erkendelsen af eget forbrug i relation til niveau af kendskab til alkoholrelaterede skader kan være et vigtigt element i en adfærdsændring.

I Storbritannien er budskabet om de anbefalede genstandsgrænser hovedsageligt blevet udbredt via de praktiserende læger. I Danmark derimod er budskabet blevet gentaget hvert år via massemedierne. En betydende forskel mellem de to lande er også, at Danmarks befolkning er homogen, hvilket gør kampagnen lettere at udføre. En nyere undersøgelse blandt 16-74-årige i England, udført af the Social Survey Division of the Office for National Statistics, viste, at kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser er meget mindre blandt briterne end det ifølge undersøgelserne i denne artikel er blandt danskere, da kun 15% af de britiske mænd og 13% af de britiske kvinder kunne angive de anbefalede genstandsgrænser for eget køn (6). Dette, sammenholdt med resultaterne fra begyndelsen af den ti år lange kampagneperiode i Danmark, viser at gentagelse af budskabet om de anbefalede genstandsgrænser har en stor indflydelse på niveauet af kendskabet i den danske befolkning.

Summary

Impact of a 10-year nation-wide campaign on knowledge of sensible drinking limits in Denmark.

Ugeskr Læger 2002; 164: 5782-6.

Introduction: In Great Britain and in Denmark, strong efforts have been made to influence knowledge on the upper threshold of hazardous drinking. In Denmark, a campaign has been repeated every week 40 from 1990 to 2001 with information on the sensible drinking limits of 21 drinks per week for men and 14 drinks per week for women. The aim of this study was to examine the effect of this ongoing campaign on the level of knowledge of sensible drinking limits for men and women.

Material and methods: Every year from 1994 to 1999, random representative samples of 1,030 adult Danes were interviewed on the telephone.

Results: Our main finding was that the level of knowledge of sensible drinking limits for own sex increased in all subsets of the population throughout the period. However, at the end of the study period (1999), a total of 80% of highly educated young (18-25 years of age) men knew sensible drinking limits for own sex, while only 35% of uneducated older (more than 65 years old) men had knowledge on sensible drinking limits. The proportions were similar among women. Subjects admitting an intake higher than sensible for own sex, i.e. 21 and 14 drinks per week, respectively, had the highest knowledge of these drinking limits.

Discussion: We conclude that public health campaigns, such as the sensible drinking limit campaign, certainly has an impact on the level of awareness in the general population. Furthermore, those drinking more than 21 and 14 drinks per week, respectively, are reached by these campaigns.

Morten Grønbæk, Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Svanemøllevej 25, DK-2100 København Ø.

Antaget den 27. september 2002.

Statens Institut for Folkesundhed, København.

This article is based on a study first reported in The European Journal of Epidemiology 2001; 17: 423-7.

Tak til sekretær Susanne Dahl for oversættelse og korrektur.