Biliær smerte ved genital Chlamydia-infektion

Genital infektion med Chlamydia trachomatis har en stigende incidens hos specielt yngre kvinder med incidensrater på 8-15% (1). En komplikation til sygdommen er perihepatit (Fitz-Hugh-Curtis' syndrom), hvor inflammation af det perihepatiske væv medfører adhærensdannelse mellem leverkapselen og de omkringliggende serosaflader. Et tilfælde med manglende funktion af galdeblæren på baggrund af Fitz-Hugh-Curtis' syndrom præsenteres.

Sygehistorie

En 17-årig pige med IDDM blev indlagt med 5-6 uger varende smerter under højre kurvatur. En uge tidligere var patienten blevet behandlet for genital klamydia med azithromycin efter positiv podning fra cervix. Patienten var upåvirket med en temperatur på 37,8 °C og en distinkt ømhed ved galdeblærestedet. En gynækologisk undersøgelse viste normale forhold. Biokemisk fandtes CRP på 106 (< 5), leukocytter 9,7 mia./l (3,0 - 9,0) og basiske fosfataser 428 U/l (80-275). Øvrige leverfunktionstest viste normale forhold. En UL-scanning af leveren og galdevejene viste ensartet leverparenkym, normale intra- og ekstrahepatiske galdeveje og en tyndvægget galdeblære uden sten med ømhed ved transducertryk. Kolescintigrafi viste normal optagelse i leveren med normal udskillelse og udløb i duodenum, men ingen fyldning af galdeblæren, og konklusionen var akut kolecystit (AK) (Fig. 1 ). En efterfølgende UL-scanning af leveren og galdevejene og magnetisk resonans-kolangiografi (MRC) afkræftede mistanken om stensygdom og AK. Patienten blev behandlet konservativt og udskrevet i velbefindende. Ved kontrol i ambulatoriet to uger efter indlæggelsen var infektionsparametre og resultaterne af en leverfunktionstest normale.

Diskussion

Patogenesen til Fitz-Hugh-Curtis' syndrom er ukendt. Syndromet er beskrevet i kasuistiske meddelelser (2- 4) og i enkelte tilfælde med symptomer på AK (5). Det er uvist, om galdeblæren i disse tilfælde var inflammeret og med eventuel bakteriel infektion.

De kliniske symptomer på AK er febrilia og ømhed på galdeblæren. Diagnosen bekræftes paraklinisk primært ved UL-scanning af leveren og galdevejene. Patientens symptomer var forenelige med AK, men diagnosen kunne ikke verificeres billeddiagnostisk. Konklusionen på kolescintigrafien var imidlertid AK. Denne undersøgelse er udelukkende en funktionsundersøgelse, der blandt andet kan af- eller bekræfte flow i ductus cysticus. De parakliniske undersøgelser giver derfor kun belæg for, at ductus cysticus var obstrueret, hvilket formentlig var på baggrund af de perihepatiske vævsforandringerne.

Behandlingen af AK er afhængig af ætiologien til sygdommen. Galdestenssygdom er den hyppigste årsag til AK, og generelt er der kun indikation for kolecystektomi ved stensygdom. Andre ætiologier er beskrevet (6, 7). Behandlingen af akalkuløs AK er konservativ, eventuelt med UL-vejledt perkutan drænage. Det er derfor vigtigt at kende ætiologien til sygdommen. I denne sygehistorier kunne man hverken med UL-scanning eller MRC påvise en galdestenssygdom. Det er derfor højst sandsynligt, at sygdommen ikke var betinget af galdesten; behandlingen var derfor konservativ. Chlamydia- infektioner skal behandles med makrolidantibiotika, og perihepatit kræver ingen yderligere antibiotisk terapi.

Incidensen af Fitz-Hugh-Curtis' syndrom og den eventuelt sekundære manglende funktion af galdeblæren er ikke kendt. En øget hyppighed kan muligvis forventes fremover, da incidensen af genital Chlamydia- infektion er stigende. Kvinder, specielt yngre, med øvre højresidige abdominalsmerter uden påviselig galdestenssygdom bør derfor udredes for genital Chlamydia- infektion.

Reprint not available. Correspondence to: Carl Frederik O. Nagell, kirurgisk afdeling D, Amtssygehuset i Glostrup, DK-2600 Glostrup.

Antaget den 8. August 2002.

Amtssygehuset i Glostrup, kirurgisk afdeling D, gastoenterologisk sektion.