Biological significance and clinical relevance, Boston 3.-6. juni 2002

Ansvarlig for kurset: Rakesh K. Jain, PhD Harvard Medical School, Department of Continuing Education. Der blev over fire dage givet en opdatering inden for tre hovedområder.

Angiogeneseprocesser

Angiogenese (karnydannelse) er en nøje reguleret proces, der bl.a. ses i forbindelse med fosterudvikling og sårheling. Patologisk ses angiogenese fx i forbindelse med inflammatoriske og reumatiske lidelser, renopatier, arterosklerose, prostata hypertrofi, leukæmi og tumorvækst.

Angiogenese styres af en række aktivatorer og inhibitorer. Den kraftigst kendte aktivator er vascular endothelial growth factor (VEGF). Niveauet af VEGF og dens receptorer (VEGFR-1 og VEGFR-2) er ved en række studier vist at være prognostisk ved cancer. Tumor afgiver både aktivatorer og inhibitorer til blodbanen. For en række tumorer gælder det, at inhibitorerne i karbanen har længere t1/2 end aktivatorerne, hvorfor vækst af metastaser kan ses efter fjernelse af primærtumor.

Det »angiogenetiske switch« er den proces, der starter væksten af in situ-carcinomet via indvækst af blodkar.

Efter begyndende vækst af in situ-karcinomet bliver den fortsatte angiogenese primært stimuleret af tumornekrose-inducerede iskæmi, med deraf følgende afgift af HIF-1 (hypoxia-inducible factor), der aktiverer VEGF.

Der forskes intenst i antiangiogenetiske præparater, der er dog endnu ingen på markedet, men flere er under afprøvning.

Terapeutisk angiogenese blev diskuteret, bl.a. i forbindelse med arterosklerose, hvor et af fremtidsperspektiverne er medicinsk bypass.

Mikrocirkulation i tumorer

Solide tumorer er bl.a. kendetegnet ved central nekrose og abnorm kardannelse (tumorangiogenese). Dette kan forhindre, at den indgivede kemoterapi når cancercellerne.

Ved tumorvækst falder tumorperfusionsraten primært som følge af nekrose og sammenklappede kar. Rationalet bag lavdosisantiangiogentiske stoffer i kombination med kemoterapi blev fremlagt: De antiangiogenetiske stoffer hæmmer den abnorme kardannelse i tumor, hvilket betyder, at kemoterapien nemmere når ud til cancercellerne, via eksisterende »velfungerende« kar.

Repetitiv infusion af angiostatin for at øge tumorperfusionen blev diskuteret.

Metastaseringens processer

På opdagelsestidspunktet for cancer er der oftest adskillige mikrometastaser i kroppen, der kan »aktiveres« ved det »angiogentiske switch«.

Det er vist, at modtagerorganet er bestemmende for vækst, invasion og angiogenese af cancercellerne samt cancercellers kemoterapeutiske sensitivitet.

Genetisk heterogenitet blandt de metastaserende cancerceller besværliggør målrettet kemoterapi. Det er derfor interessant at rette behandlingen mod modtagerorganet og derved inducere inkompatibilitet for at forhindre cancervækst. I den forbindelse blev antiangiogenetisk behandling fremhævet.

Kurset gentages næste år og kan varmt anbefales.

Der kan findes oplysninger på hjemmesiden: www. cme.med.harvard.edu

Frederiksberg